Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

02.03.2011 Stendahl

Kære Vinvenner,

stendahl.jpg

Det kan godt være, at der er noget i luften eller i jorden (de første erantis har jeg set), eller det kan være, at alle er ved at vågne til det forår, der ikke kan være langt væk. Tegnene er tydelige, for en vinhandler: vinmesserne i Düsseldorf og i Verona, VinidItalia vinmessen i København (vi er med), nye årgange der bliver sat til salg, nye vine der er på vej.

Lige noget til at blive ramt af Stendahl syndromet. Som alle ved, kan fænomenet opstå, når en person pludselig er udsat for store mængder kunst og skønhed på et lille område. Pulsen stiger, man bliver svimmel, forvirret og kan til tider opleve hallucinationer. Stendhal-syndromet er opkaldt efter den kendte franske 1800-tals forfatter Stendhal. Han oplevede og beskrev sine sindsbevægelser i 1817, hvor han følte sig svimmel og desorienteret under sit første besøg på Uffizi museet i Firenze.

Første gang jeg oplevede noget lignende var ikke i Italien, men i Danmark. Det var, da jeg skulle op til hedengangne Kjøbenhavs Telefon Aktie Seskab i Nørregade for at forny et eller andet abonnement(*). Jeg blev henvist til tredje sal og da jeg åbnede døren, så jeg et stort rum, et åbent kontorlandskab, med skriveborde på rad og række. Ved ethvert skrivebord sad der en kvinde: den ene smukkere end den anden. Jeg lukkede døren igen, ventede en halvt minut, samlede mig og åbnede igen. De var stadigvæk dér allesammen. Jeg siger jer! Gad vide om det kunne ske i dag med TDCs tryk et og tryk to .....

Nå: jeg vil ikke på nogen som helst måde sammenligne den følelse fra dengang med den, jeg prøver i disse dage, men årene går og, tja, det er noget i samme stil. Efter det store RydOp vælter de vine ind, som jeg har bestilt, og andre er på vej. Flere, nye, bedre, lækre, fra nord, fra syd, vareprøver, billigere, smage, forhandle, vælge, skrive, smage ..... I dag, måske, hedder det stress, men Stendahl syndromet lyder mere raffineret.

KUREN?

“Ro og kridt” siger man på italiensk (“Calma e gesso”), når man står foran en vanskelig situation. Udtrykket stammer fra billardspillet: hvis kuglerne er stillet i en ugunstig position, er den bedste hjælp at vurdere situationen med ro, mens man kridter køen.

Kuren må være at tage den ene vin efter den anden, som de kommer, og smage sig frem til den vin, der kan blive jeres favorit.

FAVORIT nr. 1 FRIULANO 2009 Collio DOC, Villa Martina

En af jer skrev: “Carlo, det er da en dejlig overraskelse ..., jeg må hellere bestille noget mere med det samme: 72 stk. Friulano Villa Martina 2009”. Samme slags mail har jeg allerede modtaget fra flere af jer, der har smagt på denne dejlige hvidvin. At den kun koster 40,- kr. og at der er en lavere engros pris ved minimum 120 flasker har ikke generet nogen.


FAVORIT nr. 2 BAROLO 2006 enkeltmark Ceratti DOCG, Cascina Cucco

“Hvad drikker dine kunder Barolo til, også til croissant om morgenen i stedet for cappuccino?” citat Pierangelo Franchi, primus motor og ansvarlig for Cascina Cucco. “Pierangelo, for min skyld må de gerne drikke den på cornflakes, bare de køber den”. Det var selvfølgelig mit svar. Kendsgerningen er, at I har sat til livs næsten hele produktionen fra en mellemstor vinmark i Serralunga, netop Ceratti. De flasker, der kommer i dag, er de sidste attenhundrede flasker og så er vi ovre i historien og næste årgang. Prisen er steget men ikke så meget, fra 165,- til 169,-. Til gengæld kan jeg ikke holde rabatten længere på 125,- kr. ved køb af seks. Nu er den 139,- ved køb af minimum seks flasker. Stadigvæk én af de Barolo, blandt dem der findes på det danske marked, der giver bedst valuta for pengene. Men det ved I godt.

