Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

01.06.2007 Alle ved hvordan en flaske Barolo ser ud......


....derfor – midt i en salat-tid, lidt om vore olier og eddiker. Ligesom i et familiebillede har vi fra venstre:

(1) en totalt overflødig oliesprayflaske. Tiltænkt dem der vil spare på olien og holde den slanke linje.
Hvorfor har jeg den så? Det var en gave fra en velmenende ven, der ikke endnu kendte de fire gyldne
regler for den perfekte dressing: olie som en ødsler, salt som en vismand, peber og eddike som en gnier.
Og det hele skal blandes af en tosse. Jeg har faktisk tænkt mig at tømme denne flaske for olie og fylde den med
grappa ......

(2) Aceto di Vino: ikke balsamico men med femogtyve års lagring. Meget drøj i brug. Pris 35,- kr.

(3) Carlos balsamico: man må ikke kalde den tradizionale, men jeg har selv valgt denne balsamico fra et
af fadene, der var bestemt til tradizionale, har lagt navn til det og giver besparelsen videre til gourmeterne blandt
jer. Det er en balsamico med over 25 års lagring og sælges til en pris, der er ca. en tredjedel af de af Consorzios godkendte
balsamico. Her har I 10 cl. = 350,- kr.

(4) Tratturello: olivenolie Extra Vergine di Oliva fra Parco dei Buoi, i Molise. En liter i (nummererede) dunke: 115,- kr.
Bortset fra det besparende i aftapningen, synes jeg at dunken ser sød ud og olien er noget mildere end de
vidunderligt krydrede toskanske olier.

(5) Olive Taggiasche: uden sten, i olivenolie: her i en sød keramikskål fra halvtredserne. I realiteten har jeg dem kun i nogle
lige så...søde plastikspande à 7 kilo, som jeg lod mig prakke på, da jeg købte dem i de p.t. udsolgte små glas. Prisen
ville være: 950,- kr. men jeg er forhandlingsvenlig, så giv bare et bud. Der er kun fem spande tilbage. Smagen er himmelsk og
anvendelserne mange: fra salater, til saucer, til fyld eller bare for sig selv som aperitif.

(6) En fremragende olie fra Santi Dimitris egne olivenlunde i Apulien. En E.V.O. (Extra Vergine di Oliva) der forener
det blide i olierne fra for eksempel Garda og Ligurien med det krydrede fra de toskanske olier.
Der er to størrelser især velegnet til singles og til de familier, der ikke bruger megen olie: en kvart liter og en halv liter,
pris hhv. 56,- og 85,-. Man kan smage, at vi er i olivenoliens absolutte smagselite.

(7) Olivenplanten: købt for et par år siden hos en blonmsterhandler her i Lyngby. Har klaret sig meget fint og
er faktisk vokset en del, som det kan måske ses fra billedet. Vi får næppe olivenolie ud af den, men køn ser den ud.
Og så er det en varig forbindelse til vennerne i Italien og til oliventræets fantastiske historie. “Det geniale oliventræ”
som i menneskaldre har sørget for næring, belysning og lindring. Idag finder vi olivenolie i enhver kiosk, men det
virker som om det kun var igår, at jeg henvendte mig i det lokale Brugsen i Birkerød for at købe noget olivenolie og fik
at vide, at jeg skulle “prøve på apoteket”. Det gjorde jeg så anno 1973 og den flinke apoteker gættede med det samme:
“Du skal bruger den til maden, ikke sandt ?” Those were the days.

(8) Idag importerer jeg og bruger kun olivenolie fra mine leverandører, som fremstiller olie af egne olivenplanter.
EU-lovgivning og almindelig profitjagt har skabt en jungle, hvor det er nemmere at fare vild end at finde god olie.
Jeg køber ikke olie fra planter, som jeg ikke kender, har kærtegnet, lænet mig op ad og snakket med!
Overdrevet? Ja, men ikke nok. Og hvis jeg ikke kan finde olivenolie, som jeg stoler på, så helst god gammeldags lurpak.

De tre olier I ser er alle tre fra Toscana: Erik Bantis, tre kvartliter til 145,-; Majnonis af økologisk dyrkede oliven,
trekvartliter for 155,- og den seneste anskaffelse Solemma fra den toskanske kyst, Maremma, halv liter til 85,- kr.
Solemma fremstilles af udelukkende moraiolo-oliven. Noget som de fleste ikke tænker på, ikke engang i Italien, er
at der findes mange arter oliven, næsten lige så mange som der findes æbletyper: moraiolo, leccino, frantoio, osv.
Hver giver olien sin karakter og disse toskanske olier er dressing i sig selv: en skive godt franskbrød, lidt salt og olie
og I har verdens bedste mellemmad!

Yderst til højre en lille oliekande hvis formål er – udover at opbevare den portion olie man bruger dagligt – at
hælde olien på den mest gavnlige måde: en tynd stråle der bliver iltet mens den falder på salaten. Gode intentioner
men det ender altid med at jeg stiller flasken direkte på bordet og bruger den. Apropo´s kande: engang købte jeg en lille
rød kande med spraytud hos en isenkrammer. Den type man bruger til smøringsolie. Jeg mente at det så checket
og high-tech ud, men resten af familien, altså konen, kunne ikke se det inspirerende ved at have noget fra en cykelsmed på bordet,
så den blev verfet til side i det ingemandsland af køkkenredskaber, pastamaskiner, raviolibræt, piskeris
og alt andet man engang mente var uundværlige.

Den lille kande er privat og ikke til salg. Resten kan I bestille efter behag og behov ved at sende den traditionelle mail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. og skrive hvad I ønsker. Ellers kan I prøve at bestille en “SALATLØSNING” i Emne/Subject:

1 x Aceto di Vino á 35,-
1 x Carlos balsamico á 350,-
1 x Tratturello a´ 115,-
1 x Majnoni á 155,-
1 x Erik Banti á 145,-
1 x Solemma á 85,-
1x Vasilico á 56,-

Ialt : 750,- istedet for 941,- kr.
Levering overalt i landet: 75,- kroner.

Ciao,
Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10