Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

28.09.2005 Hvad svigermor drak

Kære Vinvenner,

Min kones mor har lige tilbragt et par dage hos os. Det gør hun i ny og næ og naturligvis ved aftensmaden bliver hun udsat for de
vine, som jeg skal smage, vareprøverne, og hvad nu der findes i huset. Det gjorde hun også sidste weekend, da hun fejrede sin
firsindstyvende fødselsdag her sammen med børnene og børnebørnene. Karen Mylin, det er svigermoderens navn, er ikke en fru
hvem som helst.  Blandt andet var hun med i det sidste tog, der forlod et sønderbombet Berlin, hvor hun var laborant i 1943. Rygterne vil vide, at det skete efter nogle uoverensstemmelser med Hitler-jugend, som fandt hende for skrap. Formodentlig er det rigtigt, men uanset hvad, skal der mere end en almindelig stærk ryg til at have klaret krigen, efterkrigstiden, fem børn og et par rejser over Atlanten. Rejsen skete første gang, da hun skulle møde sin danske mand i Rio de Janeiro for at giftes: de kendte ikke hinanden så godt endnu, og prøv at forestille jer hvad der måtte have gået gennem en ung kvindes hoved anno 1950, da der var ikke nogen på molen til at vente på hende. Manden ankom først tre timer senere. Den spildte tid blev nok indhentet som familiens fem børn skulle bevise, men jeg siger jer: "Krøniken" og "Matador" blegner som kedelige fortællinger i forhold til hvad hun har oplevet i sit liv. Det er et af disse mennesker, der har været med til at bygge dette land, klods på klods og, udfra hendes aktivitetsniveau at bedømme, er hun ikke færdig endnu.

Når hun bliver nævnt her og brugt som afsats til det ugentlige salgsarbejde, er det fordi min kone sagde til mig igår: "Carlo, mor har givet mig to tusind kroner for at vi kan sætte nogle kasser vin sammen til hende". Nu er fru Mylin pensionist, og "to jern" er en hel bunke penge i forvejen, så jeg undrede mig lidt og svarede om det var nødvendigt - man plyndrer jo gerne sine vinvenner men ikke ens forældre. "Nej," - forstatte min kone - "hun insisterer: med den sum kunne hun købe en halv vinbutik ved grænsen (som hun bor i nærheden af), men hun siger at de vine hun får dér smager hende ikke, ihvertfald ikke så godt og levende som dem hun smager her hos os." Man kunne gøre den betragtning at det har holdt hård for - jeg har efterhånden kun været hendes svigersøn i atten år - men det er den bedste kompliment mine vine har fået længe og faktisk er jeg ret stolt af det. Noget andet er at da jeg sagde, at nu skulle jeg gøre mig umage og sammensætte nogle rigtige gode vine, sagde min kone at de vine som Tai, min medarbejder, havde valgt til hende havde hun allerede taget med. Det sønderjyske matriarkat havde ordnet sagen internt. Nåh, grænsebutikker fra Süderlugum til Harrislee "eat your heart": "leverandør til sin svigermor". Hvad siger I så? Det er en hæderbevisning der rykker!
Jeg blev nysgerrig og skulle vide, hvad det var svigermor tog med. Her er vinene:

12 Lucilla 2002 IgT Toscana Farnetella (12 x 65,- = 780,-)
12 Sangiovese 2004 Erik Banti IgT Toscana, (12 x 56,- = 672,-)
12 Vigna Rioglio 2001 Barbera d'Asti DOC (12 x 53,- = 636,-)
12 Rosso Piceno Tavignano 2004 DOC (12 x 65,- = 780,-)

Jeg kan se at medarbejderen har valgt solide og blåstemplede bedre dagligvine.
Der er for 2.868,- kr. i almindelig pris, så lidt rabat har hun da også fået.

For at bestille de samme vine send venligst en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten "SVIGERMOR" i Emne/Subject.
Prisen er 2.000,- kr. og levering 0,- kr. syd for Kongeåen og i resten af landet.
Tilbuddets sammensætning kan ikke ændres, men vinene kan naturligvis bestilles separat. I så fald er levering 75,- kr. overalt i landet.


For jer andre stakler der ikke har en svigermoder eller som har den gængse type, er der lidt trøst at hente. For eksempel Marcello Monzios to Terre di Franciacorta. Jeg har altid sagt, at det er små klenodier. Se nu hvad den uafhængige www.vinhulen.dk skrev om dem:


Ronco Della Seta, Terre Di Franciacorta, Monzio Compagnoni HVID
2003 75,00 Carlo Merolli 24.09.2005 Lys let gylden farve. Spændende let sødmefuld næse med fersken og eksotisk frugt. Fyldig og blød i strukturen med tilpas afstemt syre , let krydderi og sødme i fin forening. Tør spændstig finish med behagelig længde. Dejlig madvin og til et glas i utide.


Ronco della Seta, Monzio, Lombardiet RØD
2003 75,00 Carlo Merolli 27.08.2005 Rubinrød. Næsen har en let neutral duft med røde bær, krydderi overi krattede indtryk og friskt præg. Smagen er let sødmefuld efterfuldt af røde bær, cedertræ og krydderi med en flot frugtsyre. Den fyldige frugt og fine syre giver en solid saftighed og en harmonisk velsmag med tannin bagvedliggende som popper op mod finalen. Intens og klassisk italiensk vin med nerve, hvor det kolde nord skinner igennem smagen og giver personlighed.


