Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

22.03.2009 Indbydelser

Kære Vinvenner,
Indbydelser
I en reklame for bilmærket Peugeot som jeg tilfældigvis så i fjernsynet forleden var der noget der hed: “Price Fight”  Den mindede i den grad om vor “Bananhandel”. Er vi begyndt at danne skole? Eller er vi bare blevet kopieret? Eller er der tale om at “great minds think alike”,  eller værre “big fools seldom differ“? Hvorom alting er, er der flere og flere, der prøver kræfter med “Bananhandel”. Tak. Jeg vil lige påminde, at man ikke kan bananhandle ugens aktuelle tilbud og at al bananhandel skal ske skriftligt her på mailen. Hvorfor? Fordi jeg skal have tid til at kigge på beregninger, så jeg undgår at dette glimrende og tilsyneladende omsiggribende tiltag ... ruinerer mig.

I samme åndedræt vil jeg dog sige, at Bananhandel blot er én mulighed for at handle sammen. Købmanden i mig har fundet ud af det, det ser ud til at blive godt benyttet og alle er glade. Privatpersonen i mig begynder dog at reagere med delte følelser til de mange opfordringer til at “prutte om prisen”, som man kan læse i alskens aviser og ugeblade.

Jeg kan ikke undgå at skimte en skygge af uanstændighed i, at vi skal være på vagt og altid prutte om alt. En del af tilliden til det sted, hvor vi handler, finder også sine rødder i at vi kan stole på, at den pris, som købmanden forlanger, er den rigtige pris. Selv om vi glemmer eller ikke har mod til at bede om rabat.

Og mens jeg er ved det: som forbruger vil jeg hellere have lidt flere oplysninger om den vare (vin), der bliver tilbudt, end at blive underholdt og måske være lidt til grin for mine egne penge. Skyggen af uværdighed har jeg også skimtet i den reklame fra en kendt supermarkedskæde, der gerne vil ha’ kunden til at danse sjovt for så at vinde en stor pengesum. Formålet er sikkert at skyde lidt optimisme i anno domini 2009, og mon ikke vi alle har brug for den: men jeg kunne ikke lade være med at tænke på filmen: ”Jamen, man skyder da heste”. Lidt skizofrent? Lidt overreagerende? Måske, måske ikke, men ikke nødvendigvis.

Og nu til something completely “differente”: en INDBYDELSE, faktisk hele TRE.

Jeg havde lovet at gøre noget ved hvidvinene og I har slået overraskende godt til ved at bestille næsten et hundrede sæt af HVIDE. Derfor er jeg glad for, at jeg har entreret med Acquamarina, som nok er Danmarks eneste fiskerestaurant, der forener dansk fisk med middelhavske tilberedelser. For at give flere muligheden for at være med er der to dage at vælge imellem: mandag den 30. marts og/eller mandag den 6. april.


For at I ikke skal tro, at vi er gået totalt over til hvidvin, kan I forberede jer på en lige så ret omfattende
smagning af CHIANTI & CHIANTI CLASSICO:


TO OPFORDRINGER

Og så slutter jeg denne søndagsmail med to opfordringer. Den ene til at prøve La Básia 2008 Chiaretto del Garda.
I vil blive forelsket i den, uanset om I er til rosé vine eller ej (pris: 75,-). Den anden til at reflektere lidt på den anmeldelse, som
Amarone Santa Sofia 2004 har fået i dagens vinavisen.dk. Sammen med de fem stjerner ud af mulige fem
fik Amarone disse ord med på vejen:

Glimrende rødvin, der dog ikke kan siges at være en typisk amarone – måske bortset fra indholdet af alkohol (15%).
En dejlig vin til kødretter. Glem navnet amarone, og nyd vinen.

Det er præcis hvad producenten ønskede! Da jeg præsenterede vinen, skrev jeg:

Vinen smagte rigtig fin og den åbnede sig i glasset. Den startede diskret, på grænsen til det selvudslettende, men efter
lidt kom den mere og mere frem, med finessen i behold men også med duft og styrke......
Jeg synes den er rigtig fin, et dejligt glas, der forlanger at blive snuset til og nydt som en god vin skal nydes.
En elegance der ville være en god Bourgogne værd. Ikke noget med disse bombastiske superkoncentrerede portvinlookalikes...”.

I kan læse om den her:
http://www.carlomerolli.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=478&Itemid=93

Bemærk at vinavisen.dk skriver, at vinen koster 215,-. Det må bero på vor fejl, da det var årgang 2003, der kostede
215. Årgang 2004 koster 245,-, som skrevet står. Men naturligvis honorerer vi de 215,- kr. fra anmeldelsen
i hvert fald en uges tid eller så.

Ciao, Carlo


PS: Gruppekøb Torre Ercolana er gået igennem. De, der har bestilt, vil modtge fakturaen i løbet af idag.
Så: hvilken vin ønsker I, at jeg sætter på Gruppekøb? Noget forslag?

PPS: Har I bestilt Chiaretto del Garda 2008 DOC fra La Básia? Nej? Hvad venter I på?
I vil blive forelsket i denne vin!!!!

UGE 12-13-14

OBS! ÆNDRING AF ÅBNINGSTIDERNE på det nye lager beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:
(indgang MODSAT SIDE = på højre side af vores røde bygning!)

I DAG: Søndag den 22. marts: 13:00 til 15:00
Mandag den 23. marts: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 24. marts: 14:00 til 16:30
Onsdag den 25. marts: 14:00 til 17:00
Torsdag den 26. marts: LUKKET – Smagning
Fredag den 27. marts: 14:00 til 17:00
Lørdag den 28. marts: LUKKET
Søndag den 29. marts: 13:00 til 15:00
Mandag den 30. marts : 14:00 til 17:00
Tirsdag den 31. marts: 14:00 til 16:30

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10