Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

31.03.2010 Minder

Kære Vinvenner,
minder.jpg
Mens jeg var i gang med at rydde op i en skotøjsæske med gamle billeder, kom der fra lageret Barolo-flasker til fotografering. Billederne er omtrent fyrre-femogfyrre år gamle: en fodboldkamp, klassekammeraterne og pigerne fra 3.G, skibet, en tur til Napoli... Flaskerne er noget nyere: Barolo af den nys frigivne årgange 2005 og 2006 af enkeltmarken Cerrati.

Hvem ved? Om fyrre, femogfyrre år vil nogen finde en enkelt flaske eller to af Cerrati eller en magnum eller en dobbeltmagnum, glemt på en loft i Nykøbing Mors eller i en kælder i Kalundborg. Ikke at jeg tror, at de to årgange, 2005 og 2006, vil holde så længe: 2015-2018 er nok mere realistisk, men der er altid nogen, der gemmer vinene for længe. “Gemt flaske skaber ingen minder”. Hvem har sagt det? Nok mig, men det lyder flot alligevel.

For ikke at fortabe os “down memory lane”, så lad os kigge på de to store formater: de indeholder Barolo di Serralunga 2006. Hvordan smager de? Jeg har smagt dem til en “bollito misto” (*) tirsdag den 30. marts, sammen med “the usual suspects”: selv om jeg spidsede ørerne og anstrengte mig for at lytte, kan jeg ikke huske, at jeg hørte nogen klage. Kun veltilfredse smaskelyde.

Er det ikke for tidligt til drikke Barolo 2006? Næ: det kan ikke gå stærkt nok, især hvis den sang var ny, da pigerne fra ens parallelklasse kom ud af skolen syngende “She loves you ye ye ye”. Desuden har jeg sådan et kærlighed/kærligheds forhold til Barolo, så alderen er ikke så vigtig. Den smager altid godt: både når den er ung, utæmmet, lidt bidsk og når den er ældre, dæmpet, afrundet og bred. For mig ihvertfald.

Men for jer? Det oplagte svar er køb, smag og bedøm selv. Der er ikke mangel på meninger på nettet om de to årgange. Jeg, der er vinhandler og ikke meteorolog, holder mig til hvordan mine vine smager. Og jeg ville ikke købe dem, hvis de ikke smagte, nej ikke bare godt, men spændende og dejlige.

Så for at vende tilbage til de to “grandi bottiglie” 2006 fra Cascina Cucco: her har I to tilbud, der burde sætte gang i prøvesmagningerne.

Barolo enkeltmark Cerrati Magnum 2006 DOCG: 295,- kr.
Barolo enkeltmark Cerrati dobbeltmagnum 2006 DOCG: 590,- kr.

For at bestille send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “BIG” i Emne/Subject.
Husk at fortælle mig hvilken størrelse I ønsker.

Hvad fragten angår, tæller flaskerne som hhv. 2 og 4 flasker.

De kan snildt sendes sammen med en six-pack indeholende 3 x Cerrati 2005 og 3 x Cerrati 2006.

For at bestille send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “CERRATI 05-06” i Emne/Subject. Pris: 750,- kr. Fragt fra 1 til 12 flasker: 125,- kr. overalt i landet.


Ciao,

Carlo


(*)
http://www.information.dk/90282
minder1.jpg
Vinen i glasset er Barolo 2006 Serralunga fra Cascina Cucco. P-e-r-f-e-k-t til bollito misto: den unge alder til trods var vine parat (trukket op ved i tre timer uden dekantering) med meget tiltalende duft og en drikbarhed der ville kalde for en ekstra flaske, men der var kun den selvsamme magnum til fire venner så kan vi lære det: at altid tage en reserve flaske med. Den vil sjældent gå til spild. Og så: BUONA PASQUA!


ÅBNINGSTIDERNE på vort lager beliggende Skovlytoften 1, i 2840 Holte:

I DAG:  Onsdag den 31. marts: 14:00 til 17:00 eller efter forudgående aftale.
Lørdag den 3. april: Kun efter forudgående aftale foretaget senest den 31. marts.
Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10