Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

04.10.2010 Gang i den

Kære Vinvenner,
gangiden.jpg
Den glade herre, som modtager den ikke helt uopfordrede opmærksomhed fra de to damer, er John S., formand for Helsingør Vinforening. Der skal ikke meget mere end ‘wine, women and song’ for at gøre en mand glad, men John smiler også af tilfredshed. Helsingør Vinfestival, som han er primus motor for, blev afviklet smurt og effektivt. Der var mange gæster, cirka sekshundrede, hvoraf mange fra Sverige. Vor tak for sidst går til gæsterne, John og i særdeleshed til den sande hær af frivillige medarbejdere, hvis virke var lige så omhyggeligt og diskret som uvurderligt. Alle bar med stolthed en T-shirt fra Helsingør Vinmuseum.

Helsingør Vinmuseumsforening er stiftet i 1999, og er ikke, som navnet måske kunne antyde, tilknyttet et statsejet museum. Foreningen arbejder derimod på at kunne åbne en Vinmuseumsudstilling, som kan vise den betydning, som den gamle Øresundsstad Helsingør har haft som vinby gennem tiderne, hvor man har lagret og aftappet vin helt tilbage til klareringen af Øresundstolden i årene 1427-1857. For at kunne holde liv i disse aktiviteter og intentioner om en samlet vinudstilling, foregår der i foreningen forskellige aktiviteter, hvoraf de største og vigtigste er vinfestivaller. Den største af disse af afholdes i Helsingør Musikteater.

I 2010 skete dette den 2. oktober, i går. Min medarbejder Tai og jeg var med og det er ikke sidste gang. Faktisk tænker vi på at organisere en vinsmagning samme sted, så hvis I bor i Helsingør og nærmere omegn så send mig en mail, og jeg vil holde jer orienteret og sende indbydelse, når datoen er fastsat. Det bliver inden Jul.


AV!

Av! Jul: nu har jeg skrevet det ord. Som forbruger hader jeg at høre ordet Jul før tidigst i uge 48, men når jeg bliver nødt til at snakke lidt om det nu, er det fordi i morgen, mandag, modtager vi sendingen med Julebasten. I år bliver det en Riserva 2007 Chianti Classico fra Luiano. Det er en halvanden liters bast af den Riserva vin, I har taget til jer og sagt så godt om.

Nødvendigheden af at skrive om det allerede nu, hvor der stadigvæk er “eightyone shopping days to Christmas” er, at hos Luiano var der kun Riserva 2007-vin til 750 bastflasker. Jeg ønsker at undgå de problemer, som vi fik ifjor, da mange måtte gå forgæves. Indholdet er som sagt 1,5 liter. Ved at købe restpartiet af Riserva vinen er det lykkedes mig at holde prisen på bastflasken kun femten kroner over to gange en almindelig flaskes pris (115,-): 245,-.

For at bestille send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “JULEBAST” i Emne/Subject. Pris 245,- kr. Ved køb af en kasse med seks bastflasker er prisen 1.470,- (6 x 245,-) og fragten 0,- kr. overalt i landet.

Skulle der ske det uheldige, at I begynder at forgribe jer på vinen langt før den søde tid, vil I opleve, at Riserva 2007 er en fyldig og harmonisk Chianti Classico fra en vellykket årgang. I vil også opleve, at Riserva 2007 er særdeles velegnet til rødt kød, hårvildt, og fuglevildt. Men husk at der ikke er mere hvor den kommer fra: 750 bastflasker er alt det der er og hurtig bestilling tilrådes.

(I år bliver det ikke den gode Pietro Majnoni, der leverer julebasten. Hans 2008 er glimrende og den findes på bast (139,- kr. for 1,5 liter), men den har ikke den bløde fyldighed, der udover at smage godt også ville spænde godt af med de klassiske danske juleretter.)


ER DU GYMNASIELÆRER??

Hvis ja: en kort besked. Vinen er på lager og både prisen og .... anmeldelsen ja, dem**** er jeg meget glad for!......


IOPPAs rødvin GHEMME  DOCG 1996 – 1997 – 1998 – 1999

Jeg har ikke sendt tilbudsmailen til alle vinvennerne endnu, men mailen er skrevet og I kan forlange den ved at sende en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “IOPPA-mailen” i Emne/Subject. Belav jer på at det må være Årets Scoop. Ioppa får også gode ord med på vej fra det norske blad “Vinforum”: “bladet” når det gælder norske vinforhold men også prima læsestof for informationssøgende danske vinvenner.

HVIDE:

De nye hvide, årgang 2009, fra landbrugshøjskolen San Michele all’Adige er så gode, at det ender med at vi drikker dem alle selv: er I til Traminer Aromatico, Müller-Thurgau, Nosiola, så send mig blot en svarmail med teksten “HVIDE” i Emne/Subject. I vil nyde dem!! Nogen gør det i forvejen: fem stjerner ud af mulige fem i dagens vinavisen.dk til

“Tavignano, Verdicchio dei Castelli di Jesi Classico Superiore, Italien, 2009 65 kr., Blød og aromatisk hvidvin med en lækker frugtsmag og en lille, fin sødme. En dejlig vin til en rimelig pris. “


Ciao,
Carlo


PS

Udover en tak for sidst også et undskyld til samtlige gæster, der igår gik forgæves efter Amarone og Lambrusco.
De to vine var genstand for et veritabelt angreb fra entusiastiske festivalgæster: selv om vi havde medtaget rigeligt af hver vin, syntes vi selv, så blev vor beholdning ribbet allerede halvvejs gennem smagningen. Jeg har lovet gæsterne at holde samme festivalpris på Amarone, Lambrusco Mutina og alle de andre vine fra udskænkningen. Dette vil jeg gøre, næste søndag. For at bestille listen send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “FESTIVAL” i Emne/Subject.


(*) http://www.carlomerolli.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=679&Itemid=93


Husk venligst at der også kan betales direkte med dankort ved at bruge
betalingsformularen på forsiden af min hjemmeside:

http://www.carlomerolli.dk/onlinebetaling/paymentform.htm



ÅBNINGSTIDERNE på vort lager beliggende Skovlytoften 1, i  2840 Holte:

                     I DAG: Søndag den 3. oktober: 13:00 til 15:00
                                    Mandag den 4. oktober: LUKKET
                                    Tirsdag den 5. oktober: 14:00 til 17:00
                                    Onsdag den 6. oktober: Lukket pga. smagning
                                    Torsdag den 7. oktober: 14:00 til 17:00
                                    Fredag den 8. oktober: 14:00 til 17:00
                                    Lørdag den 9. oktober: LUKKET
                                    Søndag den 10. oktober: 13:00 til 15:00
Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10