Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

04.03.2009 Hvide...

Kære Vinvenner

hvide.jpg

Dagens mail er et svar til flere, der har beskyldt mig, og det med rette, for ikke at gøre nok for dem af jer, der holder af hvidvin. Point taken og hermed et sortiment af hvide som også kan købes som testkasse. Fra venstre ser I:

(1) Grillo Viognier 2007 Sicilia IgT  13,5%  85,- kr.
Allerede en succes! Allerede genkøbt af de vinvenner, der har smagt den. “Hvidvin med en fin blomsterduft og en fyldig smag med let fedme,en lidt speciel og meget lækker frugt og en fin sødme”. (vinavisen.dk 5 stjerner ud af 5)

(2) Lissandrello Inzolia 2006 Sicilia IgT 13,5%  75,- kr.
Indfødte siciliansk drue.Tør, fyldig i den cremede stil. En favorit.

(3) Nosiola 2004 Trentino DOC 12,5% San Michele all’Adige (Trentino)  95,- kr.
Indfødt drue. Navnet har noget med hasselnød (nocciola) at gøre enten fordi vinen dufter mildt af hasselnødder eller fordi de modne druers farve minder lidt om netop hasselnødder. En tør, frugtrig vin med passende syre og lang saftig afslutning.

(4) Müller-Thurgau Trentino DOC 12% San Michele All’Adige (Trentino)  95,- kr.
Bjergvin med frisk syrlighed og frugtagtig aroma. Allrounder og solo.

(5) Riesling Bianco 2006 Monferrato DOC 13% Paolo Saracco (Piemonte)  85,- kr.
Riesling giver aroma og frugt, mens chardonnay og sauvignon står for elegance og fylde. Producenten siger : Det er lykkedes mig at fremstille en balanceret vin, der vil gå fint til antipasti, fiskeretter og lette sommermåltider. Vinen har en stor struktur med mineralske noter: duften byder på både frugt, hvidtjørn og vintergæk.”

(6) Erbaluce DOC Colline Novaresi Il Chiosso 12,5%  Gattinara (Piemonte)  95,- kr.
Grøn drue og hvidvin fra bakkerne omkring Novara, i det nordlige Piemonte. I de seneste år har den fået en renæssance som tør og mellemfyldig vin med behagelig bitter finish og aromatiske toner. Navnet erbaluce (erba= græs og luce = lys) stammer fra det varme lyserøde skær, som den modne
grønne drue har, nærmest som en tone af rav. Derfor kaldes druen også for uva rustia “den (sol)stegte drue”. Når den dyrkes i kommunen Caluso, giver den en spændende sød dessertvin af tørrede druer, Passito di Caluso.

(7) Orvieto Classico 2007 DOC 13% La Carraia (Umbria)  55,- kr.
Fyldigere end man skulle forvente men samtidigt læskende, tør og med fast frugtbid. En fornøjelse til alle de italienske antipasti, charcuteri og til fiskeretter samt retter med æg.

(8) Tocai Friulano 2006 Collio DOC 12,5% Villa Martina (Friuli)  65,- kr.
Dejlig bitter finish i en hvidvin der giver det bedste af sig selv to-tre år efter vinhøsten

(9) Sauvignon 2006 Collio DOC 14% Villa Martina (Friuli)  65,- kr.
Bemærk venligst alkoholstyrken: fylde og finesse i samme tørre vin.

(10) Pinot Grigio 2007 Collio 13% DOC Villa Martina (Friuli)  65,- kr.
En favorit og fin allrounder: fra forretterne til pasta til fiskeretterne. Gerne solo.

(11) Tyrsos Vermentino di Sardegna 13% DOC 2007 Cóntini (Sardegna)  75,- kr.
Tør, krydret nærmest saltet: en lise af en vin !

(12) Vermentino IgT Toscana 2007 13% Erik Banti  (Toscana)  65,- kr.
Tør, rustik, noget anonymt ved første slurk, åbner sig i munden og kan ledsage alle slags retter

(13) San Cesareo Bianchello del Metauro 2007 DOC 12,5%  Claudio Morelli (Marche)  65,- kr.
I stil med Orvieto og Verdicchio: en tør helitaliensk hvid til pastaretter og fiskesupper.

(14) Lama Bianca Trebbiano 2007 Feudo D’Ugni  13% Cristiana Galasso (Abruzzo)  100,- kr.
Lama Bianca, en ufiltreret hvid bordvin på 13% af trebbiano-druer. Navner henviser til en lokalitet i naturreservatet Majella og vinen ville også være et scoop, hvis Cristiana havde mere af den. Tør fyldig rustik, bør prøves.

