Spezzatino
Kære Vinvenner,
I ”Breaking away”, en lille perle af en film fra 1979, er der en scene, der udspilles mellem den konservative og uempatiske fader og sønnen, der er helt begejstret for alt italiensk. På et tidspunkt udråber faderen: ”I know ‘Iti’ food when I hear it. It’s all them “ini” foods — zucchini and linguini and fettucini. I want some American food damnit! I want French fries.”
Har I tit undret jer over, at det italienske sprog ofte bruger diminutiver for maden? Tortellini (fra torta, tærte), fettuccine (fra fettuccia, bånd), anellini (fra anello, ring), linguine (fra lingua, tunge), zucchine (fra zucca, græskar) o.m.a. Hvorfor det?
Det ved jeg faktisk ikke, men kan forestille mig, at det kan skyldes to ting: både at almindelige folk, historisk, ikke havde råd til store mængder mad og at man havde, og stadigvæk har, et kærligt forhold til maden, ”terms of endearment”, for nu at blive i det filmiske. Det kom jeg i tanker om i lørdags, da jeg lavede ”spezzatino”.
”Spezzatino” fra ,”Spezzato”, på dansk ”brudt”, ”brækket”, ”skåret”. Hvad er det, der bliver ”skåret”? Det er kødet, i små stykker til en ”spezzatino”. Ordbogen siger: _”En simpel, hjemmelavet ret, bestående af kød skåret i små stykker, som normalt meles og brunes i pande med olie eller smør, derefter fugtes med vin og til sidst simrer med tilsætning af tomat, salt, peber og forskellige krydderier, eventuelt også grøntsager som selleri, gulerødder, løg eller kartofler.” _Kødet er som regel oksekød men også kalvekød og lam. I overført betydning, også kød skåret i stykker, der bruges til at tilberede sådan en ret: ”køb et kilo spezzatino”.
Retten kendes i forskellige udgaver, med mere eller mindre ”rige” ingredienser, over hele verden: i Italien er det den måde, man traditionelt har fået det bedste ud af de mindre værdifulde og sejere udskæringer af kød. Der er et hav af opskrifter på nettet. I Cormóns, Friuli, fik jeg engang spezzatino, der havde kogt i vin. Må prøve at lave det, en dag. Ellers følger jeg fremgangsmåden fra ordbogen ovenfor med den variant, at jeg kommer de finthakkede grøntsager, løg, gulerød, porrer, selleri, salt, peber ind med det samme. Dækker det hele med lige del vand og tomatpuré. Ren dovnskab men resultatet blev blåstemplet af både konen og datteren. Hvad kan man ønske sig mere? Skulle der blive noget tilbage, smager spezzatino næsten bedre anden og tredje dag.
Al den snak om denne ret fordi vi tre voksne nød en flaske økoChianti 2022 fra Pietro Majnoni. At sige, at det var et perfekt match er ren underdrivelse! Prøv selv! I bliver begejstret lige som Dave, knægten i ”Breaking away”, og lige som han, vil I begynde at hilse på naboerne med italiensk accent.
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/26-roedvine/4452-2022-chianti-docg--majnoni-oekologisk-mg24/
Det liflige og læskende afløses af seriøs og kompakt Chianti Classico-lignende stil i Superiore udgaverne fra 2020 og 2021. Begge årgange kræver en lille times iltning og, hvis det skal gå stærkt, energisk dekantering: så er de klar til alt rødt kød fra T-bone steak og opefter. Før I kaster jeres kærlighed over de to typer, benyt jer af testrabatten på testkassen:
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/34-tilbudskasser/2793-majnonis-chianti-testkasse--/
Om etiketten ovenfor:
Ancienniteten behøver ikke betyde noget ift kvalitet og alligevel: Majnonis etiket fra årgang 1974 er den eneste der optræder i Veronellis vinkatalog fra 1976 som repræsentant for Chianti Putto, (den almindelig Chianti).
To stjerner ud af tre og meget rosende omtale. Dengang var Chianti ikke DOCG endnu og flaskerne indholdte kun 72 cl. Pietro var i sine læreår og "det jeg lærte dengang bliver jeg ved med at praktisere". (Godt for os!)
LIDT STRESS,(MEN DET KOMMER JER TIL GODE)
Fristen nærmer sig for at forudbestille de vine om hvilke vil I en dag sige "Ah, den købte jeg hos Merolli. Han plagede noget med sin forudbestillkingscirkus, men godt, at jeg lod mig overtale....". Eller noget i den stil. Hvilke vine drejer det sig om ?
Vi starter med den universalt gode 2022 Barbera d'Alba DOC fra Schiavenza. En vin der afspejler producentens sans for det enkle og det skønne, noget, der præger hele Husets måde at være, kig blot på billedet som en af vore gode vinven har taget under et besøg:
En anden af de ugåglipbare vine er 2019 Rosso delle Miniere DOC Sorbaiano. De vinvenner, der har fulgt vinen, i de sidste mange år, ved at "Miniere" rangerer blandt bed bedste i Toscana og at denne ekletmarkvins værdi øges med tiden. Især nu, at det er den gyldne 2019, der er til forsalg.
Den tredje er en vin, der vil appellere til jeres indre jordemor: nap den nu, mens stadigvæk er lille og ukendt. Producenten er ikke engang med i Alessandro Masnaghetti meget omfattende bog om Barbaresco. Som I vil snart læse om, lover årgang 2021 til at placere sig blandt Langas ti femten bedste i perioden efter anden verdenskrig. 2021 er nydebar men ung: husk at trække vinen op i god tid og bid mærke i dette navn Marco Lorussos 2021 Baldissero Barbaresco DOCG.
Alle forudbestillinger finder I her:
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/55-forudbestillinger/
FLYTTEUDSALGET FORTSÆTTER
Tak for jeres varme "tilslutning" til rydop indsatsen. Herefter en opdatering 60 vine af alle typerne og mængderne. Og nej: ingen ny adresse fundet. Jeg leder med lys og lygte og eventuelle tips, andre end dem jeg kan finde på ejendommæglernes sider på nettet, modtages med kyshånd. Behovet er 150-200 kvm ideelt i cykelafstand fra Virum: 10 km uden el.cykel!
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=FLYT24.1
Ciao,
Carlo
PS
En forudbestilling, der kræver særomtale er Barolo Riserva TABUI i årgang 2018. I burde bestille den: ikke fordi det er en Riserva, ikke fordi etiketten er tegnet af Roald Als og eller ikke fordi vinen kommer i trækasse og ejeller pga af den humane forsalsgspris, men fordi det er en lækker old school Serralunga som har prøvet sit værd i samtlige de tilbudte årgange siden 1999:
ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER Skovlytoften 1 2840 HOLTE
tirsdag den 8. oktober: LUKKET
onsdag den 9. oktober: ÅBENT 14 til 17
torsdag den 10. oktober: ÅBENT 14 til 17
fredag den 11. oktober: ÅBENT 14 til 17
lørdag den 12. oktober: LUKKET
søndag den 13. oktober: ÅBENT 13 til 16