Jeg kunne ikke have skrevet det bedre.......og vinene bliver ikke værre af, at der er en tiltalende tolv flaskes pris:

For at bestille en kasse med tolv flasker, gerne blandet send venligst en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten
"MONZIO" I Emne/Subject. Prisen er 69,50 x 12 = 834,- kr. Levering: 0,- kr. overalt i landet for de første halvtreds Vinvenner, der bestiller.

En anden vin, som er en svige rmoder værdig og som har vokset sig dejlig på lageret, er Trappolinis PATERNO 2001. Den fik to glas i Gambero Rosso vinguide og det er ikke så ringe endda. Et tilbagevendende problem for guiden (og for branchen i det hele taget ) er, at vinene bliver smagt, når de er for unge. Producenterne har ikke råd til at lagre vinene og opgaven bliver læsset over til importører, som er i....samme situation. "Sorteperen" bliver givet videre til forbrugerne og jeg ved ikke hvor godt det er. Nu har Paterno modnet lidt på flaske og fremstår drikkeklar nu. Den vil kunne holde sig i fin form de næste tre il fem år. De hjemlige vurderinger har ramt vinens kendetegn godt: elegance, harmoni, intensitet. Dog vil jeg sige med det samme, at Paterno er ikke en vin for alle. Du skal være til sangiovese og til det vidunderlige mix af bid og kærtegn, som druen kan byde på, når den bliver behandlet på en mesterlig måde som denne her. Paterno er på mange måder en gammeldags vin, der intet indrømmer til hurtige vendinger, fast food og
til de "sexede tanniner", der åh så meget behager visse vinvenner (*).  Den kræver tid, må gerne trækkes op en lille time i forvejen og omhældes i en karaffel; den vil egne sige til ovnstegte, gerne rustikke retter, til lagrede oste; suveræn til kødsaucer med masser af kød (gris) som for eksempel til en søndagsbolognese og til flæskesteg.  PATERNO 2001 Lazio IgT er som sagt af ren sangiovese druer. Smagningerne har bekræftet, at  PATERNO er en af de mest markante rødvine fra Lazio og Centrumitalien i det hele taget.  Fornylig fik vinen følgende skudsmål på www.vinhulen.dk:
Sangiovese, Trappolini, Lazio 2001 95,00 Carlo Merolli 27.08.2005 Rubinrød. Mørk og venlig næse med klar rosin, blomme, sødme og en sprudlende letkrydret parfumeret varme i vinens duft. Smagen har fylde og blødhed med en tændt frugtsyre og saftighed ledende videre til intens parfumeret, cedertræskrydret blommesmag med et pift af rosin/svedskeblomme. Intenst bid i syre og tannin, men det er bare en fest, når frugten er fed og intens. Den slags kaldes helhed, og det får man her. Den trykker effektivt i munden og efterlader en lang velsmag.

og på www.vinavisen.dk

fem stjerner ud af fem:

Paterno, Trappolini, Sangiovese, Lazio IGT, Italien 2001
95 kr. Denne dejlige og modne rødvin har en elegant og harmonisk smag. En vin helt i top.

For at bestille en kasse med 12 flasker send blot et svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten "PATERNO" i Emne/Subject.
Prisen er 1.140,- . Levering: 0,- kr. overalt i landet.

De tre ovenstående vine kan blandes sammen i en kasse efter jeres behag. Levering: 0,- kr. overalt i landet til de første halvtreds vinvenner, der bestiller.

Ovenstående vine kan også købes til samme pris - ud af huset -  på: La Vela, Strandvej 362, 2950 Vedbæk, tlf 4566 1843.

Ciao,

Carlo

(*) Jeg skal nok give jer nogle sexede tanniner: send venligst en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten "SEXEDE TANNINER" i Emne Subject

PS
Apropos Sønderjylland: en vinklub fra den grænsehandelsbegunstigede landsdel har spurgt, om der er rabat ved køb af flere Barolo-sæt (Carlos tolv = 18 flasker Cascina Cucco).  Jo, der er 8% rabat ved køb af mindst seks sæt og 12% rabat ved køb af mindst ti sæt. Der er i skrivende stund ca. halvfems sæt tilbage.

AFHENTNING:
Svigermors vine, Paterno 2001, Monzio, Barolo, Furioso, Lucilla og andre vine kan også hentes
på lageret beliggende Skodsborgvej 48 A kld., 2830 VIRUM. Afhentning kan ske enten efter nærmere aftale med 4585 1978 eller i lagerets åbningstider som p.t. er:

idag ONSDAG den 28. september: 14:00 til 17:00

TORSDAG den 29. september: 12:00 til 17:00

FREDAG den 30. september: 12:00 til 18:00

LØRDAG den 1. oktober: LUKKET

MANDAG den  3. oktober: 14:00 til 17:00

TIRSDAG den 4. oktober: 14:00 til 17:00

ONSDAG den 5. oktober: 14:00 til 17:00

TORSDAG den 6.oktober: 12:00 til 17:00

FREDAG den 7.oktober: 12:00 til 18:00

LØRDAG den 8. oktober: LUKKET


På de tidspunkter vil Tai R. Pundik yde sit udmærkede salgs- og rådgivningsarbejde.
OBS!! for at sætte lidt skub i afhentningerne yder vi  3% afhentningsrabat.

Rabatten fratrækkes ved betaling. Betaling med kontanter og dankort.
Venligst indiker allerede ved bestilling, om I ønsker at afhente eller få vinene leveret.
Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10