Kommende (?) FAVORIT nr. 3 BAROLO di Serralunga 2007 DOCG, Cascina Cucco


Sammen med 2006 er der kommet den nys frigivne 2007. Jeg var lidt i tvivl om årgangen 2007. Ikke fordi der er problemer med den – tværtimod: det er en kanonårgang lige som i resten af Italien – men fordi så ung en Barolo? Efter at jeg har smagt den, vil jeg kalde denne flotte 2007 for en “multitasker”: den smager godt nu og man kan nyde den som en ung nebbiolo (Cascina Cucco bruger alle deres druer til Barolo) eller man kan vente nogle år på, at den udvikler sig til den meget fine Serralunga-Barolo, som den er. Alle “ingredienserne” er der: tjære, lakrids, viol, ren, åben, rund og elegant. Lidt kort i finishen lige nu, men giv den blot et par års lagring, lad den udvikle sig i flasken og I vil have en klassevin i jeres samling og på jeres borde. Drik nu til 2017-2019. En rigtig god Barolo: hvor svært kan det være? Prisen vil være 149,50.

FAVORIT nr. 4 Olio EVO (Extra Vergine di Oliva) høst 2010 "Orgasmegivende" olie (en af vinvennernes betegnelse, ikke min, men jeg er enig!) af den seneste olivenhøst 2010. Alt økologisk dyrket og særdeles velsmagende.

Det er altid en glæde, når jeg modtager varerne fra Pietro Majnoni: olien og hans klingende rene Chianti Superiore 2008 på 1,5 liters nabovenlige bastflaske, og hans Riserva 2007 Chianti af sangiovese og colorino.
Her er et "familiebillede":
stendahl1.jpg
  • Olie EVO Majnoni 0,75 liter    169,-  kr.
    (Høst 2010 smager bedst inden 30. juni 2012)
  • Chianti Riserva 2007 DOCG 14,5%   95,- kr.
  • Bast 1,5 liter Chianti Superiore 2008 DOCG 14%    139,-
    Ved køb af seks bastflasker 750,- kr. Fragt: 0,- kr. overalt i landet.
Mit forslag: En flaske af hver, således at I kan smage på herlighederne og bestemme jer for merkøb:

1 x Friulano 2009 Collio DOC Villa Martina (40,- kr.) (40,-kr.)
1 x Barolo 2006 enkeltmark Ceratti 2006  Cascina Cucco  (169,-)  (ved 6 ens flasker: 139,- kr. flasken)
1 x Barolo di Serralunga 2007 DOCG Cascina Cucco  (149,50) (ved 6 ens flasker: 125,- kr. flasken)
1 x Olie EVO Majnoni 2010  (169,-)
1 x Chianti Riserva 2007 DOCG Majnoni  (95,-) (ved 6 f ens flasker: 85,- kr. flasken)
1 x Chianti Superiore 2008 DOCG Majnoni bast 1,5 liter  (139,-) (ved 6 flasker: 125,- kr. flasken)

For at bestille sådan en kasse send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med den beskedne tekst “STENDAHL” i Emne/Subject. Pris i alt: 750,- kr. Fragt: 0,- kr. overalt i landet undtagen ikke brofaste øer. (**)

Ciao,
Carlo


(*) Et abonnement, et VinAbonnement, har vi da også: http://www.carlomerolli.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=28&Itemid=68

(**)
Fragten gælder overalt i landet undtagen ikke brofaste øer. Av, av! jeg er ked af det for mig selv og især for vore bornholmske vinvenner, men fragtpriser er, som de er. Med PostDanmark koster 12 flasker til Bornholm 200,- kr.

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen oppe til højre...

Åbningstiderne
på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte

MEN: husk altid at læse de relevante åbningstider for den kommende uge i bunden af den seneste ugemail.
Lagerets åbningstider kan skifte noget i forbindelse med vore aktiviteter, smagninger, rejser o.lign.

I DAG: onsdag den 2. marts: 14:00 til 17:00
torsdag den 3. marts: 14:00 til 17:00
fredag den 4. marts: 14:00 til 17:00
lørdag den 5. marts: LUKKET
søndag den 6. marts: 13:00 til 15:00
Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10