Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

06.07.2006 Vinen finder os.

Kære Vinvenner,

Tit bliver jeg spurgt om, hvordan jeg finder mine vine. Jeg plejer at svare, at efterhånden er det vinene, som finder mig. Lige som i sidste måned, da jeg modtog følgende mail: "Jeg ved ikke, om du kan huske mig, men jeg er "clá" og har i en periode skrevet til samme italienske vinforum som dig og vi har tit haft de samme ideer om vinen. Jeg ved ikke om det er noget for dig, men jeg laver vin....."
Der fulgte en kort historie om, at hun "boede" til leje i en andens vinkælder og hun skulle ud derfra og at hun lige var startet og om jeg var interesseret i at smage hendes vin. Mailen sluttede med et "Under alle omstændigheder tak for din tid, med venlig hilsen Cristiana."

Jeg svarede straks, at Montepulciano d'Abruzzo, den type vin hun lavede, ikke var den vin jeg ledte efter, da der var nok af den på det danske marked, men jo, jeg ville være meget interesseret i at smage hendes vine. Nogle dage efter fik jeg leveret en omhyggeligt emballeret pakke med tre vine. De første to jeg smagte var ikke noget hun skulle have brugt fragtpenge på for at sende ud af sin kælder! Men den tredje var en bombe af en vin, der eksploderede med en massiv storm af frugtsensationer. Jeg kiggede på etiketten: 14,5% og tænkte: "Endnu en af disse superbamser hvor man har koncentreret mosten og har benyttet sig af alle de moderne kælderteknikker, som de oversøiske djævle har opfundet...". Det skrev jeg til hende og spurgte, om det var omvendt osmose eller bare mostkoncentration, som hun havde anvendt.

Det svar jeg fik var et fur, en overhaling og det nærmeste jeg er kommet til at høre en person skrige gennem skærmen!

"Koncentration af mosten? omvendt osmose? kælderteknik? hvad er det?! science fiction?!
Hvis jeg sender dig nogle billeder af kælderen, vil du forstå! Alt bliver lavet i hånden af mig selv, farven kommer fra skindet af supersunde druer, vinen gærer og lagrer først i betonkar og så i egetræ. Slut! Hvis du ikke kan lide vinen, er det fordi du ikke har "lyttet til den". Den høje alkoholstyrke er helt naturlig og vinen skal trækkes op i god tid i forvejen, som om det var en Barolo eller en Amarone, hvilket det heldigvis ikke er. Det er en naturlig montepulciano d'Abruzzo fra den for os ideelle høst 2004. Det er en vin, som jeg har lavet med enormt slid og stor glæde".

Værsgo og spis, Carlo Merolli! Hun gav mig ellers ret mht. de andre to vine, som hun kun havde sendt med, fordi "de var tilegnet forfatteren John Fante, som stammede fra vort område her ved fødderne af Majella bjerget". Ja, men så var der ikke andet end at rydde bordet, skylle smagsløgene i kildevand og smage på vinen igen. "Lytte til den", som hun havde sagt. Og, jo: flasken blev trukket op en time i forvejen og vinen hældt over i en karaffel.  Miraklet indtraf ved første slurk. Og det er ikke noget mirakel, som man skal være katolik for at tro på. Al den fylde, den venlighed og den længde, som jeg var gået glip af i den første smagning, da jeg lod mig distrahere af det "bamsede" og kun fokuserede på frugten, alt væltede ud af glasset nu, med stadigvæk masser af brombær, mørke kirsebær og ribs men også med fine toner af tør frugt, marcipan og en finish, der fik mig til at tænke på det man siger om folkene fra Abruzzo: "abruzzese forte e gentile", dvs. stærk og venlig. En klassevin!

Om Cristiana Galasso, sådan hedder producenten, vidste jeg stadigvæk meget lidt. Principielt er det også lige meget, da det er vinen der skal "tale",
men i den følgende udveksling af mails fik jeg at vide, at hun har diplom fra Kunstakademiet men i 2001 forelskede hun sig pladask i et stykke vinjord og begyndte at lave vin i 2002. Den fik megen succes, så megen succes som tretusind flasker nu kan få, men nok til at hun valgte at fortsætte. Idag er produktionen op på ca. titusinde flasker, som inkluderer udover den nævnet "Fante" også en Trebbiano og nogle få flasker af en Mueller-Thurgau, som
desværre var "drukket op" da vi kom i kontakt. Jeg har bestilt lidt til næste år. Ikke meget men jeg tvivler ikke på, at Cristiana vil blive ved med at få succes: denne 2004 sender hende direkte i regionens elite og som hun bedyrer bag på etiketten: "Denne vin har ikke undergået nogen proces for stabilisering, er ikke filtreret og der er ikke anvendt fremmede gærkultur eller andre former for aktivering af gæring."

