Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

06.07.2011 SCOOP: 3 cru Barolo

Kære Vinvenner,

( Åh nej! et SCOOP midt i sommerferien! jeg havde ellers en anden mail klar med vine fra Calabria, Syditalien men dette her er en rigtig “stop press”. Speditøren ringede og vinene er her senere i dag! Apropos vine fra Syditalien: Aglianico og Guiscardo fra sidste mails Corte Normanna er nu udsolgt. Tak.)

Dette SCOOP skyldes at jeg var i gang med at brokke mig over alle de usandsynlige lave Barolo-priser, som visse supermarkeder og andre fromme kollegaer excellerer i. Naturligvis ikke noget som I, vinvennerne, beskæftiger jer med endsige kunne finde på at købe, men alligevel. Skydeskiven for min noget lorne klagesang var Pierangelo Franchi, fra Cascina Cucco. Loren klagesang fordi jeg vidste, og jeg ved, at det ikke er fair at sammenligne anonyme Barolo, der kommer fra kooperativer eller storaftappere, med Barolo, der har producentens navn, adresse, postnummer og vinmarkens position på Google Earth (44 36 45 11 N 8 0 16 73 E). Det var bare et slet skjult træk for at tiltuske mig lidt handelsmedlidenhed hvis ikke ligefrem en handelsrabat fra Pierangelos side.

Pierangelo spurgte ikke engang, hvilke Barolo det drejede sig om, men sagde sådan ud af det blå: “Vi er ikke bange for nogen”. “Gælder det også kvaliteten?”, spurgte jeg. “Qualitá sempre”, svarede Pierangelo, “Kvalitet altid, men også prisen”.

Samtalen blev ikke meget længere: jeg skulle nu være min udfordrende klage voksen. Det blev jeg nødt til, da jeg hørte om vinene og prisen. Det har resulteret i noget, som vel må gå over i historien som min korteste mail og mit bedste Barolo-tibud til dato:

Vinen kommer i en seks styks kasser indeholdende:

  • 2 x Barolo DOCG 2006 enkeltmark Cerrati (alm. detailpris én flaske: 165,-)
  • 2 x Barolo DOCG 2007 enkeltmark Cerrati (alm. detailpris én flaske: 165,-)
  • 2 x Barolo DOCG 2007 enkeltmark Vigna Cucco (alm. detailpris én flaske: 175,-)

Kassens pris: 714,- kr. (svarende til 119,- pr. flaske)

For at bestille send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “CRU” i Emne/Subject.
Pris 714,- kr. Fragt fra 1 til 24 flasker: 125,- kr.

Kassen kommer komponeret med de tre gange to cru-Barolo direkte fra Cascina Cucco:
kassens sammensætning kan derfor ikke ændres.(*)

Ciao, Carlo

(*) Barolo Cerrati 2006 kan købes separat til følgende priser:

  • Stykpris v/1 stk.: 165,00 DKK
  • Stykpris v/6 stk.: 139,00 DKK
  • Stykpris v/60 stk.: 127,00 DKK

 

PS: Til dem, der retfærdigvis ville spørge, hvordan 2007 Cerrati og 2007 Vigna Cucco smager, ville jeg svare lige som Pierfranco: “Qualitá sempre”. Og så skader det ikke, at de to vine just har modtaget den meget eftertragtede “Douja D’Or”-pris. Og et skader eller ikke at jeg giver dem også min egen lille præmie: SCOOP og kan godt forstå at Pierangelo “ikke er bange for nogen”. Ægte møf både til nu og til kælderen.

PPS: Hvis I har tid, kig gerne på netop den nye hjemmeside www.carlomerolli.dk Det er Finn P. der insistererede for et nyt design. Jeg var udmærkede tilfreds med det gamle, men jeg tror at, hver gang han mangler penge så kommer han med forslag om opdateringer, forbedringer, justeringer.

Han tænker gerne i bokse og moduler og færdigløsninger. Han har en lang fortid i IBM. Han bruger vor Apple-verden som træningslejr. Omskoling, kalder jeg det. Derfor får vi nogen gange nogle gode priser. Hvis man sidder lidt på ham - FinnP - er han faktisk ret dygtig. Han har ihvertfald lavet nogle fine hjemmesider.

Han har altid travlt med en masse projekter men har aldrig ladet os i stikken hvis der var noget der skulle repareres en weekend.

Første gang vi mødtes spurgte han: “Hvad står ‘P’et’ i FinnP for ?” “Billig” svarede jeg. Nej, det staves med ‘b’”. Nej: billig med ‘p’ lige som i prisfornuftig, præcis og pålidelig.” Finn Petersen grinte og fik lov til at blive vor webmand. Han har også humor og hvis han ikke er i gang med at “opdatere” sin Volvo Amazon finder I ham her...

Åbningstiderne på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:

MEN: husk altid at læse de relevante åbningstider for den kommende uge i bunden af den seneste ugemail. Lagerets åbningstider kan skifte noget i forbindelse med vore aktiviteter, smagninger, rejser o.lign.

I DAG: Onsdag den 6. juli: 14:00 til 17:00
Torsdag den 7. juli: 14:00 til 17:00
Fredag den 8. juli: 14:00 til 17:00
Lørdag den 9. juli: LUKKET
Søndag den 10. juli: 13:00 til 15:00

Ferielukket? Nej: “Rust never sleeps”

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10