Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

14.02.2007 Priser op, priser ned.

Kære Vinvenner,

I ville more jer ved at læse nogle af de svar, jeg somme tider modtager på
mine mails. Det uimodståelige (omvendte) tilbud fra i fredags afstedkom et
kort svar fra én af jer: "Du må have spist søm". Jeg kan dog se hans pointe,
en sund reaktion, til det han kaldte en salgsgimmick. (Iøvrigt: jeg har nu
talt med Donato D'Angelo og fortalt ham, at der var bestillinger for ca.
femhundrede flasker mere til den pris. Han var glad for at høre om
reaktionen men ville gerne tygge lidt på prisen............Jeg rundskriver
når han har tygget færdig!)

Der var også to af jer, der bestilte, men lod ordren følge af et spørgsmål
om jeg ville også sætte prisen ned på en vin, hvis jeg mente at vinen smagte
af mindre end den kostede.

Uhm...berettiget spørgsmål som kunne have fanget vinhandleren offside.
Heldigvis kunne jeg svare "Ja: det ville jeg gøre". Og det har jeg faktisk
gjort. Måske mere held end planlægning men jeg kunne fortælle ham, at det
faktisk sker med Barbera d'Asti Superiore 2004 fra Villa Fiorita.

Flere af jer har givet udtryk for, at vinen jo var dejlig men lidt i
overkanten prismæssigt (83,- kr.) og måske mere velegnet til sommerdrikning
som vinstil. Når vink'et kommer fra jeres diskrete vognstang, så kan
vinhandleren her ikke sidde den overhørig.

Jeg deler iøvrigt de flestes indtryk og har derfor igangsat den drastiske
nedsættelse.

Skulle der derfor være nogen, der er interesserede i at sikre sig nogle
flasker af denne vin, sælger jeg vinen til en veritabel ryd-op pris eller
bedre sagt: til den pris vinen kan bære: 69,- kr. flasken. Der er på lageret
i skrivende stund 332 flasker (*). Tøv derfor ikke med at skrive til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. for at bestille. Levering: overalt i landet 80,- kr.

Det samme skete for mig forleden, da jeg smagte på Erik Bantis LE SPIAGGIOLE
2004 Toscana IgT. Vinen har fået al den ros den fortjener, herunder 90
points i Wine Spectator, hvis det må betragtes som en ros. Erik er meget
glad for vinen, fordi den har de lidt rebelske træk, som Erik også har: LE
SPIAGGIOLE kommer fra den skønne Poggio Maestrino vinmark
og fremstilles af en hel masse "politically incorrect" druer: syrah, petit
verdot, merlot, primitivo m.m.

Mange vil spørge hvorfor lave sådan en vin. Det har jeg også gjort og Erik
svarer: "Jeg har altid været fascineret af det væld af druer, der findes i
verden. Da jeg endelig fik Poggio Maestrino, var det første jeg tænkte på,
at her vil jeg også fremstille en vin med de druer jeg kan lide". Ren
nysgerrighed, skabertrang, kreativitet. Den første årgang var 2003, som blev
vel modtaget og hurtigt udsolgt. Nu er der frigivet den sidste portion 2004,
som har været lige så vel modtaget, bortset fra på et punkt: prisen.

Jeg sagde det lige ud til Erik: "Lydmuren. Når en vin skal koste over
hundrede kroner, daler vinvennernes interesse, akustikken forringes og de
potentielle købere blive distraheret af andre gode tilbuds
baggrundsstøj...". Erik kan være meget kort i sine svar og sagde på romersk
dialekt, hvis tone er svær at gengive på dansk: "Hvad skal jeg sige? Bestem
selv prisen. Ciao."

Nu tror I, at det var en nem opgave, men det var det ikke. Den tillid, der
bunder i snart tredive års bekendtskab, skulle forvaltes på den rigtige
måde. Erik skulle være glad, kasse 1 skulle være glad og I - især I - skulle
være glade. Heldigvis for mig påmindede min medarbejder mig om, at vi havde
haft LE SPIAGGIOLE 2004 til en stærk reduceret introduktionspris.
Hvad med at lade den gælde også for dette sidste parti? God idé og top!

