Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

06.07.2008 Det nye sted

Kære Vinvenner,
detnyested1.jpg
Nu hvor vi er lige ved at komme nogenlunde til overfladen, lad mig bruge et par linjer for at sige tak til alle de mennesker, der har hjulpet os med at klare flytningen. Ingen nævnt, ingen glemt: en stor tak herfra og tak fordi I gjorde det sådan, at flyttemareridtet ikke antog de proportioner jeg havde frygtet.

Og hvis der fandtes flere montører og teknikere, der valgte TDC som arbejdsplads, så kunne jeg også sige tak til TDC for veludført arbejde med dankort- og internetforbindelsen. Men jeg må vente til efter den 22. juli med den taksigelse. Indtil da er der kun mulighed for forudbetaling samt evt. kontanter eller check ved afhentning.

En stort tak også til jer, vinvennerne fra fjern og nær, der hjalp os med at halvtømme lageret før flytningen og som viser stor forståelse for startvanskelighederne på det nye sted.

Og hvordan er det nye sted så? Færre kvadratmeter men på gadeniveau: lidt mere plads til mennneskene, lidt mindre plads til vin. Vi har løst problemet med nogle pallereoler, lige som på de rigtige lagre. Det betyder dog at, indtil videre ihvertfald, vil vi sætte stor pris, at alle ordrer er afgivet pr. mail i god tid, hvorved vi får tid til at plukke & pakke, før I kommer og afhenter de betalte ordrer.

Her er så hvad I kan hente:

alle vinene fra ÅBNINGSTILBUDDET. De er mange og der er nogle virkelig fine perler blandt dem. En vinven har ringet fra Italien og sagt at to Barolo, som jeg har på listen, kunne han købe i en vinbutik i den ferieby han opholdt sig i: blot femogtredive kroner dyrere!
Studér gerne listen her:

http://www.carlomerolli.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=425&Itemid=93

På det nye lager har vi også fundet plads til kølerummet igen og jeg har lige modtaget Francesco Travaglinis sending af fåreost og olivenolie Tratturello. Olien koster stadigvæk 115,- kr for en liter i den grønne dunk. Osten koster stadigvæk en rund femhundredekroners seddel for sine to kilo. I kan læse mere om osten  her:

http://www.carlomerolli.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=263&Itemid=93

For at bestille sådan en form à cirka to kilo i vakuum send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten "HOMERS" i Emne/Subject.
Pris - efter vægt  ca. 2 kg er 500,- kr.

For at bestille en liter olio extra vergine di Oliva Tratturello send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “DUNK” i Emne/Subject. Prisen er 115,- kr.

Ellers må I gerne fortsætte med at tømme vort lager, som jeg fylder op lige så hurtigt igen (der er for mange dejlige vine i Italien!). Når vi taler om dejlige vine, vil jeg gerne have lov til at gengive en mail fra én af vinvennerne.
Han skriver om Luiano 2006 Chianti Classico:

Kære Carlo,

Jeg har nu drukket et par Flasker af Luianos Chianti Classico og vil gerne efter din Opfordring give dig min Mening om den. Lad mig starte med at sige, at det jo ikke er nogen stor Vin. Bouqueten er ikke særlig fremherskende og den har ikke nogen lang Eftersmag og er heller ikke særlig kompleks. Men det gør den ikke i mine Øjne til en daarlig Vin. Den er først og fremmest let og læskende, og hvis man holder den paa en ikke for høj Varmegrad, er det en dejlig Vin, man fristes til at drikke for meget af :-)

Den minder mig utrolig meget om den Chianti, der var min Yndlingsvin, da jeg i 1970erne boede i Rom. Jeg plejede at købe Brolio i Misure Chiantigiane, og det var den Vin, jeg altid vendte tilbage til at drikke, naar jeg havde prøvet noget andet. Jeg tror, jeg vil komme til at drikke mere af Luianos Chianti fremover, for det er den type Vin, jeg længe har været paa Udkig efter.

Som sagt, en let og læskende Vin , man ikke bliver træt af drikke. Tja, træt kan man jo altid blive af at drikke Vin, men det er saa en anden form for Træthed ;-)

Venlig Hilsen,
XXXXXXXXX

Jeg gengiver mailen med glæde, fordi den har ramt lige denne Chianti Classicos indre væsen og karakter. Vinen kan I bestille her ved at sende en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten "LUIANO 2006” i Emne/Subject.

Pris: 85,- kr. pr. flaske. Promotionspris ved køb af 12 flasker: 55,- kr. flasken Ialt 660,-. Fragt 100,- kr- overalt i landet.

Ved køb af vin sendes olie og ost fragtfrit med. Ved særskilt køb af ost og olie er fragten 60,-kr.

Ciao,
Carlo

PS.

Og så fik vor hvide Tre di Terre Verdiane fem stjerner ud af fem i dagens http://www.vinavisen.dk/:

“Tre di Terre Verdiane, Vino Spumante, Italien 99 kr., Carlo Merolli Blid og lækker boblevin med en ren frugtsmag og fine, ikke for kraftige bobler. Fremragende som apéritif, men også god til lettere retter.”

På åbningstilbudet koster vinen 75,- kr. og ser sådan ud:
detnyested2.jpg
OBS! ÆNDRINGER AF ÅBNINGSTIDERNE På det nye lager beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:

Søndag den 6. juli: 13:00 til 16:00
Mandag den 7. juli: LUKKET
Tirsdag den 8. juli: 14:00 til 17:00
Onsdag den 9. juli : LUKKET
Torsdag den 10. juli: 14:00 til 17:00
Fredag den 11. juli: 14:00 til 17:00
Lørdag den 12. juli: LUKKET
Søndag den 13. juli: 13:00 til 15:00

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10