Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

25.01.2007 Kollegaen

 Kære Vinvenner,

Jeg var rørende enig med kollegaen om, at hvis vi gik på restauranten, var
det hverken for selv at trække maden ud af en automat eller for at snakke
med tjeneren, der sætter sig på hug: "Det skulle give udtryk for nærhed, for
involvering fra tjenerens side....". "Næh.... tjeneren er træt af at stå
hele tiden: han eller hun hviler sig bare og det er lige som når man taler
til børn, man kommer ned på deres niveau: tjeneren træder ud af sin tjenende
rolle og bliver den voksne, protagonisten. Det kan da ikke være meningen,
vel? Man bliver lallegjort....". Mens jeg sagde disse indsigtsfulde ord,
tænkte jeg på den aften i Greve in Chianti på den lidt snobbede restaurant
(alle de andre var lukket), hvor jeg ikke ville have haft noget imod at
tjeneren satte sig på hug og lod mine øjne flakke fra vinkortet til hendes
generøse nedringning. Jeg skulle have holdt øjnene mere fast på vinkortet,
idet de valgte vine viste sig at være den ene værre end den anden, de store
navne til trods. Skønheden var den aften begrænset til tjenerinden, der
viste sig også at være indehaveren og som først trådte ud af sin egen
iscenesættelse, da jeg, efter den femte skuffelse i træk, bad om en karaffel
af husets vin. Så stod hun flot og rank, tilbage i sin tjenende rolle,
således at resten af hendes Valentino kjole også kom til sin ret. Hun
spurgte om der var noget hun kunne gøre for mig. Der fløj straks tre eller
fire mulige svar i mit hovede, men det blev til et lakonisk: "Jeres husets
vin er dejlig: rank og frodig." Sætningen blev fremsat og modtaget med et
smil, da vi begge to var klar over at det ranke og det frodige ikke kun var
tiltænkt vinen.

Kollegaen lyttede til denne ægte historie fra Det varme Land og sagde:
"Carlo, hvorfor skriver du ikke restaurantanmeldelser?" "Nej tak: jeg har
fjender nok....og iøvrigt hvad er en restaurant?"."Et sted hvor man spiser,
formodentlig..." lød kollegaens lidt betuttede svar. "Næ: araberne har så og
så mange ord for kamel og grønlænderne har så og så mange ord
for sne. Det burde være lige som ved visse atletiske discipliner, hvor du
får karakter efter de ambitioner du har sat dig. Eller - mere relevant - som
ved hotel klassificeringer, hvor man melder ud til forbrugeren med et vist
antal stjerner, hvad forbrugeren kan forvente og have krav til.

Herhjemme har vi stadigvæk kun ét ord: restaurant. Det dækker alt fra Mac
Donalds familierestaurant til det ypperste af det ypperste. Anmeldelserne er
i den grad misvisende, når de ikke tager i betragtning, hvor man befinder
sig, stedets placering og ambitioner. Hvorfor tror du at man i Frankrig,
Italien og Spanien skelner mellem en tavola calda, buffet, autogrill,
osteria, trattoria, pizzeria, bistrot, zinc, restaurant....?"

Kollegaen gav mig igen ret - en god kollega - og toppede mødet med at
forære mig en flaske Pommard 2001. Det er noget gode kollegaer gør over for
hinanden. Flasken ledsages næsten altid af ordene: "Her, så kan du endelig
drikke noget godt....." Om den flaske vil jeg skrive en anden gang. Ellers
bliver mailen for lang (*). Denne gang har jeg prøvet, lidt for sjovt, lidt
for alvor, at finde en eller flere vine på min vinliste, som jeg kune drille
min kollega med, således at han også..... får noget godt at drikke.

Hvordan skulle jeg gribe det an? Det sikreste ville være at prøve at finde
de vine jeg selv ville have lyst til at købe, hvis jeg var - en "almindelig"
vinelsker med hang til det italienske.

Med "almindelig" mener jeg én, der ikke har for stort bogligt kendskab til
distriktet og typerne, men som ønsker sig nogle sikre fuldtræffere, som
man kan glæde sig til at trække op og nyde. Det var en sjov øvelse og her er
hvad jeg ville købe...til mig selv:

LIBENTER 2003 Rosso Piceno DOC 85,-
Den ville jeg købe, fordi den er rigtig varm, fyldig og blød, indtagende og
vedvarende og hvad man kan forlange mere af en rødvin?

ROSSO DELLE MINIERE 2001 Montescudaio DOC Fattoria di Sorbaiano 108,-
En klassisk kølig toskaner der er nærmest selvudslettende i sin
tilsyneladende beskedenhed: men giv den blot en halv time i en karaffel og
den ville skygge mange langt dyrere og berømte navne.

SHARA 2003 Syrah Langhe DOC Cascina Baricchi 115,-
Denne vin ville jeg forære kollegaen og ellers tage en flaske med hver gang,
jeg deltager i en smagning af syrah-vine eller Côtes du Rhone. Så kan vi
snakke.

ECLIPSE 1999 RISERVA Chianti Classico DOCG 139,-
Chianti er mange ting og Chianti Classico endnu flere: med denne her
Riserva sætter I en stop for al snak. Det er min mening: prøvestenen
af alt godt som en Riserva skal byde på og - ikke mindst - af hvad den må
koste.

Og så to hvide:

TAVIGNANO VERDICCHIO Classico Castelli di Jesi 2005 DOC 65,-
Fordi det er den perfekte italiener, når vi taler om en hvidvin, der kan
begå sig både på det daglige bord og på festbordet. Smag, saftighed,
mineralitet. En komplet tilfredsstillende hvid.

TRAMINER AROMATICO 2005 Trentino DOC San Michele 85,-
En overraskelse af de virkelig gode: I ville ikke regne med at en italiensk
traminer kunne smage så godt og samtidig være sin egen. Jeg vil ikke bruge
lange beskrivelser, men det er én af de få hvide, der har begejstret mig i
2006: I bliver nødt til at smage den!

Vinene kan naturligvis også købes hver for sig, lige som andre
sammensætninger er mulige, men hvis I har lyst til at prøve dem selv eller
eventuelt....drille en kollega, bestil en kasse med én af hver af
ovenstående vine ved at sende en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med
teksten "KOLLEGA" i Emne/Subject.
Prisen er 597,- kr. Levering: 80,- kr. overalt i landet.
Ved køb af fire sæt (2.388,- kr.) er levering 0,- kr. overalt i landet.


Ciao,

Carlo

(*) Til dato har 1.731 af jer skrevet, at de gerne vil fortsætte med at
modtage lange mails og 153 der foretrækker korte mails. 7 ville gerne have
et mix af lange og engang imellem korte mails. Tak til alle der har besvaret
den lille rundspørgsel.

AFHENTNING: BEMÆRK VENLIGST &A Elig;NDRINGEN AF ÅBNINGSTIDERNE!!!

Afhentningsrabatten på 3% fratrækkes ved betaling. Betaling kan ske med
kontanter og dankort.

Lageret er beliggende Skodsborgvej 48 A, 2830 Virum, i kælderen.

ONSDAG den 24. januar: 14:00 til 17:00

TORSDAG den 25. januar: 14:00 til 17:00

FREDAG den 26. januar: 12:00 til 17:00

LØRDAG den 27. januar: 10:30 til 13:00

Næste mail: imorgen med INDBYDELSEN og Program til Mød Vinbonden
Francesco Rondolino fra VILLA FIORITA

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10