Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

07.02.2007 Disse italienere......årets 2. SCOOP!

 Kære Vinvenner,

Vinen var meldt udsolgt og jeg fik med nød og næppe lov til at købe
"de sidste firehundrede flasker". Det var lige i begyndelsen af november i
fjor og da julehandlen var på trapperne, såvel i Italien som her, skulle jeg
have anet uråd: hvordan kunne det være at vinen, som jeg havde godkendt
prøven på fra årgang 2004 blot et par uger før, allerede var udsolgt? "Men
vi har årgang 2005: den er lige så god!...." Det endte med som I ved (*), at
jeg købte "de sidste" 2004 og noget 2005.

Forleden ringede producenten med besked om, at de havde "fundet" endnu
nogle få flasker af 2004: "Om jeg var interesseret?" Jo det var jeg: "Hvor
mange flasker er der?" "Duemilasedici". Altså, de havde "fundet"
totusindogseksten flasker. Jeg mener, med en årlig produktion på knap
ottetusinde flasker, er det godt en fjerdedel af den samlede beholdning, som
de havde forlagt og så, på nærmest mirakuløs vis, "fundet". Næste gang vil
jeg gerne besøge deres vinkældre, med guide måske, for at undgå at fare
vild........

Sandheden er snarere, at producenten havde regnet med at skulle sælge vinen
til julehandlen, til en bedre pris end den han kunne opnå engros ved at
sælge til Danmark. Forståeligt nok, men hvorfor ikke sige det lige ud?
Gad vide om kollegaerne, der importerer vin fra andre lande, har de samme
oplevelser, eller om det er en særlig italiensk tradition. Noget nyt er det
ihvertfald ikke! Marco Datini (1335-1419), storkøbmand i Prato, Toscana,
startede altid sine breve, uanset hvad de handlede om, med sætningen "I
Guds og profittens navn..."

I sådanne situationer er det god skik, fra køberens side, at lade være med
at pointere the facts of life: man vil kun opnå at genere og måske fornærme
producenten. Hvem kan lide at blive afsløret i en hvid løgn eller et pinligt
øjeblik?

Langt mere konstruktivt med et lille skuespil. Køberen iklæder sig det store
teaterkostume og starter med en meget skuffet stemme "Nej! er det rigtigt?
Åh, vi kunne have solgt så mange af dem til Jul...." hvilket opmuntrer
producenten, endnu intetanende, til at ile til undsætning:
"Ja, men hvis De har brug for det, vil jeg da gerne sende...(pause)...nogle
flasker...". Her gælder det om at lyde så beklagende, at tårerne næsten
flyder gennem telefonlinjen. "Ak! det er nok ikke så klogt, jeg havde meldt
vinen udsolgt, en sjældenhed...nu er det januar, smalhans, vindblæste gader,
vandvogne, udsalgstid, kunderne, vinvennerne forventer nok ikke en ny
mulighed for at købe vinen og har disponeret anderledes......"

Der er få producenter, som på dette tidspunkt ikke har forstået at
vinhandleren skal nødes: "Vi kunne måske lokke Deres kunder med en
ekstraordinært 'end of bin'-promòtion...." På engelsk lyder alting altid
bedre: end-of-bin promotion: bedre end "scopacantina" dvs kælderrengøring,
kældertømning, som ville have været det sande navn for operationen.
Italienerne er begyndt at tale engelsk, ikke altid apropo´s, som den ven der
blev ved med at sige "capitan gain", da han fortalte mig om sine givtige
investeringer. Jeg gentog hvad han sagde og listede "capital gain" ind.
Efter to tre gange rettede han mig: "Nej Carlo 'capital gain' er noget
andet'. Capitan gain er når du tjener rigtig mange penge og har kontrol over
markedet, lige som en kaptajn på et skib...". Han har mange penge, så han må
vide det!

Nå: engelsk eller ej, nu var det om at være imødekommende og i det mindste
ikke bremse producenten i sit tilløb til promotionen. "A promòtion sounds
good" sagde jeg også på engelsk. Den blev meget tilfredstillende for begge
parter, promotionen, da den omfattede alle de "duemilasedici" bottiglie. Dog
først efter at jeg havde spurgt om han havde kigget grundigt i alle
krogene....således at de ikke fandt flere flasker om et par måneder......