I alt: 1.085,- kr. Tilbuddet går ud på, at I bestiller en prøvekasse med de fjorten vine og jeres vovemod skaffer
jer en pris på 900,- kr. Fragt: 0,- kr. overalt i landet.

For at bestille en kasse med de fjorten flasker send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten
“HVIDE” i Emne/Subject. Prisen er 900,- kr. Fragt: 0,- overalt i landet.

Kassens sammensætning kan ikke ændres og det at vi “sluger” fragten skyldes blandt andet både at Il Chiosso gerne vil
introducere deres nye hvidvin Erbaluce  og mails som følgende:

Hej Carlo
 
Så har vi dette københavneri igen. Ikke nok med at I skal have langt mere af enhver kulturkrone end det øvrige land - som ellers er dem som skaber værdierne her til lands, men vi kan bare stå her på sidelinien og se hvorledes I flotter jer.
 
Kunne man så ikke lave en "vest for Valbybakke-pakke" så vi også har mulighed for at smage med.
 
Med venlig hilsen

Mailen refererer til den kommende BAROLO-smagning nu på mandag den 9. Til trods for den korte varsel er der allerede cirka halvtreds, der har tilmeldt sig, og jeg håber at flere kan nå at tilmelde sig inden fristens udløb nu på søndag. Forhindrede og distant friends kan altid prøve at omsætte dere afsavn til en mail, hvormed de beder om et lindrede tilbud, som vinvennen ovenfor gjorde. Mit soft spot for jyder og assorterede fynboer er vidt kendt.

INDBYDELSE MED LIDT LÆNGERE VARSEL:

En lidt længere varsel får I til at komme og hilse på Grazia Picciolini. Det er hende, der ejer SORBAIANO, og hun ville ikke sidde model til de “smadrende” anmeldelser, som hendes Montescudaio 2006 har fået. Som den handlekraftige husmoder hun er, vil hun slæbe alle de nye årgange af sine vine med og skænke dem til deltagerne. Det sker den 16. ds., altså den 16. marts igen på Annexet. I modtager en regulær indbydelse
senere med det omfattende program og alle detaljer, men sæt kryds i kalenderen allerede nu. Efter mangeårigt samarbejde med den kendte ønolog Vittorio Fiore, ha Huset skiftet til en yngre team og det er deres første produktioner vi smager: nye årgang af FEBO, ROSSO DELLE MINIERE, LUCESTRAIA PIAN DEL CAMPO, VINSANTO og endelig den ney MONTESCUDAIO 2007 som vil begejstre alle og især dem af jer, der har været skuffet (med rette!) over samme vin i årgangen 2006.

GRUPPEKØBET: Cascina Baricchi

Vi er nu oppe på 22 kasser. Målet er 30 kasser inden lørdag den 7. ds. Det tiltalende og lækre tilbud kan I studere her: http://www.carlomerolli.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=501&Itemid=93

EN SÆRLIG HILSEN:

Til Lone og Giorgio fra Spaghetti Martelli, Dag Hammarskjölds Allé 42, 2100 Ø. Tlf.: 35438080 De har været i sving i lige præcist 15 år. En helt igennem italiensk fødevarebutik med specialiteter fra dygtige, italienske producenter og kompromisløs hengivelse til kvalitet. Dag ind dag ud.
Kvalitet, kvalitet og ikke andet end kvalitet. Det kan lade sig gøre, også fordi Lone og Giorgio ikke kender noget alternativ til den. Tillykke med de femten år!

Ciao, Carlo

UGE 10-11-12

OBS! ÆNDRING AF ÅBNINGSTIDERNE på det nye lager beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte: (indgang MODSAT SIDE = på højre side af vores røde bygning!)

I DAG : Onsdag den 4. marts: 14:00 til 17:00
Torsdag den 5. marts: 14:00 til 17:00
Fredag den 6. marts: 14:00 til 17:00
Lørdag den 7. marts : LUKKET
Søndag den 8. marts: 13:00 til 15:00
Mandag den 9. marts: LUKKET: BAROLO Smagning
Tirsdag den 10. marts: 13:00 til 16:30
Onsdag den 11. marts: 14:00 til 17:00
Torsdag den 12. marts: 14:00 til 17:00
Fredag den 13. marts: 14:00 til 17:00
Lørdag den 14. marts : LUKKET
Søndag den 15. marts: 13:00 til 15:00
Mandag den 16. marts: LUKKET- SORBAIANO Smagning

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10