Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

05.07.2009 Arbejdsbordet

Kære Vinvenner,
arbejdsbordet.jpg
Jeg klager ikke og som jeg plejer at sige til mine børn: “Hvis det går skidt i livet, kan man altid blive vinhandler”, men undertiden er det svært at holde arbejde for sig og fritid for sig. Lige som i går, fredag aften, da jeg blev nødt til at inddrage familiens aftensmad i den hårde og krævende vurdering af de gode vine fra den sicilianske producent “Terre del Palco”. Det er fem vine, som netop er kommet på lager igen og især Grillo Viognier har mange af jer ventet på med længsel. Men lad os gå systematisk til værks og lad mig præsentere aktørerne og medarbejderne.

Fra venstre af:

  • (1) Gennemstegt økologisk ungokse ribeye steak. Fra Irma: to pakker, fire bøffer, for 65,- kr.
    “Møgforkælet mør”, som de selv skriver. Og det passede.
  • (2)  Bøffelmælks-mozzarella Caprese med tomater, salt, peber og basilikum
  • (3) I glassene: Chardonnay 2008 Sicilia IgT. Terre del Palco
    Fyldig og balanceret, god druesmag, mellemcremet, fin afrundning og florealt snit. En god overraskelse,En meget anvendelig hvid med fin, sprød personlighed og vedvarende finish. Man kan ikke se detpå billedet, men vinen blev serveret forholdsvis varm, 17-18 grader for bedre at kunne blive vurderet.
    Testen blev klaret med bravour.
  • (4) På tallerkenen (på kanten men ufortsætligt: ingen Caravaggio-citation denne gang):æggekage med løg og mozzarella.
  • (5) Foran æggekagen: tallerken med hapser af parmigiana di melanzane, æg og spinat og varm sushi.
    Lad være med at fortælle Fabio fra Cibi & Vini (telefon: 32577798), at jeg kalder hans delikate småtærter af risotto med safran for varm sushi, fordi det ved han i forvejen. Og han er ikke glad for det.
  • (6) Blomkål med basilikum: salt og olie. Ikke andet: serveres lunt. En himmerigs mundfuld.
  • (7) På skærebrættet: rustikt brød fra Pane di Mauro. I den størrelse er det Danmarks bedste italienske landbrød. Det vil holde sig i god form i op til to uger, og med olie og salt er det et måltid i sig selv.
    Prøv det også med smør og sukker som mellemmad. Forhandles flere steder, bl.a. hos Cibi & Vini, Spaghetti Martelli (35438080) og naturligvis hos bageren selv, Il Pane di Mauro (32968687).
  • (9) Gaudianello kildevand. Let prikkende, med naturlig kulsyre, kommer fra de uspolerede gamle vulkanbjerge i Basilicata, ikke langt fra Donato D’Angelo Rionero in Vulture. (Flasken à 0,75 liter 10,- kr.) Apropos Donato D’Angelo, der er et par paller på vej med de nye årgange af hans kendte vine. Særmail om det når vinen er på lager om et par uger.
  • (10) Lidt skjult af vandflasken: Valpolicella Classico 2008 DOC Le Ragose.
    De fleste vine fra Le Ragose forhandles af Superbest og jeg vil anbefale jer at holde øje med den kommende Amarone 2005 og Ripasso 2006: mums! Af den “simple” Valpolicella Classico, som I ser på billedet, er der ikke nok af for Superbest. Det betyder, at jeg kan sikre mig hvert år et lille parti af den. Prisen er 85,- kr. flasken. Synes I det er for meget? Så ved I ikke hvor lækre-læskende-dejlig denne 2008 er. Men tænk ikke mere på det: de 180 flasker, som jeg fravristede Paolo, skal række mig til næste år.....
  • (11) I den lille buttede 10 centiliters flaske tegnet af Giugiaro, nej: det er hverken Aceto Balsamico Tradizionale til 850,-kr. (20 år) eller den til 550,- kr. (12 år) men en genopfyldning fra jeres favorit:  Giustis flaske på trekvart liter (169,- kr.). Det er mere praktisk med denne lille flaske, som også indeholder en rest af den 20 år gamle balsamico, som så ikke går til spilde.
    Balsamico’en var ment til jordbærerne, men de smagte ikke så godt: sæsonen må være ved at gå på hæld......


Så til de solfyldte sicilianske vine som krævede fokus og opmærksomhed fra vinhandleren.
De klarede testen og derfor er jeg glad for at kunne tilbyde:


Ciao,
Carlo


PS: Fra sidste mails “Slutspil”: nu er der tilbage kun

  • 290 flasker x Chianti Classico 2003 Terra dei Cavalieri á 65,- kr. (alm. 95,-)
  • 287 flasker x Eclipse Riserva  2003 Chianti Classico Terra dei cavalieri á 100,- kr.(alm. 139,- ).
  • Altså Nearco 2005 og Terra dei Cavalieri Chianti Classico 2005 er udsolgt.


OBS! ÆNDRING AF ÅBNINGSTIDERNE
på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:
(indgang MODSAT SIDE = på højre side af vores røde bygning!)

IDAG:   Søndag den 5. juli : 13:00 til 15:00
Mandag den 6. juli: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 7. juli: 14:00 til 17:00
Onsdag den 8. juli: 14:00 til 17:00
Torsdag den 9. juli: 14:00 til 17:00
Fredag den 10. juli: 14:00 til 17:00
Lørdag den 11. juli: LUKKET
Søndag den 12. juli: 14:00 til 17:00

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10