Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

21.05.2006 EXTRA MAIL: Et brag af en rosé

Kære Vinvenner,

ÅRETS ROSÉ

 Selv om det skulle være den eneste flaske rosé, som I drikker i år, selv om I ikke er til rosé, så skal I prøve  dette brag ef en negramaro rosé. Det er den nye aftapning af årgang 2005 ARUCA fra Santi Dimitri.
 Jeg havde fået nogle få flasker lige ved årets start, vinen var god, syntes jeg, men vil gerne have lidt mere smag, noget som gav  mig en god grund til at skrive et særskilt rosétilbud. "Så skal du vente et par måneder, at vinen løsner sin  ungdommelige syre op og tillader frugten og de fine toner af anis og kirsebær og hasselnødder at træde mere tydeligt
 frem". Jeg tog et par flasker af vinen under "observation". Det var rigtigt! Vinen udviklede sig næsten  fra uge til uge! Perfekt! Og nu er tiden inde. En rosé, som I skal stifte bekendtskab med. På tirsdag kommer der en pallet  (sekshundrede flasker) af denne som jeg ikke tøver at kalde årets rosé. Drikkes kølig men ikke køleskabskold  til stort set alt i tide og i utide. Vinen har struktur nok til at holde et års tid, men mit råd er: drik nu og inden  året er omme. Prisen er lidt hamper, men I bliver belønnet!

 ARUCA 2005 Salento IgT  Santi Dimitri, Puglia              85,- kr.

For at bestille en kasse med 6 flasker send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten ROSÉ 6 i Emne/Subject. 
   Prisen  510,- kr. Levering: 45,- kr. overalt i landet.

For at bestille en kasse med 12 flasker send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten ROSÉ  12 i Emne/Subject.
    Prisen  1.020,- kr. Levering: 0,-  kr. overalt i landet.

FÅREOSTEN, svar til alle, der har spurgt om behandling og holdbarhed:
   (a) osten kan opbevares som den er, altså i sin vakuumpakke, i køleskab for en periode på op til tre-fire måneder  men derved vil lagringen gå i stå, hvilket er synd for en ost af denne kvalitet.
   (b) hvis osten befries fra vakuumpakningen og stilles et køligt sted, kan lagringen fortsætte. Man skal kun huske  at pensle overfladen med olie for at undgå, at skorpen tørrer ud og danner sprækker. 
   (c) formen kan også skæres i fire stykker, disse kan evt. vakuumpakkes og gemmes i grøntsagskuffen i køleskabet
   (d) frysning anbefales ikke, da osten vil blive både grynet og melet.

    Min erfaring: jeg har taget en ost med hjem. En vægt på godt to kilo kan virke af meget, men den aften jeg tog osten hjem, var vi fire voksne
    og der blev brugt en kvart af osten og to flasker prøvevin. Halvdelen af resten har jeg har placeret i køleskabet, sådan uden videre.
    Den anden halvdel har jeg ladet stå ude på et skærebræt på bordet under et rent viskestykke. Det stykke ost, der har stået fremme, er rigtig nok
    begyndt at "krakelere" på overfladen men uden indflydelse på smagen. Faktisk er konsistensen blevet blødere og smagen mildere.
    Stykket i køleskabet har bevaret sin form og jeg tror ikke, at det vil give noget problem at holde osten i køleskabet de første fire uger.
    Inden da vil den være forsvundet..... det er et kup af en fåreost, som en fårehyrde i Molise har fremstillet af råmælk kun til os.
    Jeg vil ikke bruge tid for dem, der ikke interesserer sig for ost ved at fortælle her om, hvorfor vi er i ostens stjernehimmel og hvilken luksus
    det er at have en fårehyrde, der arbejder på dette kvalitetsniveau kun for os. Så hvis I er ostefans send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
    med teksten OST og modtag hele historien.


