Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

25.01.2009 Firestavelses vine

Kære Vinvenner,

firestavelsesvine.jpg

Har I lagt mærke til, at hver gang der er et ord med fire stavelser, er der en tendens både hos oplæserne og i den almindelige befolkning til at kappe den ene stavelse af? Noget i lighed med at “medicinering” bliver til “medinering”, “konservatisme” til “konsertisme”, “sponsorisering” til “sponsering” osv. ?

Sproget er organisk og finder sin vej i, over, under og udenom de grammatiske regler. I det lange løb tager brugen overhånd og formår at få reglerne genskrevet. Reglerne er rare at have, som retningslinjer, således at alle har fordel af en klokkeklar gensidig forståelse.

Der foregår således en evig kamp og unægtelig en efterfølgende tilfredsstillelse, både ved den kreative fornyelse og ved den vellykkede traditionstro respekt for “by the book”.

“By the book” er hvad der karakteriserer dagens Chianti 2004 DOCG fra Lanciola. Jeg ærgrer mig gul og grøn, at jeg ikke tidligere har købt flere flasker, fordi denne vin smager som den ideelle Chianti skal smage. Plus. Plus en del moden saftighed der måske hører en dyrere prisklasse til. Ikke overraskende at vinen stammer fra en god årgang som 2004. Helstøbt saftighed. I skrivende stund er der cirka hundrede flasker. Mine varmeste anbefalinger til dem der kan lide deres vine med fire stavelser. By the book.

Også “by the book” er de vine, der er med i RYD OP listen. Forlang den opdaterede RYD OP 4 som vil være gældende til den 1. februar. Jeg har luget lidt i sortimentet.

Der er fire grupper:

  • RESTPARIER:
    vine som kun haves i begrænset antal men som vil kunne genankaffes i en senere årgang
  • UDFASNING:
    vine som udgår af sortimentet og ikke vil blive genanskaffet (fx Messorio, Paleo, Le Macchiole)
  • TILBUD:
    her opnås rabat ved køb af mindst seks flasker
  • ENGROS:
    se de rene engros-priser og betingelser i engros-afsnittet (minimum køb: typisk 60 eller 120 flasker).

Altså: lidt (meget!) for enhver smag og pengepung. Forlang listen ved at sende en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “RYD OP” i Emne/Subject.

Og jo: for at bestille dagens CHIANTI 2004 DOCG Colli Fiorentini Lanciola send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “PLUS”i Emne/Subject.
Prisen er 70, kr./flasken. 12 x 70,- kr = 852,- kr. Fragt 1 til 13 flasker: 125,- kr. overalt i landet. (der er ellers intet minimumkøb, men med denne vin og denne pris, er mit råd: “Hamstr!”)

Ciao,
Carlo

PS.: Under RYD OP har jeg fundet nogle flasker af en vin, som jeg omtalte i én af mine første mails: http://www.carlomerolli.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=353&Itemid=93

Det er 2 flasker 1995, 3 flasker 1996, 5 flasker 1998 og 2 flasker 1999.

Nu vil jeg trække dem op og smage dem. Vinene burde være i orden. Hvis I er interesseret i at høre, hvordan de har klaret lagringen,
send mig en mail med teksten “PINA” og jeg vil holde jer orienteret.

OBS! ÆNDRING AF ÅBNINGSTIDERNE på det nye lager beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte: (indgang MODSAT SIDE = på højre side af vores røde bygning!)

I DAG : Søndag den 25. januar: LUKKET
Mandag den 26. januar: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 27. januar: 14:00 til 16:30
Onsdag den 28. januar: 14:00 til 17:00
Torsdag den 29. januar: LUKKET pga smagning
Fredag den 30. januar: 14:00 til 17:00
Lørdag den 31. januar: LUKKET
Søndag den 1. februar: 13:00 til 15:00

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10