Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

09.06.2010 En rar vin

Kære Vinvenner,
En rar vin

Nu er det sommer, om vejrguderne vil det eller ej, og jeg trænger til nogle lettere vine. Er jeg alene om det? Hvis ja, vil de sekshundrede flasker, som speditøren har lovet at læsse af i dag, onsdag den niende juni, vare mig til....Jul. Hvis nej, det vil sige, hvis der er flere blandt jer, der kunne tænke sig at nyde en fyldig men alkoholmoderat vin på 11,5%, så har vi fundet svaret på vore sommerønsker: UVA RARA 2008 DOC. Vinen er af den slags, som retfærdiggør udtrykket “love at first sight” eller “kærlighed ved den første slurk”.

UVA RARA vil følge jer trofast og diskret hele sommeren igennem til frokoster, skovture, smørrebrød, lette anretninger og lur mig, om der ikke er nogen, som vil fortsætte med den året rundt. Delikat, tør men blød, stilfærdig men også karakterfuld. Bliv ikke snydt af den funklende rubinrøde farve og de elleveogenhalv procent: denne vin vil kunne gøre sig også i selskab med slagterens bedste grillpølser og ditto koteletter.

“Raro” - og i hunkøn: “rara” - betyder på italiensk “sjælden”. Dog er druen alt andet end sjælden: den findes stort set i hele Nordvestitalien og den har så mange synonymer, at betegnelsen “a minor grape”, som man læser i de engelske tekster om druer, bliver gjort til skamme: balasamina, bonarda, martellana, oriana, oriola, raione, rairon, raplun, vespolina m.m.

“Rara” betyder her “spredt”, “ikke tætsiddende”, “med stor afstand” og fortæller, at der er stor afstand mellem de enkelte druer i klasen. Det betyder, som regel, at druen er mindre udsat for mugangreb og derfor mere hårdfør. Derfra dens store udbredelse. ‘Uva rara’ har en aromatisk komponent, der gør den perfekt til at “bløde op” de mere garvesyreholdige vine fra distriktet Nordpiemonte, hvor uva rara ofte blandes med nebbiolo.

Jeg har valgt denne 2008 for dens fyldige lethed, for den brede og frugtrige duft, for dens harmoni og personlighed. Og fordi den smager af “skænk et glas til, er du.... rar.”

Fra samme producent, brødrene Giorgio og Giampiero Ioppa, har jeg også fået et par andre “sommervine”: den lyserøde nebbiolo RUSIN, hvor uva rara blander sig for 15% af vinens sammensætning og den hvide SAN GRATO, som fremstilles af 70% erbaluce, 20% timorasso, 10% traminer aromatico. Nok til en bestilling, men så nemt skulle det ikke gå:

Vore hovedvine er to Ghemme DOCG fra den gode årgang 2004: dem ville vi gerne have lov til at foreslå”, sagde Giorgio forsigtigt. “Den ene har fået tre blå stjerner i Veronellis vinguide.” Nåh, det er topkarakter i denne guide, men jeg var kun i markedet for lette sommervine og har ellers investeret nok i Barolo, Nebbiolo & co. “Den har også placeret sig bedre end mange andre vine, bl.a. Mascarellos Barolo, som jeg ser De har i sortimentet...”

Det sidste triggede mig. Jeg bad om linket til den blindsmagning, som Giorgio refererede til, og minsandten om det ikke passede.(*) Sådan en Ghemme skulle jeg smage. Jeg må sige, at smagningen overbeviste mig: enten var det en ”lucky punch” med druer fra topårgangen 2004 eller også kunne brødrene Ioppa virkelig deres kram. Det endte med, at jeg bestilte en smule af den, fra enkeltmarken
Balsina og en smule fra deres anden cru Santa Fé. Hvis I er til Barolo, oplev de to Ghemme her: elegante, holdbare og overraskende “store”.

Jeg har to forslag på en prøvekasse fra brødrene Ioppa:

(A)

2 x UVA RARA 2008 Cólline Novaresi DOC   75,- (64,-)
       100%  Uva Rara

1 x SAN GRATO Bianco 2009  69,- (65,-)
 70% erbaluce, 20% timorasso, 10% traminer aromatico

1 x RUSIN 2009 Nebbiolo Rosato DOC 14%  69,- (65,-)
    85% nebbiolo 15% uva rara

1 x GHEMME 2004 DOCG enkeltmark Bricco Balsina  245,- (229,-)
    Nebbiolo 85%  Vespolina 15%.

1 x GHEMME 2004 DOCG enkeltmark Santa Fé  245,- (229,-)
    Nebbiolo 85%  Vespolina 15%.

Pris i alt:  778,-.  Fragt: 125,- kr. overalt i landet.

(B)

6 x UVA RARA 2008 CóllineNovaresi DOC   75,- (64,-)
        100%  Uva Rara

2 x SAN GRATO Bianco 2009  69,- (65,-)
 70% erbaluce, 20% timorasso, 10% traminer aromatico

2 x RUSIN 2009 Nebbiolo Rosato DOC 14%  69,- (65,-)
    85% nebbiolo 15% uva rara

1 x GHEMME 2004 DOCG enkeltmark Bricco Balsina  245,- ( 229,-)
    Nebbiolo 85%  Vespolina 15%.

1 x GHEMME 2004 DOCG enkeltmark Santa Fé  245,- (229,-)
    Nebbiolo 85%  Vespolina 15%.

Pris i alt: 1.066,- kr.
Fragten sponsoreres delvis af brødrene Ioppa: 50,- kr. overalt i landet.

For at bestille send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “RAR (A)
eller “RAR (B)” i Emne/Subject.

Priserne i parentes gælder ved køb af 12 ens flasker.
I så fald: fragt fra 1 til 12 flasker: 125,- kr. overalt i landet.

Ciao,
Carlo

    (*)  Vinen blev lagt ind som “dark horse” i en smagning af top-Barolo 2004.
    http://www.altissimoceto.it/2009/10/20/guida-vini-di-altissimo-ceto-piemonte-i-barolo/

    Det gør mig glad, hvis min “lille” Prapó 2004 fra Schiavenza klarede sig bedre end alle de andre på nær Voerzios,     som til gengæld koster tre hvis ikke fire gange mere. Man skal ikke tro blindt på blindsmagninger men alligevel...

ÅBNINGSTIDERNE på vort lager beliggende Skovlytoften 1, i 2840 Holte:

       I DAG: onsdag den 9. juni til og med fredag den 11. juni: 14:00 til 17:00
        Lørdag den 12 juni: LUKKET
        Søndag den 13. juni: 13:00 til 15:00
Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10