LAMBRUSCO

    Der er flere, inklusive mig selv, der ikke har vist "rettidig omhu" og min Lambrusco er i år stærk forsinket. Det vil sige: det er kun etiketterne, der er
    forsinkede. Lambrusco Grasparossa di Castelvetro kommer derfor den 29. eller 30. maj dog foreløbig uden "min" MUTINA etiket. Lagermesteren,
    speditionsafdelingen og trykkeriet har alle fået en skideballe. Giuseppe fra trykkeriet har fået en særlig skideballe serveret telefonisk på dansk, da han     for at formilde mig mindede mig om dengang, for nogle år tilbage, da vi spiste sammen et bjerg af hjemmelavede tortellini hos én af hans mostre.
    Efter nogle timer og fjorten flasker ligeså hjemmelavede Lambrusco, jeg ved det: det lyder af meget, men vi var kun fem om dem, endte det med at         mosteren og de tre andre italienere insisterede på, at jeg skulle synge noget på dansk. Jeg tror det blev "Lille Peder edderkop" men måske også noget     andet. Så da han prøvede at berolige mig, sagde jeg til ham, at han havde kendt mig fra den blide sangside og nu kunne han høre, hvordan skældud         lød på dansk. Han forstod kun det med "Giuseppe.....", resten gættede han sig til og. Han sagde, at det lød rigtig slemt og bad mig sige undskyld til         alle jer MUTINA-fans: vinen vil være her senest, allersenest, uge 24.

    Den der kommer nu den 29. eller den 30. maj er samme vin til samme pris: 49,50 Lambrusco Grasparossa di Castelvetro DOC Amabile. Etiketten vil         ikke fortælle, at partiet er udvalgt af Carlo Merolli og jeg håber, at I MUTINA-fans kan leve med det i et stykke tid. Vejret er heller ikke til Lambrusco,
    selv om det er noget vrøvl, for vi er mange der nyder Lambrusco året rundt.

    Sammen med årgang 2005 af Lambrusco Grasparossa di Castelvetro vil der komme mindre partier af de Lambrusco-typer, som Giuseppe og                     italienerne foretrækker: tørre, saftige, mere eller mindre mørke perlende vine, præcist den type de..... allerfærreste danskere sætter pris på:


    PRUNONERO: Lambrusco Grasparossa di Castelvetro DOC 2005 Tør      55,-
    Den mørkeste og saftigste af dem alle. Mindre brus end i de andre Lambrusco fra denne omgang.

    VECCHIA MODENA: Lambrusco di Modena Secco  55,-
    Den Lambrusco der mest ligner den type, som man drikker i byen Modena: den dag idag i samme uændrede stil som for ethundredeogfyrre år siden. Frisk smag, let krop,      tiltalende mørk rosa farve og foruroligende vanedannende.

    NIVOLA: Lambrusco dell' Emilia Secco   52,-
    Med druerne fra Modena, Reggio og Mantova en meget mørk Lambrusco, der kendetegnes af en tør robust saftighed. "Nivola" var kælenavnet for Tazio Nuvolari, en             berømt Formel 1 racekører der i sine dage blev en levende legende. Denne vin har vundet adskillige præmier i sin kategori.

    LAMBRUSCO DI SORBARA DOC "Centenario"  52,-
    Den tørre regulære Lambrusco i elite-udgaven.
    Druerne stammer fra godset "Sozzigalli". Allerede navnet: " ;Sozzigalli " betyder noget i stil med "beskidte, smudsige haner" - jeg mener, er det ikke malerisk?                             Hanerne der roder rundt på gårdspladsen og vælter rundt i vandpytterne eller hopper på den første den bedste høne...- åh at være en  hane...
    Yderst fin perlen og sart kirsebærrød farve. En tørstslukker af karat. Allrounder.

    ENRICO CIALDINI Lambrusco Grasparossa di Castelvetro DOC enkeltgård Enrico Cialdini     80,-
    Lambrusco fra vinmarkene omkring den familiejede Villa Cialdini.
    Fyldig, tør med lyserødt skær. Elegant og samtidig robust nok til at blive serveret til mad: ideel til kogt kød, varmt pølseværk og grillstegt svinekød.                                     Suveræn til frikadeller.

