Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

03.02.2010 Prosecco

Kære Vinvenner,
prosecco.jpg
Mens landet er "ganske hyllet ind i sne og skovens grene tynges af den hvide dragt mens floderne har standset deres vante løb helt stivnede og kuede af kuldens magt”, er der nogen, der tænker på lette sommervine og læskende, boblende vine til fest, skovture, velkomstdrik.

Jeg.

Efter det venetianske tilbud med Prosecco i sidste uge kom der et par mails med spørgsmål om Bellini, Rossini, Puccini. Ikke musikkomponisterne men de cocktails, som man kan fremstille ved at blande forskellige frugtpuréer og –saft i Prosecco. Spørgsmålene, som bliver besvaret nederst i mailen, kommer lige præcist belejligt som inspiration til et PROSECCO-tilbud.

Lige et ord om holdbarheden. Charmen i Prosecco ligger i frugten, aromatikken og den tiltalende friskhed. Køber I nogle af tilbudsvinene nu, vil de kunne holde sig til (max.) sommer 2011. Cartizze, som eneste undtagelse, kan med fordel gemmes noget længere. Lad os sige ultimo 2012.


BELLINI, ROSSINI, PUCCINI


Prosecco er basis for mange mere eller mindre fantasifulde “kombinationer”, alle af den læskende sommertype. Det hele startede i Venedig, hvor Harrys Bar så fødslen af den første Bellini: kold ferskenpuré, revet ikke blendet, blandet i kold Prosecco. Inspiration til navnet fik opfinderen, den berømte hotelejer Cipriani, dog ikke af komponisten men af farven på en helgenkåbe malet af den venetianske renæssancemaler Giovanni Bellini. Cipriani var ophavsmand også til Carpaccio, så man må sige, at gastromomi og kunst går hånd i hånd i Venedig. Nogen må dog alligevel have forvekslet maleren Bellini med musik-Bellini, fordi da man blandede Prosecco med jordbærmos, direkte fra blenderen denne gang, fik cocktailen navnet: Rossini. Malerkunsten fik sin revanche med Tintoretto: granatæblesaft og Prosecco. Musikfans ville ikke se sig slået og opfandt en Puccini: Prosecco og mandarinsaft. Man kunne naturligvis blive ved. Jeg tror, at jeg vil patentere en Wagner: Prosecco med tranebærsaft og en skive banan........

I 1948 kom Harrys Bar med endnu en verdensdrik: Mimosa. En tredjedel appelsinsaft og to tredjedele Prosecco. Bellini er internationalt anerkendt som cocktail og den findes også i mange færdiglavede udgaver. Fy fy. Så hellere en ydmyg men folkekær Spritz: Prosecco, mineralvand og Campari, eller Aperol eller en lille sjat af en eller anden af de tusinde ‘bitters’ man har i Italien, men gerne af rødlig eller orange farve. Spritz findes i så mange forskellige udgaver og fortolkninger, at det er svært og i øvrigt omsonst at prøve at give en universal opskrift. Hvidvin med mineralvand og en skive appelsin eller citron er også en Spritz. Det eneste sikre er oprindelsen, som lige som ordet stammer fra dengang Venedig var en del af Østrig-Ungarn: den alkoholrige venetianske vin skulle spædes op og gøres mere tørstslukkende vha. et “sprøjt” mineralvand.

Prosecco er også den væsentlige ingrediens i “Sgroppino”. Alle I, der har købt DVD’en “Vin & Vrøvl”, vil være bekendt med denne dejlige drik og dens tilberedelser, som også involverer citronsorbet og et lille glas vodka. De, der ikke har set DVD’en, kan ...... skynde sig at købe den (129,50 kr plus forsendelse 29,- kr.).

PROSECCO:


VALDO; Valdobbiadene
Alle VALDOs vine er på introduktionstilbud og priserne er ikke rabatbærende.
Prisen i parentes er den normale pris, som vinene vil koste senere, når den nuværende beholdning er udsolgt. Skal I bruge nogle bobler til konfirmation, bryllup, studenterne: tag glæderne på forskud nu !

(A) Rive di Prosecco DOC  59,- (65,-)

(Den frizzante – perlende – udgave, på den tørre side)

(B) Cuvee di Boj enkeltmarks Prosecco DOC  70,- (75,-)

Af senhøstede druer. Glimrende aperitif.

(C) Prosecco DOC Marca Oro   69,- (75,-)

Italiens mest solgte Prosecco!

(D) Cartizze Prosecco DOC Cuvee Viviana  100,- (125,-)
Mild, elegant, halvtør. (Importeret igen på manges forlangende!)

