Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

20.03.2011 To grimme ællinger

Kære Vinvenner
togrimme.jpg

Det hele startede, fordi jeg ville kontrollere, hvordan vor Soave Classico 2009 havde det. Soave er en sart vin, ja navnet betyder ligefrem “mild”, selvom det ikke refererer til vinens karakter men til “sveverne”, et folkeslag fra Schwaben i Sydtyskland, der herskede over landsbyen Soave og dens opland. Fruen, der som den første fik serveret vinen, sagde: “Du må love mig at skrive i din mail, at mændene SKAL købe denne vin til deres hustruer: der er et stærkt overtal af mænd, der bestiller vin, og de bestiller efter deres egen smag. Uden at tænke på hvad deres koner kan li’. Kvinderne ville juble over denne Soave!!”

Jeg smagte på vinen og må indrømme, at hun havde ret: sprød, tør, harmonisk med fin krop og enorm drikbarhed. Tænkepause...

“Du bør vide, at det ikke er så smart at klistre etiketten “kvindevenlig” på en vin: jeg får alle de stærke damer på nakken, der læser mine mails, plus alle feministerne, der vil beskylde mig for diskrimination, sexisme, mandschauvinisme og alt det du plejer at beskylde mig for. Uden at det vil flytte så meget som en karton vin af den grund.

Denne Soave er en virkelig dejlig vin i fuld flor og balance, sprød og med fin længde i smagen, men “danskerne” er blevet vaccineret mod Soave. Eller de har glemt, hvor godt den kan smage, også når den koster så lidt som 55,- kr.! Nej: der sælges meget lidt hvidvin herhjemme, ikke bare italiensk men i det hele taget. Måske er det klimaet, måske er det fordi danskerne ikke spiser så megen fisk eller fordi kunderne har fået det indtryk, at de får mere for pengene ved at købe en rødvin. Jeg ved det ikke, men jeg skal ikke begynde at være politically “scorretto” ved at skrive om kvindevin og mandevin: vinvennerne skal lokkes til at smage denne dejlige Soave.

Men nej!
Hvor konen havde ret – som hun plejer, mener hun selv. Jeg skal nok sætte mig ned og skrive flot om denne Soave Classico: en vin og en årgang 2009, som I ikke bør gå glip af.

Med de tanker i hovedet gik jeg videre til næste vin, der skulle kontrolleres. Sammen med en del hvidvin fra Villa Martina er der kommet fireogtredive karton af denne 2004 Cabernet Franc Venezia Giulia IgT.
Ærlig talt, forventede jeg ikke så meget af den smagning. Faktisk havde jeg på fornemmelsen, at det var en vin, der var færdig eller på vej til at være færdig.

Halli hallo!

Denne mail standser
her. Jeg må skrive en takkemail til Mario Sfiligoi, patriarken i Villa Martina. Jeg burde have vidst det, siden jeg har set ham knokle ti timer om dagen for at pleje sine vinmarker. Jeg burde have husket, hvad han sagde til mig engang: “Vort problem er, at vi ikke har råd til at lagre vore vine og frigive dem, når de er klare: vi lever af vort arbejde og skal sælge så hurtigt som vi kan. Men husk at vore vine, alle vore vine, både hvide og røde, har brug for lidt tid på flaske for at blomstre og folde sig ud med al den kvalitet de har.”

En 2004 Cabernet Franc
smagt i 2011?? Allerede den sunde, funklende dybe rubinrøde farve vil sætte jer på rette spor, men I skal ikke længere end til duften, før I råber som jeg gjorde: ”Halli hallo!” Og smagen! En for denne prisklasse sjælden balance af frugt og krop: rund og tiltalende. En vin, som I absolut vil have et glas til af, en vin som bliver ved med at åbne sig i glasset. Hvis der er nogen, der har brug for at forstå, hvorfor cabernet-vine er rigtigt gode, når de er gode, lad ham/hende smage denne 2004 Cabernet Franc.

Jeg brugte lidt tid til at kigge i mine gamle notater og fandt følgende om en 2000 fra samme producent. Det var i 2002: “Stor balance af frugt og krop: rund og "selvglidende". Farligt bekendtskab, da den kan ledsage alt fra lette anretninger, italiensk charcuteri, kalvekød, grillmad og hvis serveret kølig også grillstegt fisk og fiskesupper. Glimrende som solo.”

Det samme kan jeg gentage
for denne 2004 med det plus, at vinen har mere format, en vis “storhed” som vil overraske jer på en meget positiv måde. Også hvad holdbarheden angår: vinen har to tre gode år på sig endnu. Det første, jeg tænkte på, var “Scoop!”, men der er ikke flasker nok til alle. Det næste jeg tænkte var, at nu havde jeg den vin, der skal til for at få jer til at prøve Soaven!!

Lokkemaden


Priserne er: Soave 55,- kr. flasken (eller 49,- ved køb af 12). Cabernet: 65,- kr. flasken (uden videre rabat).

Mit forslag er faktisk to forslag:

A. Sponsoreret fragt for en kasse indeholdende 3 x Soave à 55,- kr. + 3 x Cabernet Franc à 65,- kr.
        Pris: 450,- kr. (360,- + fragt 90,- kr. overalt i landet undtagen ikke brofaste øer).

B. Gratis fragt for en kasse indeholdende 6 x Soave à 55,- kr + 6 x Cabernet Franc à 65,- kr.
        Pris: 720,- kr. + fragt 0,- kr. overalt i landet undtagen ikke brofaste øer.

For at bestille send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “ÆLLINGERNE ” i Emne/Subject. Skriv venligst hvilket forslag I ønsker at bestille, A eller B.

Kassernes sammensætning kan ikke ændres. Soave kan bestilles særskilt: pris ved minimum 12 ens flasker er 49,- kr. Cabernet Franc kan også bestilles særskilt, men p.t. er der en “rationering” på max. tolv flasker. Fragt 125,- kr. overalt i landet undtagen ikke brofaste øer.

Ciao,
Carlo


PS

For godt til at være sandt? Nej: det er bare to grimme ællinger, der aldrig har været grimme......

Åbningstiderne på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte

MEN: husk altid at læse de relevante åbningstider for den kommende uge i bunden af den seneste ugemail. Lagerets åbningstider kan skifte noget i forbindelse med vore aktiviteter, smagninger, rejser o.lign.

I DAG: søndag den 20. marts: 13:00 til 15:00
            fra og med mandag den 21. marts til og med fredag den 25. marts: 14:00 til 17:00
            lørdag den 26. marts: LUKKET
            søndag den 27. marts: 13:00 til 15:00


Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen oppe til højre
Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10