Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

29.05.2005 Dressing & ketchup

Kære Vinvenner!

Kast den første kulbrikette, den der ikke har gang i grillen i denne Danmark-dejligst majsøndag.
Der er mange vine, der bliver solgt som "den perfekte vin til grill". Det komplette vås!
Drik den vin I nu har: den ene er lige så god som den anden og smag & behag hersker enerådigt.
Skulle jeg sige noget, ville jeg anbefale at vælge en vin, der er mediumfyldig og forholdsvis blød,
en vin med en vis frugtrig sødme således at kroppen er parat til det, der uværgerligt vil ske: at vi nyder et par glas mere.
På italiensk er det vine som Grignolino, Refosco, Bardolino, Franciacorta Rosso, en moden Rosso Piceno eller en unge Nebbiolo og en harmonisk Barbera d'Alba. Er det så dem, der er de perfekte grill vine? Næ, hvis I er til kraftige mættende Amarone, Primitivo og Nero d'Avola ikke et ondt
ord fra mig. En velplejet Barolo er heller ikke det dårligste til grill, hvis det er den I har lyst til.
Og skal I slå til Søren med en årgangs Brunello til grillkød, får I kun bifald herfra og - hvis I forlanger den - en prisliste over
hvad mit lager gemmer af denne hæderkronede vintype.

Jeg blander mig ikke, hvad vinvalget angår. Til gengæld vil jeg gerne blande mig, hvad dressing'en angår.
Det er en vigtig del af grillseancen og, nej hvor gør det ondt, når jeg ser hylde op og hylde ned af
farvestrålende plastikflasker med færdiglavede grillsaucer indeholdene sukker sukker sukker chili tomat og
en hel flok E-numre! Det værste er, at I måske har punget en uges løn ud for at skaffe det rigtige oksekød eller den rigtige
vildlaks!... Nej: "keep it simple". Her må jeg være kategorisk: olivenolie, eddike, balsamico, salt, peber, citron og friske kryddeurter.
Lav jeres dressing selv, frisk, i afmålte portioner og overlad alt det andet færdiglavede sjove til madindustrien.
En smule olivenolie kan gøre vidunder på kødet, lige som et par dråber balsamico på en steg.

I denne uge kan I bestille de tre toskanske Extra Vergine di Oliva (EVO) olier som er en dressing i sig selv:

(1) Majnoni  (2) Erik Banti  (3) La Loggia: 115,- kr. flasken
Meget drøj i brug og med en smag af den anden verden (Toscana!)

(4) Eddike: Giustis 25 års lagring.
Ganske almindelig eddike men ekstrem raffineret.
Til salater og hjemmerørt ketchup (*)

(5) Balsamico: over 25 års lagring.  10 cl.  350,- kr.
Min egen aftapning. Mindst lige så god som Tradizionale
men uden om det fordyrende bureaukrati. (En almindelig
Tradizionale koster omk. 1.000,- kr for samme kvantitet).
Luksus til ufattelig lav pris! En dråbe eller to gør underværker på
alle retter. Fra lammekød til friske danske jordbær. Prøv den endda på vanilleis!

For at bestille en dressingpakke med en af hver af ovenstående send blot en svarmail
til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten "DRESSING" i Emne/subject.

Prisen: (3 x 115,- = 345,-) + (65,- + 350,-) = 760,-
Grillpromotion: levering: 0,- kr overalt i landet

Pakkens sammensætning kan naturligvis ændres.
I så fald er fragten 69,- kr. overalt i landet.


Og nu tilbage til "il vino". De fleste kender Erik Bantis vine.
Til dem og alle de andre et tilbud der er lige så godt som det er kort.
Det blev ansporet af den ros, som vinene fik under smagningen. Ros der kan opsummeres
med www.vinavisens femstjernede anmeldelse:


Erik Banti, Morellino di Scansano, Italien 2004  69 kr.,
Han kan lave vin, ham Banti. Dette er en meget dejlig rødvin med frisk frugt, tilpas syre og fin sødme. Et sikkert og godt køb.


Poggio Maestrino, Le Spiaggiole, Erik Banti, Toscana IGT, Italien 2003  99,65 kr.,
En perfekt rødvin. En supertoskaner og en meditations-vin, men også en flot vin til mad. Den har et meget bredt smagsbillede af frugt, krydderi og sødme. (Le Spiaggiole var endda opgivet med pris 142,- kr.)


Vinen er i sin første års produktion, som er kun på ca. sekstusinde flasker. Lige nu er der kun tildelt sekshundrede flasker Le Spiaggiole til mig,så en hurtig bestilling er tilrådelig.
Vinen fremstilles af druerne: 25% cabernet sauvignon, 25% syrah, 25% merlot, 15% petit verdot, 10% grenache. Vinen har lagret i
firkantede barriques à 225 liter og i fade à 500 liter fremstillet af fransk og slavonsk eg. Er der tale om "fornyelse inden for traditionen",
så er Le Spiaggiole det perfekte eksempel på, at man ikke mister forbindelse til det ægte toskanske ved at bruge "udenlandske" druer.
Nok den mest spændende italienske vinnyhed siden længe.


