Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

28.05.2010 LQ

Kære Vinvenner,

OBS! I DAG: Lørdag den 29. maj: ÅBENT FRA 14:00 til 17:00 OBS!

lq1.jpg
LQ betyder på kemisk analysesprog, at indholdet af et stof ikke er måleligt. Således er svovldioksid-indholdet i SAETTI’s vine: LQ.

Druerne producererer selv en smule svovldioksid under gæringen: det svarer til 2,5 milligram per liter, men den er hverken tilsat eller målelig.
Som lovet, kan jeg tilbyde jer tre vine, alle tre fremstillet uden anvendelse af konserveringsstoffet SO2 (svovldioksid).
Jeg har smagt dem og mine forventninger blev indfriet. Mere end det. Renhed i smagen kombineret med indbydende drikkeglæde!

At vinene fremstilles uden dette konserveringstof gør dem principielt
hverken bedre eller værre end andre gode vine. Og dog. Vinbonden skal foretage
valget allerede i vinmarken og arbejde på en måde, der gør druerne egnede til
denne behandling. Altså: det er ikke nok at afstå fra at bruge konserveringsstoffet;
dette er kun den sidste del af en kvalitetsproces, som starter i vinmaken. Og kvaliteten
er hvad disse tre vine oser af.

Interesserer man sig blot en smule for vin og dens tilblivelse, kommer man naturligvis til at
blive nysgerrig over for hvordan sådan en ren vin smager. Svovldioksid har altdi været brugt først ved gæring for at
“dræbe” den uønskede vilde bakterieflora, der ville hurtigt forvandle vin til vineddike, og så som konserveringsstof før aftapning.
Det er, for så at sige, en nødvendig onde: mange omhyggelige producenter arbejder med
mængder af svovldioksid som er langt under de EU-tilladte grænser.
SAETTI har formået at totalt eliminere tilsætning af svovdioksid. Det er en helt ny verden og uden at det skal lyde frelst,
giver hans vine en palette af smagsindtryk man risikerer at blive hooked på.

Den mest interessante er den enkle “Vigneto Saetti” Rosso Emilia IgT 2009:
meget ren, meget blød, meget fascinerende. Glasset vil få det svært ved
at forblive tomt og flasken vil virke for lille. En perfekt allrounder men også en vin, der
lader sig nyde solo. Til forskel fra de andre to kumpaner på billedet er VIGNETO SAETTI
en stille vin. Druen er 100% salamino di Santa Croce, som stammer fra vinplanter, der er
over fyrre år gamle.

Jeg startede med en lille forsigtig bestilling men har nu lagt billet ind for 1.200 flasker
af denne fascinerende Rosso dell’Emilia. I vil give mig ret engang I har smagt vinen!

De andre to vine er en Lambrusco DOC Salamino di Santa Croce 2009 og en rosé også af
salamino druer. Alle vine koster 95,- kr. og mit rimelige råd er to flasker af hver.
Til de interesserede, der bestiller, giver jeg 10,- kr. i rabat pr. flaske.

For at bestille en prøvepakke med to flasker af hver send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
med teksten “SAETTI” i Emne/Subject. Pris 510,-  (6 x 85,-). Fragt fra 1 til 12 flasker: 125,- kr.
overalt i landet.


Sangiovese RONCI DI NEPI: en rødvin I kan li’

Jeg har været et smut forbi Ronci di Nepi for at besøge en leverandør, som I har blåstemplet uden
at jeg har gjort særlig væsen af dens vine. Sangiovese er blevet én af jeres favoritter.

Det er en 90% sangiovese og 10% montepulciano.
Til den pris (49,- kr.) skulle vinen smage lige præcis akkurat, som I ønsker en hverdagsvin skal smage.
Men I vil blive glædeligt overrasket over, at denne Sangiovese smager af mere, meget mere. De af jer,
der har smagt 2007eren fra dette Hus, har også være henrykte over 2008eren.

Glæden vil fortsætte med 2009. Dejlig, saftig, allrounder: masser af frugt og en harmoni, der er en dyrere vin værd.
Da jeg fortalte producenten, at vinen var langt bedre end sin pris, svarede han:
”Tak. Det ved vi godt her i Nepi. Men vi er nystartere og i stedet for at bruge en hel masse penge på reklame
og promotioner, holder vi vinens pris bevidst lav, så flere og flere kan lære den at kende:
det er en supermarkedspris for en vin, der vil pynte på enhver traditionel vinhandlers butikshylde.”
Jeg er i hvert fald glad for, at jeg stolede på min smag og at jeg gik ind for vinen. Især nu at jeg har set den meget fine og velplejede vingård.
Det burde I også gøre: gården ligger knap en times kørsel fra Roms centrum.
Til 49,- kr. pr. flaske skal I lede længe efter noget så tilfredstillende.

VESTE PORPORA: en vin I snart vil “opdage”
lq2.jpg
Huset fremstiller også en rød, fadlagret VESTE PORPORA. Her er der tale om rigtig valuta for pengene og en smag, der på
mange måder er “dyrere” end vinens pris: sangiovese spiller godt sammen med cabernet sauvignon og selv om det på papiret
er en vin, som jeg ikke ville binde an med, er der flere af jer, der har købt og genbestilt.

Årgang 2008 har en dejlig rubindrød farve. Duftbouquetten, som var noget tillukket i de tidligere årgange, er nu åben og veldefineret.
Cabernettens solbær blandes med toner af kirsebær og en sund mineralitet. Vinen fremstår fyldig og robust men venlig
med en blød, næsten cremet smag: masser af solbær og kun et drys af rustikke nuancer.
Frugtsyre, som giver vinen karakter, smelter perfekt sammen med tanninerne. En nærmest vibrerende vin hvis smag varer længe i munden.
Pris 85,- kr. flasken.

Min anbefaling er en kasse indeholdende 6 x Sangiovese og 6 x Veste Porpora.
For at bestille sådan en kasse send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “NEPI” i Emne/Subject.
Pris: 804,- kr. (6 x 49,-= 294) + (6 x 85,- = 510,-) Fragt: under mit besøg har jeg plæderet for det fornuftige ved fragtsponsorat.
Derfor: delvis sponsoreret fragt: 80,-kr. overalt i landet.



Ciao,

Carlo

Læs lidt mere om SAETTI og hans måde at lave vin på
http://www.vignetosaetti.it/products.html

Check Huset Ronci di Nepi før det bliver rigtig kendt og dens priser ... dyrere:

http://www.roncidinepi.com/vini.asp


ÅBNINGSTIDERNE på vort lager beliggende Skovlytoften 1, i 2840 Holte:

       I DAG: Lørdag den 29. maj: 14:00 til 17:00 OBS!

                      Søndag den 30. maj: 13:00 til 15:00
                     
OBS!  LAMBRUSCO FESTIVAL: AFLYST!! OBS

                      Fra og med Mandag den 31. maj til og med fredag den 4. juni: 14:00 til 17:00
    
                      Lørdag den 5. juni: LUKKET

                      Søndag den 6. juni: 13:00 til 15:00
Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10