Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

13.08.2008 Old school

Kære Vinvenner!
oldschool.jpg
I den seneste sending af MUTINA Lambrusco Grasparossa di Castelvetro DOC er der på bagetiketten anført vinhøstens år – 2007 - samt nogle “mystiske tal”: 17:24 L 8204 L. Tydning er nem, hvis man altså lige ved at det drejer sig om en kode til identifikationen af partiet: klokken 17:24 af den 204. dag af år 2008 (den 22. juli) blev jeres favorit Lambrusco tappet!

Nu er den her – frisk, dejlig og til uændret pris: 55,- kr.


Lambrusco, bastflasker, Barolo uden træ- og kaffesmag .....: er det ikke lidt for meget “old school”?

Hvad skal jeg svare? Jeres vinhandler er i den alder, hvor det er fuldtud berettiget at være old school, men det værste er, at sådan var jeg også dengang da jeg var ung! Jeg har altid syntes om den Chianti man kan drikke spandevis af i gode venners lag, om den Lambrusco der kan klare skinke, tortellini lasagne og den fedeste mad, og ikke mindst om den Barolo der først invaderer alle sanserne for derefter at gå lige fluks til hjertet og blive der længe.

Risikerer jeg derved at gå glip af en hel del spændende nye stilarter og trends?

“Det må jeg vel bare leve med!” ville mit umiddelbare svar typisk være. Men nej, jeg kan love jer for, at jeg har nogle nysgerrige smagsløg og jeg udsætter dem gerne for lidt af hvert - vine i alle prisklasser og af mangen herkomst. Og apropos trends, så kan jeg fortælle jer, at ude i den store verden er der klare signaler om en tilbagevending til “old school”. I forlanger mindre alkoholrige, mere harmoniske og mere nuancerede vine. “The times they are a’ changing” som Elvis Presley sang; og vi skifter med dem - CocaCola-generationen har trådt sine børnevine, smagt på alle de superkoncentrerede sortfarvede, oppumpede, supermættende frembringelser og begynder lige nu at ankomme til det forjættede land. Yeah! Lad de små børn komme til vinsmagning den 26. august. Så snakker vi old school! Programmet er sendt til alle, der har tilmeldt sig og jeg vil gerne bede jer om at printe det ud og medbringe det til smagningen.


En vin som ikke vil være til at træffe til smagningen er ovenstående RIOGLIO Barbera d’Asti 2006 fra Andrea Rinaldi. En dejlig Barbera der fylder hele munden med sin smag, sin varme og adrætte karakter. Kan drikkes til stort set alt og gerne solo. Gammeldags er det ikke, men eller ikke helt moderne, bortset fra etiketten der ville gøre lykken på en diskotek. Jeg var ved at droppe vinen, netop på grund af den umulige etiket, men der er flere af jer der har krævet den hjem, så her er den til den stadigt humane pris: 75,- kr. pr. flaske. Drikkemoden nu og holdbar de næste to-tre år. En vin der byderpå den totale “agraridentitet” - det lyder flot, og det betyder såmænd at I kan spore flasken tilbage til regionen Piemonte, vinmarken Rioglio i Monferrato, og til producenten Andrea Rinaldi, som har dyrket druen og selv fremstillet vinen og faktisk er ret stolt af resultatet af sit hårde arbejde i det gode år 2006 på enkeltmarken Rioglio.

For at bestille en kasse med seks flasker, send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “RIOGLIO” i Emne/Subject
Pris: 450,- kr ( 6 x 75,-). Fragten 95,- kr. overalt i landet. Ved køb af 12 flasker er fragten den samme: 95,- kr. overalt i landet.

Ciao,
Carlo

PS:

De grønne pebere i billedet hedder på italiensk “friarelli”, fra “friggere”, dvs “at stege på panden”. Det er fordi de egner sig godt til at blive stegt på panden ved en sagte ild. Når de er sortbrune er de klar. Drys med salt og overhæld dem kun med en smule olie. Enkelt, velsmagende og very old school!


BASTAUGUST: Husk at august 2008 er kåret til bastflaskens måned med et aggressivt “supermarkedslignende-uovervindeligt” tilbud: 99,95 “runde” kroner for en 1,5 liter bast flaske af den skønneste Chianti docg 2006 Majnoni Guicciardini. Se også sidste uges mail som er opdateret på hjemmesiden.


OBS! ÆNDRING AF ÅBNINGSTIDERNE på det nye lager beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:

IDAG: Onsdag den 13. august: LUKKET
Torsdag den 14. august: 14:00 til 17:00
Fredag den 15. august: 14:00 til 17:00
Lørdag den 16. august: LUKKET
Søndag den 17. august: 13:00 til 16:00
Mandag den 18. august: LUKKET
Tirsdag den 19. august: 14:00 til 17:00
Onsdag den 20. august : LUKKET
Torsdag den 21. august: 14:00 til 17:00
Fredag den 22. august: 14:00 til 17:00
Lørdag den 23. august: LUKKET
Søndag den 24. august: 13:00 til 15:00
Mandag den 25. august: LUKKET
TIRSDAG den 26. august: LUKKET pga af vinsmagning.
(Har I sat kryds i kalenderen?)

Fragten sendes normalt tirsdage og torsdage.

 

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10