I den helt anden ende, også geografisk set, har jeg et par vine fra Apulien.
Den ene er VIGNA ROSA 2003 fra Felline. En klassik fyldig primitivo i rosé udgave.
Farven er en sart antik-rosa, smagen meget rund og fyldig med behageligt slutbid.
Skuller der være en rosé, der også klarer grilleretter, især rejer og fisk, så er det denne her.
Prisen er  55,-. Et fund for rosénydere og også for mig: jeg har købt op alt det, der var og kan derfor
sende vinen med nul fragt overalt i landet ved køb af mindst tolv ens flasker. Værd at huske
hvis I er til kraftige roséer i den klassiske Tavel-stil.

Den anden vin kunne jeg ikke stå for! Producenten ringede og spurgte mig, om jeg kunne huske
PRIMO AMORE? "Ja, den første kærlighed glemmer man aldrig. Hun hed Gabriella, nabopigen og kvindeidealet
anno 1963. Hendes eneste handicap var, at hun havde tre dobermann som svarede til navne Pietro, Mario og Cesare
og angav sig for at være hendes storebrødre..." Nej: det var ikke det han mente: PRIMO AMORE 2000 var en
dessertvin, af senhøstede primitivo druer, som var fyldig og sød. Den kom i kære halve flasker og med sine
femten procent en god Primitivo di Manduria DOC. "En dessertvin som med tiden er blevet tør: ikke at den har mistet sit
runde væsen, men idag minder den mere om visse Amarone, som er populære i Nordeuropa end om en dessertvin..."
"Det lyder fristende" - svarede jeg - "send mig prøven og prisen". Prøven kom og jeg nikkede genkendende til vinen.
Den havde jeg haft før og det er rigtigt, hvad producenten sagde: jeg kender mange Amarone-freaks, der ville være glade
for denne primitivo! Der var kun sekshundrede flasker tilbage
og jeg vovede købet. Om ikke andet så for at give jer en chance for at smage, hvad der kan ske - af positiv udvikling - i vinens
forunderlige italienske verden. PRIMO AMORE er ideel som solo "meditationsvin" af karat og fremragende til blåskimmelost.
Amarone freaks vil også kunne nyde den til alt det, som de sædvanligsvi nyder deres Amarone til.
Jeg har været heldig med købet: rent restparti. Prisen er derfor tiltalende også for dem af jer, der skulle være i tvivl:
49,50,- kr. for en halv flaske (0,375 liter). For de dristige, de nysgerrige og de stærke i troen er der 0,- kr i fragt overalt i landet ved køb af
tolv ens flasker.

For at bestille en kasse med tolv PRIMO AMORE send venligst en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten
PRIMO AMORE. Prisen er 594,- kr. Fragt/levering: 0,- kr. overalt i landet.

For at bestille en kasse med tolv VIGNA ROSA send venligst en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten
VIGNAROSA.  Prisen er 660,- kr. Fragt/levering: 0,- kr. overalt i landet.

AFHENTNING

Der er mulighed for at hente ugens og andre vine på lageret beliggende Skodsborgvej 48 A kld.,
2830 VIRUM. Afhentning kan ske enten efter nærmere aftale med 4585 1978 eller i lagerets åbningstider som p.t. er:

MANDAG den 30. ds: 10:00 til 17:00
TIRSDAG den 31. ds: 12:00 til 17:00
ONSDAG den 1.juni  LUKKET pga TRAPPOLINI-smagningen
TORSDAG den 2. juni fra 12:00 til 17:00
FREDAG den 3. juni. fra 12:00 til 18:00
LØRDAG den 4. juni  fra 10:00 til 13:00
(dog kun efter forudgående aftale senest fredag den  3. juni.)

På de tidspunkter vil Tai R. Pundik fortsætte sit udmærkede salgs- og rådgivningsarbejde, som I kender det fra Wiuff Vinhandel. (Tai fortsætter med at lede efter velegnede lokaler i København. I vil høre om det, så snart der sker noget og han er kampklar.)


Ciao,
Carlo

PS: VinAbonnement for Juni måned bliver distribueret uge 22.

(*) Hjemmerørt ketchup: jeg kan huske, at det kom helt bag på mine børn, da jeg fortalte at ketchup kunne man sagtens lave selv.
Prøv følgende: en god Passata di pomodoro (tomatpuré: for eksempel vores biodynamiske fra San Giorgio,
25,- kr.), sukker og eddike. Hæld passata'en i en skål og tilsæt sukker og eddike skiftevis, indtil I har nået den smag og den konsistens I ønsker.
Fordel: den smager friskere, mere varieret og man undgår ketchupflaskens problemer med at hælde stadset ud.
Ikke at børnene blev imponeret over resultatet: de foretrækker stadigvæk industriens flaskeketchup (jo, jeg har opgivet kampen: ketchup optræder,
omend sjældent, på vort bord, i børnenes ende).
Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10