Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

14.08.2011 Dagen derpå

Kære Vinvenner,

I går var vi til Italiensk Marked på Thorvaldsens Plads. På billedet kan I se en del af opstillingen, før de besøgende kom forbi. Vi havde taget sekshundrede glas med, men det viste sig ikke at være nok! Næste lørdag må vi tage flere med og håbe på, at vejrguderne holder hånden over os. Det gjorde de i dag, sådan nogenlunde: det gav mulighed for at præsentere vore italienske vine fra den gode side. Hvorfor vi bruger de ydmyge bistro-glas, har jeg forklaret før: hvis vinen er god, vil den smage godt også i denne type glas og den vil smage endnu bedre hjemme hos jer i bedre og finere krystalglas.

De vine vi skænkede i går bekræftede, at de kan klare enhver glastype! Hvis I får lyst til selv at lave et lille .... italiensk marked hjemme hos jer selv eller at teste vinene, før I kaster jer over dem, kan I bestille de samme vine, som I ser på billedet, fra venstre:

  1. FRIULANO 2009 Collio DOC Villa Martina 40,- Denne dejlige hvidvin blev serveret ved lufttemperatur og det var en stor succes. Vi solgte mange af den: måske fordi det var den eneste hvide vi havde med, måske fordi den smager rigtig godt. Også til prisen!
  2. Bast CHIANTI SUPERIORE 2009 DOCG Majnoni 139,- (ved køb af 6 bast: 125 x 6 = 750,- og 0,- kr i fragt) Mange kiggede lidt undrende og mistænksomt fornøjet på basten. Det mistænksomme forsvandt efter den første slurk af smagsprøven og jeg kunne spore et tydeligt glædeligt nostalgismil i øjnene på køberne over 50!
  3. BRUNELLO DI MONTALCINO 2005 DOCG Quercecchio 131,- (119,- ved køb af mindst seks ens flasker) Her havde jeg det virkelig sjovt: få kender Quercecchio og mange var lidt på vagt over for prisen. Igen: efter smagt smagsprøve, føg det med bestillinger. En gæst sagde: “Jeg har en del flasker af tre forskellige Brunello i min kælder, men ingen smager så godt som denne her, der koster det halve af, hvad jeg har givet for de andre.” Jeg undlod at spørge hvem producenterne var på de andre og hvor han havde købt dem, sådan af rent hensyn.
  4. BAROLO di SERRALUNGA 2007 DOCG Cascina Cucco 149,50 (125,- ved køb af minds seks ens flasker) Endnu en favorit. En dame, der havde tjek på sine Barolo, bemærkede, at vinen savnede de fede tanniner som andre Barolo har, men at den dog havde dejlig frugt og drikbarhed. Jeg svarede, at hun havde ret og at til sådanne anledninger med et blandet publikum ville det måske have været forkert at præsentere alt for stramme og klassiske Barolo. Hun smagte videre og endte med at købe fire flasker.
  5. “ALBERTO ” Sangiovese di Toscana 2010 IgT Luiano 75,- Endelig fik Albertone sin debut! Måske var det fordi den spillede på hjemmebane, men modtagelsen var mere end god. Vinen kombinerer en fin klassisk syrestruktur med det behagelige kirsebær-bid, som er så typisk for de gode unge sangiovese. Den vil blive bedre de næste par år og vil holde sig i god form frem til 2015.

Til distant friends og forhindrede er der sponsoreret fragt i hele den periode, som ‘Italiensk Marked’ varer, dvs. frem til den 27. august. Fragten sponsoreres af producenten Luiano og gælder kun for køb af minimum tolv flasker af denne vin.

I samme periode er der afhentningsrabat: 100,- kr. ved køb af minimum 12 flasker og 50,- kr. ved køb af minimum 6 flasker.

For at bestille en kasse indeholdende 12 flasker “ALBERTO” Sangiovese 2010 Rosso Toscana IgT send blot en svarmail til mailto: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “ALBERTO” i Emne/Subject. Pris: 75,- (12 x 75 = 900,-).

MAILEN I DAG...

....skulle have været meget længere og omtalt en lækker grøn sauce, som jeg lavede af strandkål, forleden.

Men jeg må indrømme, at det tærer lidt på kræfterne at stå op syv timer i træk, selv om jeg har haft det sjovt og har haft glæde af mine døtres fremragende og kærlige support. Og mens vi er ved familien: nej, den sydlandsk udseende medarbejder, der tog en stor del af slæbet, beder mig fortælle til de mange vinvenner, der måtte tro det, at hans familienavn ikke er Merolli men Pundik. Altså: Tai Regel Pundik ligner godt nok en italiener, men har er ikke min søn. Han har sikkert andre glæder, her i livet.

DET UUNDGÅELIGE TILBUD:

For at bestille en flaske af hver af de fem ovenstående send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “MARKED”. Pris: 534,50. Fragt: 75.50. Ialt 610,- kr.

Ellers vil jeg gerne fortælle, at Pietro Majnoni har sendt en sidste forsyning af årest 3. SCOOP: http://www.carlomerolli.dk/index.php/alle-ugemails-mainmenu-93/2011-mainmenu-193/770-20072011-chianti-2010-docg-arets-3-scoop

På webshoppen er alle de seneste fem ugers mail blevet opdateret med omtale og tilbud på: Brunello 2005, Albertone, Barolo Cru og bastflasken. Priserne får supermarkedernes direktioner til at uddele skideballer til deres indkøbschefer; kvaliteten: tja, lige den I kender og kan li’.....

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDERNE på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:

MEN: husk altid at læse de relevante åbningstider for den kommende uge i bunden af den seneste ugemail. Lagerets åbningstider kan skifte noget i forbindelse med vore aktiviteter, smagninger, rejser o.lign.

I DAG: søndag den 14. august: 13:00 til 15:00
mandag den 15. august: 14:00 til 17:00 Auguri Maurizio!
tirsdag den 16. august: 14:00 til 17:00
onsdag den 17. august: 14:00 til 17:00
torsdag den 18. august:14:00 til 17:00
fredag den 19. august: 14:00 til 17:00
lørdag den 20. august: LUKKET. Italiensk Marked
søndag den 21. august: 13:00 til 15:00

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10