    PREMIUM Lambrusco di SORBARA DOC Secco      80,-
    Enkeltgårds Lambrusco fra familien Chiarlis nye vingård i Castelvetro. Tør med markant bid og smag af moreller og brombær.

    For at bestille en kasse med én af hver af ovenstående vine send blot en svarmail in Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten MACHO M/K
    i Emne/Subject. Pris: 374,- kr. Fragt:  55,- kr. overalt i landet.

    Hvis I for en kort stund kan leve med at "min" halvtørre Lambrusco Grasparossa di Castelvetro Amabile DOC ikke prydes af "min"
    MUTINA-etiket, send blot en svar mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten AMABILE i Emne Subject for at bestille en kasse med tolv flasker af denne     for mange af os uundværlige drik. Prisen - uændret fra ifjor: 49,50 x 12 =  594,- kr. Levering: 55,- kr. overalt i landet.


    RISOTTO-RIS

    Navnet "Carnaroli" er nok for at fortælle dem af jer, der er velbevandrede ud i det italienske køkken, at Carnaroli er den bedste ris til risotto
    og formodentlig den bedste italienske ristype. Hvorfor og hvorledes kan jeg vende tilbage til en anden gang eller på opfordring. Lige nu
    vil jeg sige, at jeg netop har modtaget en mindre sending af denne pragtfulde ris, som jeg sælger til 40,- kr./kilo. Risen er praktisk
    vakuumpakket og har holdbarhed til 19.04.2008. Sendes uden fragtdebitering i forbindelse med vinkøb.

    LAM

    Sker det også for jer? Engang imellem at tro at ens tilkæmpede erfaringer er de første og mest originale i verden om et bestemt emne?
    Fornylig har jeg skrevet en del om lammekød. Kloge ord. Var ret stolt af min akkumulerede viden om emnet. Indtil jeg stødte på en lille bog,
    en enogtredive år gammel sag: det hele står dér. Mere: også noget som jeg ikke regnede med at danskerne spiste: "Denne gamle danske ret, der                 næsten helt er gået i glemmebogen, serveres nu som specialitet på flere jyske kroer."
    Ja, jyske kroer: jeg havde måske alligevel ret, når jeg skrev om det strejf af sund galskab, der kendetegner det jyske sind. Retten er "grillede
    lammehoveder."! Jeg troede, at det kun var noget, som min far spiste! Læs videre: "Bed slagteren flække hovederne forsigtigt, så hjernen og
    tungen kommer hele ud." Jeg standser her af hensyn til de sartere sjæle blandt vinvennerne, men det hele kan læses i: "Lammekød" af Grete Grumme,     udgivet af Gyldendal i 1975.


    Ciao,

    Carlo


AFHENTNING:

Der er ellers åbent for afhentning på lageret beliggende Skodsborgvej 48 A kld., 2830 VIRUM.

Afhentning kan ske i lagerets åbningstider, som er:

MANDAG den 22. maj: 15:00 til 17:00
TIRSDAG den 23. maj: 14:00 til 17:00
ONSDAG den 24. maj: 12:00 til 17:00
TORSDAG den 25. maj LUKKET Kristi Himmelfart
FREDAG den 26. maj: 12:00 til 17:00
LØRDAG den 27. maj: 10:00 til 12:00

  På de tidspunkter vil Tai R. Pundik yde sit udmærkede salgs- og rådgivningsarbejde.

OBS!! For at sætte lidt skub i afhentningerne, yder vi  igen 3% afhentningsrabat.
 
Rabatten fratrækkes ved betaling. Betaling sker med kontanter og dankort.

Indikér venligst allerede ved bestilling, om I ønsker at afhente eller få vinene leveret.

Næste mail: søndag den 28. maj 2006.

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10