Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

03.08.2006 Vinhåndværk

Kære Vinvenner!

Lad mig starte med en kompliment som er også en "tak" til alle jer, der har sat mig i den pinlige, men heldige situation,
at jeg skal melde udsolgt til bestillinger af bastflasken og delvist udsolgt  - skulle man nogensinde have troet det ? - til kassen med de femten Lambrusco-Surt sprøjt tilbud. Var det varmen ? Var det de overtalende ord ? Var det mund til mund metoden, der forvandlede  "surt sprøjt" til "Dejligt sprøjt" ? Eller var det de mange fine anmeldelser, som har gjort jer nysgerrige ? Hvem ved!? Noget er sikkert: der kommer forsyninger fra Modena allerede nu på tirsdag, så I kan roligt blive ved med at bestille Surt sprøjt-tilbuddet til levering i næste uge. Hvad bastflasken angår, bestillinger og reservationer modtages gerne, men dette vil tage lidt længere tid: ultimo august skulle den sympatiske emballage med den gode Chianti igen være på lageret i Virum, til uændret pris iøvrigt.

Pris pris pris......det var ikke den store snak om pris, som prægede samtalerne i går ved den meget vellykkede smagning af vinene fra Cascina Baricchi (Tak for sidst, til alle de fremmødte). Til dels fordi Natale Simonetta kun taler italiensk, til dels fordi ingen protesterede - ikke særligt højlydt i hvert fald - over de prisforhøjelser, som især har "ramt" Brigante Pinot Nero. Til dem der kunne lidt "parliamo italiano" gav Natale et meget detaljeret og overbevisende svar om landbrugsomkostningerne og prisudvikling hos dem der laver lidt vin med egne druer og af egne vinmarker. Lidt vin: da Natale så alle vinene stillet elegant op på smagebordet, bedte han mig om at sige til deltagerne at :" ved at se så mange flasker, skulle man tro at Cascina Baricchi producerer en mio. flasker". Det gør han ikke. Han producerer ti-elleve vine, som sammenlagt giver et tal på knap tredivetusinde flasker. Det er meget lidt, selv om det er tredivetusinde flasker af samme vin. Nebbiolo, Barbera og Dolcetto tegner sig for størstedelen (sekstusinde flasker Nebbiolo og fire tusind hver af Barbera og Dolcetto.) Pinot Nero tegner sig for små tre tusind flasker, og smagningens foretrukne vin - og suveræne kæledægge Shará tegner sig for tre tusinde flasker. Samme antal gælder for Brut rosé Visages de Canaille.
Tallene er kun cirkatal, da der er forskel fra år til år. Da han kun har syv hektar vinjord at lege med, vil vinene altid afspejle årgangenes ægte karakter. Og det er blandt andet détte, der gør hans vine spændende: de smager allesammen godt, men uden at forræde det klima og territorie de kommer fra. Og hvis høsten ikke er god, ja, så bliver vinen ikke lavet, som det vil ske med Pinot Nero 2002 ( glæd jer allesammen, jer der har hans 1998, 2000 og 2001 i kælderen!)

Vi har med en producent at gøre, hvis styrke er en enorm lidenskab for vin, og det er ikke en overdrivelse at sige, at vi har med en "vinjuveler" at gøre. Sådan kan man sikkert sige om mange vinproducenter men kendsgerningerne er at verdensscene bliver mere og mere domineret af vinindustrien ( modsat: vinhåndværket). Natale kommer fra en "nyderbaggrund", som han selv udtrykker det. Hans familie er brolæggere og terrazzomestre, og han startede så sent som i 1994-5 med at beskæftige sig med vinproduktion. Før det kendte han kun vin "fra den rigtige side af bordet: dér hvor vinen bliver drukket". Han snakker gerne om de mange mange vine han har smagt fra hele verden, om hans forkærlighed for Champagne og Pinot Nero og om sin Porsche Carrera årgang 1982, han solgte for at betale for denne form for "vinuddannelse". Hans vinnysgerrighed spænder fra mousserende til eiswein, fra den lette dolcetto til den aromatiserede pinot med kinabark, i den skønneste Piemonte tradition.  Bemærk, at han først frigiver vinene, når han mener, at de er klar: årets fjerde scoop, Nebbiolo 2001 sælges fem år efter høsten: en "ventetid" som ikke længere er almindelig i dagens vinverden. Under smagningen i går "fygede" det med bestillinger af Shará 2003 og ved gensmagningen blev også 2002 genvurderet til at være en flot repræsentant af druen. Årgang 2002 er stadigvæk på 48+12 promotion, og jeg pønser på at kåre 2003 til årets femte scoop. Men først skal jeg sende et par prøveflasker til nogle syrah-kyndige folk, hvis mening jeg sætter pris på, og herefter forhandle mig en scoopvenlig pris med Natale. Lykkes det mig, vil I få en vin som..... men det vender vi tilbage til.