(E) Numero 10 Prosecco DOC  135,- (135,-)

Fremstillet efter metodo Classico lige som Champagne.

VALDO PROMOTION
: For at bestille én flaske af hver af de fem ovenstående Prosecco send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “VALDO” i Emne/Subject. Pris : 485,- kr, (afhentet). Pris leveret overalt i landet: 585,-.

(1) Magnum Prosecco Marca Oro  150,- (150,-)
I original gavekarton.

(2) Trægavekasse  295,- (295,-)

Indeholder 2 x Prosecco Marca Oro og seks Prosecco-glas.
En anderledes og altid kærkommen gave.


VALLIS MARENI; Gregoletto, Premaor di Miane (Treviso)

(F) OMBRA Prosecco IgT  75,-
Den kendte: 65,- ved køb af mindst 6 ens flasker

(G) OMBRA Prosecco Extra Dry  85,-

Den kendte: 75,- ved køb af mindst 12 ens flasker

DE FAVERI,
Bosco di Vidor (Treviso)

(H) Prosecco DOC Extra Dry  85,-

Introduktionspris: 75,- kr. ved køb af mindst 12 ens flasker eller ved køb af VENETO-tilbuddet omtalt i mailen den 27. januar 2010.

JERES “FORSLAG” :
For at bestille send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “PROSECCO” i Emne/Subject. Skriv venligst bogstaverne og/eller de tal på de vine, I ønsker at bestille. Fragt: fra 1 til 13 flasker: 125,- kr. overalt i landet.

Ved køb på mindst 2.000,- kr. medsendes et gratis eksemplar af DVD’en “Vin & Vrøvl”, hvor Prosecco spiller en væsentlig rolle i tilberedelsen af drikken Sgroppino.

Har I DVD’en “Vin & Vrøvl” i forvejen, kan beløbet, stadigvæk ved køb på min. 2.000,- kr. “omveksles” til gratis fragt overalt i landet.


Ciao,
Carlo


PS

Nu går jeg ud fra, at alle ved, hvad Prosecco er og hvor vanedannende den kan blive.

Derfor har jeg fra denne mail udeladt de afsnit, der fortæller “Hvad er Prosecco ?”, “Hvad er Cartizze ?”, “Prosecco-loven (den gamle og den nye)” samt opskriften “Salmone in salsa al Prosecco”. Interesserede kan forlange hele den nørdede del ved at sende den sædvanlige mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “MERE” i Emne/Subject. Dér vil de også få svar på det spørgsmål, der giver søvnløse nætter: skal Prosecco dekanteres eller ej?

PPS

Jeg havde bedt om noget feed-back fra de vinvenner, der har købt – og smagt – vinene fra Barolo 2003-kassen. Her er hvad en vinven skrev: “ Jeg har tygget mig igennem 3 af dem med stor fornøjelse, den seneste uge (Rupestris, Cerrati og Broglio). Alle er skønne på hver sin måde, men jeg vil ikke gemme mine sidste Rupestris 2003 til 2015, som du skriver. Jeg vil faktisk skynde mig at drikke dem en af de kommende uger. Den som jeg åbnede var virkelig fuldmoden, og faktisk lige godt og vel. Proppen og og direkte i glasset - de første par mundfulde var som at høre englene synge, men allerede efter 5 - 10 minutter i glasset begyndte den at ændre karakter (eller rettere: karakteren forsvandt). Stadig lækker - men frugten og de eksplosive smagsnuancer (som i de første par mundfulde) var pist væk. I kke en flaske, hvor "slatten" skal gemmes til dagen efter. Jeg prøvede faktisk med en MEGET lille slat. Den var komplet død! Sørg for at få den solgt ud til nogle som vil nyde den i denne vinter - for den ER en stor nydelse, hvis man bare er forberedt på hvad man går ind til.
......
Ceratti'en havde derimod masser af power og tanniner endnu. Der slet ikke nogen tegn på ælde (der var slatten faktisk næsten bedre dagen efter;-). Den vil jeg ikke være bange for at gemme i flere år endnu. Og det samme med Broglio'en, måske dog i lidt mindre grad.”

Tak til vinvennen: er der flere mening om dette, som viser sig at være et røverkøb, læser jeg gerne jeres mails og – med tilladelse – vil viderebringe dem her på mailen nu på søndag.

ÅBNINGSTIDERNE
på vort lager beliggende Skovlytoften 1, i 2840 Holte:

I DAG: Onsdag den 3. februar: 14:00 til 17:00
Torsdag den 4. februar: 14:00 til 17:00
Fredag den 5. februar: 14:00 til 17:00
Lørdag den 6. februar: LUKKET
Søndag den 7. februar: 13:00 15:00
Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10