Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

05.11.2004 ET BARN ER FØDT.....

....nej, ikke i Betlehem. Ikke endnu ihvertfald!

Kære Vinvenner!

Ugens absolutte topnyhed er den nyfødte baby, der i torsdags kl. 23:30 har beriget livet for Tai R. Pundik og hans kone Gitte. En pige på trekommaseks velskabte kilo!!! Herfra et stort tillykke til den nybagte far og mor! Vinvennerne uden for Storkøbenhavn kan med rette spørge, hvem denne Tai R. Pundik er. Det er den vinhandler, der suverænt styrer Wiuff Vinhandel på Jagtvej 68 på Nørrebro i København.

Igen en Københavnerbegivenhed!! Jo, men følgende tilbud kan købes og nydes af alle fra Skagen til Gedser. Og der er penge at spare på
træfsikre vine. Men før I begynder at studere ugens "hyrdebrev" om mine Chianti Classico, lige to ord om to vine:

(1) 2003 SÍSULA Barbera d'Asti DOC: den første portion af vinen er kommet og prisen er uændret: 95,- kr.
Rinaldi har sprunget 2002 over og har lavet en smule 2001. Den er under observation, da jeg ikke er helt overbevist om
hvordan den er. Måske har den brug for lidt mere flasketid. Den, som til gengæld er klar og allerede har placeret sig blandt årets bedste vine, er årgang 2003. Om den skrev www.vinavisen.dk:


Sisula, Barbera d’Asti, Italien 2003 -  95 kr.
En stor og dejlig rødvin med en forførende duft og en blød og ren frugtsmag. På forsiden af flasken har vinen 14% alkohol og på bagetiketten 13½%. Så vi nøjedes med at smage den forreste halvdel af flasken ... ;-) Der er nemlig 14% i flasken. Ifølge EU's vinlove er det tilladt at underdeklarere, og i Italien angiver man ofte 0,5% under den reelle alkoholstyrke. Det gør man som regel af tre grunde: Dels af tradition, dels for at tage højde for eventuel fordampning og afvigelser på måleinstrumenter, og dels fordi det italienske marked i det hele taget foretrækker lettere vine. At skrive 14% på en vin med 13,5% alkohol - altså at overdeklarere - er derimod forbudt.(*)

Vinen er jo årets 4. scoop og vil blive præsenteret senere på måneden sammen med alle de andre gode vine fra familien Rinaldi.
(Iøvrigt: hvilke er de årets andre tre Scoops ? det giver en besparesle på 50% af fragten hvis I skriver dem sammen med jeres bestilling i denne uge)
De trofaste og de nysgerrige kan begynde at bestille nu. Intet minimumkøb. Levering: 45,- kr. overalt i landet uanset kvantum.
Ved køb for minimum 2.000,- kr. er levering gratis overalt i landet.

(2) SELVSCOOP-vinen Carmina Burana 2001 IgT Lazio, Lombardi  69,- kr.

Nu er producentens lager i Palestrina blevet støvsuget helt ned til den sidste flaske. Vinen er på lager og der burde være rigelig til
alle. Men jeg kender jer: når I går amok på en vin, så er mange flasker ikke nok og hvis I påtænker at bruge vinen til firmagaver og til julemad (hvilket den egner sig fortræffeligt til), ja, så er det ikke for sent at komme i gang med bestillingerne. Der er dog ingen tvang om minimumkøb. Levering: 69,- kr. overalt i landet uanset kvantum. (jo: fragten er lidt dyrere for Carmina Burana end for Sísula).
Ved køb for minimum 2.000,- kr. er levering gratis overalt i landet.

For at bestille ovennævnte vine send blot en svarmail med det antal flasker I ønsker. Husk venligst jeres navn adresse og telefonnummer.

De venligste hilsener,

Carlo Merolli

PS: Hvad med "hyrdebrevet" om Chianti Classico? Ser I, det er blevet så omfangsrigt og detaljeret med billeder og tabeller, at
det måske er bedre, hvis jeg sender det separat til de vinvenner, der rekvirerer det ved at sende en svarmail med teksten "CLASSICO"
i Subject.


(*) Etiketten bliver ændret fra næste levering!! Måleinstrumenterne siger helt nøjagtigt 14,08% og for dem, der kan bruge analyseværdierne, har Sísula 2003 1g/liter restsukker, 5,80 mg/lit surhedsgrad, en PH på 3,46 og 85 mg/liter S02.

Men så tilbage til Barolo

SCHIAVENZA :
CASCINA CUCCO
CAPPELLANO
To barriques.
Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10