Jeg skal også slås med Natale om prisen for hans Barbera d'Alba 2004. Det er den vin, som næsten fik lige så megen ros som Shará. Selv om den var "klemt" mellem Nebbiolo, Shará og Pinot Nero, kom den brydende frem med et billede af den perfekte Barbera: fløjlsblød, med tilpas frugt, tilpas fad og en renhed og drikbarhed, som kun matches af dens fantastiske bouquet. Ikke at 82,- kr. er malplaceret, men jeg har en drøm at få den ned på 75,- kr. Så ville der være dømt Barbera d'Alba resten af året!!

Hvis I nu er blevet godt nysgerrige på Natales vine, så send da blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten "NATALE" i Emne/Subject for at bestille en prøvekasse. Pris 787,- kr. Levering (delvis sponsoreret af Natale): 25,- kr. overalt i landet.

Indholdet af kassen er:

1 x Brut Rosé  Visages de Canaille   315,-
1 x Dolcetto 2004  à    75,-
1x Barbera 2004 à    82
3 x 2001 Nebbiolo Langhe DOC à 105,-

Denne sammensætning kan ændres: i så fald er fragt 55,- kr.

Resten af året vil der også nok være vine fra Apulien, Puglia eller "le Puglie" (man støder stadigvæk på navnet i flertal: landsdelen er firehundrede kilometer lang og landskabet, både det fysiske og kulturelle, skifter meget fra regionens nord til dens syd). Som en forhåbentligt glædelig overraskelse til alle jer, der holder af apuliske vine og alle jer, som er kommet tilbage fra ferie med en pengepung, der vånder sig og en sjæl med nostalgi for sydens vine og priser, holder jeg så længe lageret haves en Puglia Phestival:


RØDVINE
Image  (1)  Anarkos 2005, Rosso Puglia IgT            45,- (alm. 49,-)*
(druer :malvasia nera, primitivo, negramaro)
Meget blød på grænsen til det runde.
Bør drikkes afkølet. En enten/eller vin som nogle af jer vil genbestille, og andre skæl de mig ud for.
(Vin)politisk korrekt er den dog ikke: derfor navnet!  
Image  (2) Bizantino 2004 Rosso Salento IgT           52,-  (alm. 65,-) *
(druer: 60% negramaro 40% primitivo)
Drikkes nu til alt. Velegnet til grillstegte grøntsager og grillkød 
Image 

(3) Te Deum 2004 Salice Salentino DOC      58,-  (alm. 65,-)*
(druer: negramaro 80% malvasia di Lecce 20%)
Robust og varm, fin allrounder, som også vil være velegnet til ovnstegt kød.
Drikkes nu og de næste tre-fire år.  

Image

(4) halve flasker Alberello 2004 Rosso Salento IgT   35,-
(druer: 50% primitivo 50% negramaro)
Typisk vinhandlermareridt: når jeg har halve flasker på lager, er der ingen der bestiller dem.
Når jeg ikke har dem, er der altid et par eller tre om måneden, som spørger: "Har du nogle gode halve flasker?".
Nu har jeg dem. Og de smager godt.