Et tal, totusindeogseksten, der er stort nok til at det kan danne grundlag
for et SCOOP. Årets andet Scoop. Nej: nu er det ikke sådan, at der kommer et
scoop hver uge i 2007, men så længe at jeg bliver ved med at finde ("at
finde"!) disse ekstraordinært dejlige vine til en fornuftig pris, ja så kan
vi ikke undslå os: der er dømt SCOOP for

IL GELSO DELLA VALCHETTA 2004 Lazio Rosso IgT 14,5%

Jeg skrev dengang i november: "Et herligt glas rødvin, som er lige som
skabt til de kommende tre fire måneders mad og vejr. Perfekt til Mortens
and og også velegnet til traditionel dansk julemad: det er de 70%
merlot, der står for det bløde og det kærtegnende, mens 20% cabernet
sauvignon og 10% sangiovese giver vinen det "skelet" og den kølighed,
som alle store vine bør have. Den sidste kølighed, der afslutter vinen,
er også den, der tillader at man kan nyde den uden at de 14,5%, som
årgang 2004 præsterer, virker tunge eller "bremsende" på fornøjelsen.
Første produktionsår 2004: ugens absolutte nyhed kommer fra....Roma.
"Sjæl, personlighed og charme": det var ikke så lidt!! Og "harmoni" skulle
jeg gerne tilføje. Jeg smagte vareprøven første gang den 18. august i år og
fik et godt indtryk af årgangen 2004. Dyb bordeauxrød, ren duft, ren smag,
en del frugt, blød som en Amarone (med sine 14,5%), rund og kødfuld lige til
grænsen af det svulstige, som dog blev undgået takket være vinens naturlige,
afdæmpede tanniner."
Holdbarheden: 2009-2011. Sådan en vin kan ikke andet end være et scoop.

Prisen skulle gerne have været 105,- kr. Men jeg kom til at dumme mig:
jeg har sendt en del flasker til bedømmelse hos forskellige vinskribenter
og har skrevet bag på prøveflasken: 95,- kr.!!! Det er nemlig den pris ved
køb af tolv flasker, der skulle afspejle promotionen.

Så fanger bordet og vi kan aftale, at i hele februar vil prisen være 95,-
kr. uanset kvantum. Fra den 1. marts vil prisen igen være 105,- kr.

For at bestille en kasse indeholdende 6 x Il Gelso 2004 send blot en
svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten "2. SCOOP" i Emne/Subject.
Prisen i februar er 570,-kr. (6 x 95,-) plus evt. fragt overalt i landet
60,- kr.

For at bestille 12 x Il Gelso 2004 send blot en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten *"2. SCOOP x 2"i Emne/Subject. Prisen i
februar er 1.140,-kr. (12 x 95,-) plus evt. fragt overalt i landet 80,- kr.
"IL GELSO della Valchetta (MORBÆRTRÆET i Valchetta-dalen) ligger i Via
Formellese, lige nord for Rom, ved Cassia vejen til Rieti og Firenze.


Ciao,

Carlo

PS
(*)
http://www.carlomerolli.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=191&Ite
mid=93

Erik Bantis MORELLINO 2005 er på lager og vi er begyndt at sende
vinen til de VinVenner, der havde den i restordre. Menneskevenlig
halvdanskerpris: 69,- kr./flasken.

AFHENTNING: BEMÆRK VENLIGST ÆNDRINGEN AF ÅBNINGSTIDERNE!!!

Afhentningsrabatten på 3% fratrækkes ved betaling. Betaling kan ske med
kontanter og dankort.

Lageret er beliggende Skodsborgvej 48 A, 2830 Virum, i kælderen.

ONSDAG den 7. og TORSDAG den 8. februar: 14:00 til 17:00

FREDAG den 9. februar: 12:00 til 17:00

LØRDAG den 10:00 februar: LUKKET

MANDAG den 12. februar: 14:00 til 17:00

TIRSDAG den 13. februar: 12:00 til 15:00

ONSDAG den 14. og TORSDAG den 15. februar: 14:00 til 17:00

FREDAG den 16. februar: 12:00 til 17:00

LØRDAG den 17. februar: LUKKET

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10