Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

17.09.2008 SCOOP: Zanovello 2006 Cabernet Veneto IgT

Kære Vinvenner,
zanovello.jpg
Kun et af de ovenstående landbrugsprodukter kommer ikke fra Danmark. Gæt hvilket!

Jo, kært barn har mange navne og Shará er Natale Simonettas måde at kalde sin vin af syrah/shiraz druer. Resten: fignerne, blommerne og Rød Aroma øko-æblerne stammer fra den paradishave af frugt og grønt, som hedder Fejø. På øen er der ikke koldere end i Neviglie, hvor Cascina Baricchi ligger og jeg ved ikke, om der ligefrem kan tales om venskabsbyer, men mens vi venter på en shiraz fra Fejø (andre vine fremstilles der allerede), kan I bestille denne gudsbenådede Langhe Rosso i årgangene 2002, 2003 og 2004.
Det er en 100% syrah, der sætter flere Rhône på plads samtidig med at den bekræfter, hvilken fantastisk vinregion Piemonte er. Mindst lige så fantastisk som Fejø er til æbler og pærer.......

Jeg skriver fordi beholdningen er på:

  • 67 flasker 2002 (udsolgt hos producenten)
  • 106 flasker 2003 (udsolgt hos producenten)
  • og 288 flasker 2004 (fornyligt frigivet).

Derfor er det NU, at I skal slå til, hvis I ønker at smage denne dejlige vin eller at arrangere en værdig blindsmagning med “SHARÀ vs.....”Rest of the best”.

Produktionen er meget begrænset: ca. 4.000 flasker om året. Jeg fandt følgende signalement, der siger meget om vinen, om lagringen, holdbarheden osv:

“Fermentation: initially 10 days in stainless steel tanks, then in new barrels of “allier” French oak  for 18 months. Alcohol content 13,65% by vol. - sugar content 2,70 g/l total acidity 6,20 g/l - volatile acidity 0,30 g/l - Ph level 3,35 sulfites 87 mg/l - dried extract without sugar 29,50 g/l

Ruby intense colour tending to dark. Fragrances of jam, particularly sour black cherry and prune, green pepper, nutmeg and paprika are well harmonized with the wood fragrances. At the palate it results warm and harmonic; it can be kept for many years, even if it can be well drunk also as young wine. Ideal with grilled meat like fillet, beef,pork chops, lamb cutlets.”

Mit forslag: 2 flasker af hver årgang.

For at bestille send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “SHARÀ”. Pris 690,- (6 x 115,-). Fragt: 125,- overalt i landet.

Men det var nu ikke den Shará, der var dagens scoop, da der ikke er flasker nok: når en vin udnævnes til SCOOP, er det fordi den forener tre kvaliteter:

  • udover at smage godt har den personlighed, dvs noget som man sædvanligvis ikke møder i den prisklasse
  • prisen er fornuftig
  • der er nok af den, så at ingen går forgæves.

Det er dagens anden vin, der lever op til alle tre krav og derfor er et SCOOP. Det er en ZANOVELLO 2006 Cabernet Veneto IgT (60% cabernet franc/carmenere/40% cabernet sauvignon). Vinen kommer fra distriktet med det mundrette navn Colli Euganei ca 15 km syd for Padova, i Veneto regionen.
zanovello1.jpg
I forhistorisk tid var bakkerne Colli Euganei vulkaner: i dag er stedet kendt for sine varme kilder, spa og sit meget milde nærmest middelhavske klima. Producenten, Franco Zanovello, er én af de mest velansete vinmagere i Italien. Begge ben godt plantet i sin vulkanske jord, ingen store armbevægelser, nærmest sky af sig men i stand til at fremtrylle den ene dejlige vin efter den anden.

Da han foreslog mig denne Cabernet, svarede jeg: “Franco: der er nok Cabernet i verden...” men sagde alligevel ja tak til at smage de obligatoriske vareprøver. Og heldig var jeg! Jeg syntes straks, at vinen havde den renhed og den kvalitet, som jeg leder efter i alle slags vine, dyre såvel som billige: at man ikke bliver træt af dem. At det ene glas kalder på det næste, fordi vinen vil smages igen og nydes og forstås. Efter en tilsyneladende let og nem begyndelse, hvilket er rar, bliver vinen ved med at åbne sig i glasset og i ganen og tilbyder nuancer efter nuancer af gode drikkeoplevelser. Jo, der er cabernet nok i verden, men denne her “Zanovello” kan man ikke få nok af!

I sin præsentation, som også udgør flaskens etiket, skriver Franco:

"Allerede midt i attenhundrede-tallet og under navnet "carmenere" var cabernet franc den første druetype fra Bordeaux, som blev plantet i Colli Euganei, således at den kan betragtes som den italienske cabernet franc. Få andre områder er mere velegnede til denne rustikke drue end vore bakker: vort klima og vor jordbund fremelsker og fremhæver
snarere det krydrede end det urteagtige i vinen. Fra de tre hektar på Monte Versa og Faedo høster vi i snit 200 hl. vin, som lagrer mindst atten måneder i brugte fade à 500 liter. En portion cabernet sauvignon giver en tiltalende dybde til denne vin, som er den bærende søjle i vor vinproduktion."

Vinen er så god, at den kan drikkes solo med stort velbehag. Lyst kalvekød, lyst svinekød, fjerkræ, retter med svampe, grøntsagsretter og fasan er de fødte ledsagere til Zanovello. Ellers er vinen den perfekte “tuttopasto”: fra forretten med skinke og charcuteri til ostebordet, hvor kun de kraftigste og mest lagrede blåskimmeloste ville kunne sige “nej tak” til Zanovello. Drik nu og de næste tre til fire år. (Zanovello lyder på dansk som et skæg reklamepåhit men det er såmænd Francos familienavn: Zano, Zani er venetiansk dialekt for Giovanni (Jens) så betyder navnet  noget i stil med Lillejens)

For at bestille en kasse med 12 flasker af dette SCOOP send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “ZANOVELLO” i Emne/Subject. Prisen er 828,- kr. (69,- kr x 12). Fragt 125,- kr. overalt i landet.

Der er intet minimumkøb. Vinen er virkelig et lille klenodie og firmaer, der har brug for 120 flasker eller flere, kan roligt spørge efter en engrospris ved at sende en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “ENGROS” i Emne/Subject.


Ciao,
Carlo


PS

I dag modtager vi den ventede Barolo 2004 Cerrati. De vinvenner, der har bestilt kan hente fra i morgen, torsdag, og fredag  kl.14:00 til 17:00 eller vente på vinen leveret de næste dage.

OBS! ÆNDRING AF ÅBNINGSTIDERNE på det nye lager beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:

I DAG:   Onsdag den 17. september : LUKKET
Torsdag den 18. september: 14:00 til 17:00
Fredag den 19. september: 14:00 til 17:00
Lørdag den 20. september : LUKKET
Søndag den 21. september: LUKKET
Mandag den 22. september: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 23. september: 14:00 til 17:00
Onsdag den 24. september: LUKKET
Torsdag den 25. september: 14:00 til 17:00
Fredag den 26. september: 14:00 til 17:00
Lørdag den 27. september : LUKKET
Søndag den 28. september: 12:00 til 15:00
Mandag den 29. september: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 30. september: 14:00 til 17:00
Onsdag den 1. oktober : LUKKET
Torsdag den 2. oktober: 14:00 til 17:00
Fredag den 3. oktober: 14:00 til 17:00
Lørdag den 4. oktober: LUKKET
Søndag den 5. oktober: 12:00 til 15:00

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10