Image  (5) Sinfarosa 2003 Primitivo di Manduria DOC   52,- (alm. 85,-)*
(druer :100% primitivo)
Sinfa-Zinfa-: lokkende at tro, at Zinfandel har fået sit navn herfra, men således er det ikke.
Primitivo stammer højst sandsynligt fra Kroatien og ligeså gør Zinfandel. Sinfarosa er bare en rigtig god primitivo!
fra vinmarken af samme navn, ved manduria. Lagring: kun rustfri stål for maximal bevaring af vinens naturlige frugt.
Image

(6) Luchessi 2002 Primitivo di Manduria DOC  49,- (alm. 70,-) *
(druer : 100% primitivo)
Vin i den gamle stil fra før teknikkens indtog i vinkældre.
Bred smag, anelser af tørret frugt, rosiner og peberfrugt. Finder I en smag af brændt gummidæk, er dette
også legitimt, og det er noteret i flere anmeldelser af primitivo vine, selv om det ikke er så fint og salgsfremmende at skrive om det!....

Image  (7) Rococo´ 2003 Salice Salentino DOC  52,-   (alm. 65,-)*
(druer: negramaro 80% malvasia di lecce 20%)
En hurtig vin - men rulleskøjter eller ej: en "daglig" Salice Salentino der åbner sig godt i glasset og
bør behandles som kostede den firs kroner.
Image 

(8)  Portile 2003 Primitivo Tarantino IgT  52,- ( alm. 65,-)*
(druer: 100% primitivo)
Fra tyve-trediveårige gamle vinplanter i Masseria Pepe-vingård ved Manduria.
Kun lagring i rustfri stål. 

HVIDVIN

Image (9) Trullari Bianco 2003 Sansevero DOC   49,- 
(druer: bombino bianco 50% og trebbiano toscano 50%) 

ROSÉVIN

Image (10) Trullari Rosato 2003 Rosato del Salento IgT     45,-
(druer: negramaro 30%, primitivo 60%, malvasia nera 10%)

For at bestille en prøvekarton med én af hver af de ovenstående ti vine, send venligst en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten "PHESTIVAL" i Emne/Subject. Prisen er 489,- kr. Fragt 55,- kr. overalt i landet. Ved anden sammensætning er fragten 80,- kr.

OBS! Det er priser, som er stærk nedsatte, ægte restpartier, derfor kræves der en hurtig reaktion fra de virkelig interesserede.
(*) =Alm. pris henviser  til priserne ved præsentationen af vinene hos Restaurant Paustian, tirsdag den 23. marts 2003.

ENGROS

Jeg har en særlig adressebog med e-mail adresser på restauranter, wine-bars, butikker, indkøbforeninger og andre, som tit har brug for at købe engros. Hvis du er interesseret, send mig en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.   med teksten ENGROS i Emne/Subject. Engros-vinene er som regel andre vine end dem, jeg tilbyder som ugevin. Andre gange kan det dreje sig om en "førpræmiere" engrospris på en kommende vin, der senere bliver tilbudt som ugevin. Endvidere andre gange drejer det sig om partier,  jeg køber på spotmarked i Italien og som jeg kun tilbyder engros. ENGROS-mailsene bliver kun sendt, når der er noget tilbud.
 De har derfor en frekvens, som er mere ujævn end de regulære ugemails.

Ciao,

Carlo

AFHENTNING:
Lageret er beliggende Skodsborgvej 48 A i kælderen i 2830 Virum.
AFHENTNINGSRABAT :  3%.

Afhentning kan ske i lagerets åbningstider, som er:

TORSDAG den 3. august: 14:00 til 17:00
FREDAG den 4. august:12:00 til 17:00
LØRDAG den 5. august: LUKKET
MANDAG DEN 7. august: 14:00 til 17:00
TIRSDAG den 8. august: 14:00 til 17:00
ONSDAG den 9. august: 14:00 til 17:00
TORSDAG den 10. august 14:00 til 17:00
FREDAG den 11. august: 12:00 til 17:00
LØRDAG den 12.august: LUKKET

Rabatten fratrækkes ved betaling. Betaling sker med kontanter og dankort.

Indikér venligst allerede ved bestilling, om I ønsker at afhente eller få vinene leveret.

Næste mail: torsdag den 10. august  2006

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10