Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

09.02.2007 OPGRADERING

 Kære Vinvenner,

I går aftes smagte jeg på en vin jeg har ethundredeogsyvtini flasker af.

Det var fordi jeg kom til at sige til medarbejderen "Vi har mange gode vine
på lageret...." for så at finde ud at der er mange af disse vine som jeg
ikke har smagt siden længe, som jeg ikke har fulgt i deres udvilkling.
Hvordan kan jeg forvente at I husker dem alle og køber dem ?......

Derfor tog jeg en flaske hjem af en rødvin hvis smag jeg ikke huskede så
godt:

SERRA DELLE QUERCE 2003 Basilicata IgT 13% , D'Angelo

På begetiketten står der: hektar 6,20. L
Vinmarken er afbildet på hovedetiketten.
Aglianico - merlot lagret i fade á 225 liter
Holdbarhed 10 - 15 år.

Kunne det passe , det med holdbarheden ? det er kun de store vine, der kan
klare det ....
For at give vinen maximum iltning, hældte jeg den i en vandkaraffel, en med
bred åbning foroven. Så satte jeg mig til at spise og smage. Da jeg var
alene hjemme, fik vinen max. opmærksomhed. Som det vil fremgå at følgende
linjer, det var lige det vinen fortjente : max. opmærksomhed.

Stor som en af de store, lidt afvisende ved første slurk, i tæt slægtskab
med de helstøbte Barolo , for eksempel en Beppe Rinaldi og en tæt Bartolo
Mascarello, når de er unge.
En vin, denne Serra, der tager jer til det indre af sin vulkanske jord,
lige til helvedets port hvor vinplantens rødder ikke tør gå videre. En vin
der er "point of no return" for voksne vinelskere : fascinerende, med skarpe
negle der kradser din ryg mens anelser af merlots sødme kysser din mund. En
vin der giver sig først efter en lille halv time. Ulmende under en lidt ru
overflade, mørkerød, lang, varm og bred vin til seriøs mad. En vin for dem
der har tid: en hel aften eller en halv snes år. Producenten havde ret
angående holdbarheden : 2003 - 2013 - 2018! "We can beat them/ for ever and
ever..."

Sådan en vin fortjener en bedre vinhandler end jeg, der kun tager 105,- kr
for den ! Derfor denne mail i utide. Fra på mandag ryger prisen op hvor den
hører til : 245,- kr. No mercy.

Ikke så meget for at lukrere på den, men fordi jeg skylder denne vin og den
noget selvudslettende producent Donato D'Angelo og mig selv lidt respekt!


I kender rutinen: mail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. og så videre.....
pris nu : 105,- kr. Pris fra på mandag : 245,- kr.
Intet minimumkøb. Levering : 80,- kr. overalt i landet

God weekend!

Carlo

http://shop.carlomerolli.dk/product_info.php?cPath=48&products_id=321
Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10