LE SPIAGGIOLE 2004 bliver nedsat fra netprisen på 115,- kr. til 95,- kr.
Der er ikke minimumskøb men der er kun ca. syvhundrede flasker og hvis jeg
kender jer ret, gælder det om at være hurtig på bestillingstangenterne.

Mens vi taler om Erik Banti og hans priser er det måske apropos at citere
den anmeldelse, som MORELLINO DI SCANSANO 2005 fik på "De bedsteVine".
Jeg må indrømme, at jeg ikke helt har forstået vurderingsmekanismen, men jeg
stoler på hovedanmelderne, der har en lang og flittig vinhistorie bag sig.
De mener, at Morellino der jo koster 69,- kr. burde koste 96,-.........(**).

Jeg er virkelig glad for denne 2005 og
www.vinavisen.dk skrev da også pænt
om den, da den gav den de maximale fem stjerner:

Morellino di Scansano, Erik Banti, Italien 2005 69 kr.:
Denne vellavede rødvin dufter af mandler og modne, mørke kirsebær. Den har
en elegant tør smag af blå druer, frugt og eg og vil egne sig glimrende til
en god lammekølle.

Så her er tre muligheder I kan vælge imellem (husk at skrive hvor mange
flasker I ønsker) og et forslag fra mig:


(1) For at bestille BARBERA SUPERIORE 2004 DOC Villa Fiorita til 69,- kr. i
stedet for alm. pris 83,- kr. send blot en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
med teksten "SUPERIORE" i Emne/Subject.

(2) For at bestille LE SPIAGGIOLE 2004 IgT Erik Banti til 95,- i stedet for
115,- send blot en svar mail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten
"SPIAGGIOLE" i Emne/Subject.

(3) For at bestille MORELLINO 2005 fra Erik Banti til 69,- i stedet for
for........69,- send en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten
MORELLINO" i Emne/Subject.

MIT FORSLAG: en kasse indeholdende
2 x Barbera SUPERIORE, 6 x MORELLINO & 4 x LE SPIAGGIOLE

For at bestille sådan en kasse send blot en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten "PRIS NED" i Emne/Subject.
Ialt 932,- kr. plus levering 80,- kr. overalt i landet.

Ciao,

Carlo

PS

Hvis du, der læser denne mail, hører til dem, der har bestilt Barbera 2004
fra Villa Fiorita til fuld pris (83,-) efter vinsmagningen, kan du
naturligvis få differencen godtgjort enten i penge eller ved køb af anden
vin.

(*)
www.vinhulen.dk gav vinen karakteren: et glas ud af mulige tre og beskrev
den sådan: rubinrød til violet. Varm og mørk næse med frisk bærpræg og let
riv i næsen. Ret venlig. Smagen er frisk og frugtsyreholdig med krydret
islæt og stramt greb. På grænsen til saftig med kirsebærfrugt som primær
smagsnuance. Madvin som river godt i munden.

(**)
http://www.debedstevine.dk/dbvvin.asp?aid=4080&vid=2563&#id4080

Og apropos priser-ned, se også:
http://www.debedstevine.dk/dbvvin.asp?aid=4079&vid=2562&#id4079


AFHENTNING: BEMÆRK VENLIGST ÆNDRINGEN AF ÅBNINGSTIDERNE!!!

Afhentningsrabatten på 3% fratrækkes ved betaling. Betaling kan ske med
kontanter og dankort.

Lageret er beliggende Skodsborgvej 48 A, 2830 Virum, i kælderen.

ONSDAG den 14. og TORSDAG den 15. februar: 14:00 til 17:00

FREDAG den 16. februar: 12:00 til 17:00

LØRDAG den 17. februar: LUKKET

MANDAG den 19. februar: 14:00 til 17:00

TIRSDAG den 20. februar: 12:00 til 15:00

ONSDAG den 21. og TORSDAG den 22. februar: 14.00 til 17.00

FREDAG den 23. februar: 12:00 til 17:00

LØRDAG den 24. februar: LUKKET

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10