Montepulciano d'Abruzzo 2004 DOC Feudo D'Ugni (*), af Cristiana Galasso, Torre dei Passeri, Pescara    Pris pr. flaske  125,- kr.

Der er intet minimumkøb og vinen bliver ikke udråbt til scoop, fordi der kun er 492 flasker ialt. For at bestille send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten "CRISTIANA" i Emne/Subject. Husk at skrive hvor mange flasker I ønsker og husk jeres navn, adresse og telefonnummer. Levering: ved køb af tolv flasker er levering 0,- kr. overalt i landet. Ved køb af seks flasker er levering 55,- kr. overalt i landet.

(*) Navnet betyder "hvermandseje" (ugni fra latinsk 'omnium' dvs tilhørende alle) og området var et reservat allerede i middelalderen. Idag er det en "parco nazionale" nemlig et naturreservat, som "beboes" af kongeørne, ugler, bjørne, ulve, vildkatte samt diverse arter af hjorte, bukke og rådyr. Bjergkæden Majella er blandt de højeste i Europa og Feudo D'Ugni ligger få kilometer fra skisportstederne og femogktyve km. fra stranden ved Francavilla.

UDSALGET

Ellers fortsætter udsalget og listen kan forlanges ved at sende en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten "UDSALG" i Emne/Subject.


LIDT MUSIK
Vor VinVen guitarist Carsten Pedersen har indspillet en ny CD med klassisk guitarmusik ???Spanish Guitarmusic??? .CDen indeholder bl.a. et af de allermest elskede guitarstykker ???Recuerdos de la Alhambra???, og den har fået fantastiske anmeldelser og har været valgt som ???Ugens CD??? på P2 klassisk. Evt. interesserede kan kontakte Carsten på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller 86240045.


ITALIENS VINE
Gads Forlag har besluttet, at det er på høje tid, at min bog "Italiens Vine (1999-2000) bliver revideret og ajourført. I den anledning har jeg tænkt mig at spørge dem af jer, der har bogen, om der er noget som I ønsker udbedret, forbedret eller ændret, således at bogen kan blive (endnu mere) forbrugervenlig. Redaktionen har nogle ideer og da Gad
er kendt for sine felthåndbøger, ønsker vi med denne lille rundspørge at høre brugernes, jeres, mening. Med svar hertil. De første fem forslag, der bliver anvendt, honoreres med et gratis eksemplar af bogen som, hvis alt går planmæssigt, skulle udkomme omkring jul 2007.

Ciao,
Image
Carlo

PS:
Mens varmen fortsætter er det godt med noget af køle sig af med:
http://www.vinavisen.dk/vinavisen/website.nsf/pages/Carlo82
men OBS!! vinen nr 8. er allerede udsolgt og den vil blive erstattet med en Prosecco OMBRA EXtra Dry til 75,- kr.

AFHENTNING :
Lageret er beliggende Skodsborgvej 48 A i kælderen i 2830 Virum
OBS!! For at sætte lidt skub i afhentningerne yder jeg 5% afhentningsrabat i hele juli måned
Afhentning kan ske i lagerets åbningstider, som er:

TORSDAG den 6. juli: 12:00 til 17:00
FREDAG den 7. juli: 12:00 til 17:00
LØRDAG den 8. juli: 10:30 til 12:30
MANDAG den 10. juli : 14:00 til 17:00
TIRSDAG den 11.juli: 14:00 til 17:00
ONSDAG den 12. juli: 14:00 til 17:00
TORSDAG den 13. juli : 14:00 til 17:00
FREDAG den 14 juli: 12:00 til 17:00
LØRDAG den 15. juli: LUKKET

Rabatten fratrækkes ved betaling. Betaling sker med kontanter og dankort.

Indikér venligst allerede ved bestilling, om I ønsker at afhente eller få vinene leveret.

Næste mail: torsdag den 11. juli 2006

 

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10