Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

24.08.2011 Grazie, Maria Grazia

Kære Vinvenner,

Undskyld jeg siger det, men I er nogle underlige nogen. Noget af tiden. Nogen af jer, ihvertfald. “Underlige” fordi I bliver ved med at overraske mig. OK, det kan være et tydeligt bevis på, at jeg kan blive bedre som vinhandler: “Der er plads til forbedringer”, som min holdleder sagde til mig fornylig. (”Dansk humor?” svarede jeg. “Nej, ramme alvor: masser af plads”).

Nå, sagen er, at lige før den danske industriferie talte jeg med Maria Grazia Picciolini, Fattoria di Sorbaiano, om en smagning af hendes vine, engang i efteråret. Vi blev enige om at starte med at “skyde af” de vine, som jeg havde på lageret: en skarp promotionspris for at teste jeres interesse.

Det resulterede i mailen “Toskansk hemmelighed”, som I kan (gen)læse nederst. (*) Ikke nok med at de få kasser jeg havde på lager forsvandt in no time, men siden har jeg hver uge modtaget tre-fem mails, der alle spurgte, om jeg havde flere kasser af dette tilbud, og hvornår vinene kom på lager igen, om man kunne reservere osv osv.

Det “underlige” synes jeg er, at jeg har haft Sorbaiano’s vine i sortiment i snart en menneskealder, men I vågner til dåd midt i industriferien og først når vinene kommer på tilbud. Det sidste er et kendt fænomen, fair nok, men pludselig kommer også rosen, en bølge af roser: kun blufærdighed forhindrer mig i at gengive de mails, der sammenligner vinene med nogle af de bedste og mest kendte fra Toscana! Og flot årgang og hvor har vi nydt dem til grill, og jeg skal komme efter jer.

HU-HEJ-VILDE DYR

Da jeg fortalte Grazia om det skete, var hendes første reaktion at ..... sætte priserne op. “Det er da klart, at de slår til og vil have mere! Priserne er til sokkeholderne!! Kan vi ikke erstatte to af de dyre Pian del Conte med to Montescudaio Rosso DOC 2010? De smager rigtig godt.... “

“Nix: man skal ikke lave om på et vindende hold” sagde jeg “Vinvennerne ville ane uråd med det samme og jeg får kun ballade. I øvrigt skal du skynde dig, fordi hvis vi venter for længe, ramler vi ind i alle kollegaernes efterårstilbud og -smagninger. Jeg skal have en bombe af et tilbud og det skal være nu.”

Det fik jeg. Faktisk mere end jeg havde håbet på. Maria Grazia ringede og sagde, at: “Når galt skal være galt, kan jeg lige så godt sende dig de sidste flasker af min ROSSO DELLE MINIERE 2004: men husk at fortælle dine kunder, at når jeg kommer til København til efteråret, kan de glemme alt om disse priser: jeg tager min Febo, min Velathri og min Vinsanto med og min 2010 Montescudaio Rosso!! Til mine ordinære priser!“(**)

Så – lucky you, lucky me – et stort tak – grazie til Maria Grazia. Kassen kommer til at indeholde:

1 x 2004 Rosso delle Miniere Montescudaio DOC (60% sangiovese, 30% cab. franc 10% malvasia nera)
1 x 2006 Rosso delle Miniere Montescudaio DOC (60% sangiovese, 30% cab. franc 10% malvasia nera)
2 x 2007 Pian del Conte Toscana IgT (100% sangiovese)
2 x 2008 Pian del Conte 2008 Toscana IgT (100% sangiovese)

Ved bestilling af et sæt bestående af de 6 flasker er promotionsprisen 500,- kr. Der er kun 200 sæt på lager.

For at bestille send venligst en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten: “GRAZIA” i Emne/Subject. Fragt 1 til 2 sæt: 125,- kr.

OBS! Kassens sammensætning kan ikke ændres. De almindelige priser ved hhv. 1 og 6 flasker er ellers: Pian del Conte 2007 og 2008 100% sangiovese Toscana IgT 115,- (108,-) Rosso delle Miniere 2004 og 2006 Montescudaio DOC 135,- (126,-)

Ciao Carlo

PS: Der er altid nogen, der vil skrive: “Jamen, Carlo, hvordan smager disse vine? Du har glemt at skrive om det ...” Uhmmm. Hvad var det, en vinven skrev: “bedre end nogle af de bedste og mest kendte fra Toscana!” Ja, det skal nok stemme. Drik nu og de næste fire-fem år. Rødt kød, vellagrede oste. Det er robuste vine på 14% og de nyder godt af den rigtige temperering: 18 grader skulle gør trickset.

(**) Febo 2005 Merlot 100% Igt Toscana 195,- (Ved seks ens flasker: 179,-)
Velathris 2007 Cabernet Franc 100% IgT Toscana 195,- (Ved seks ens flasker: 185,-) (Udsolgt fra Sorbaiano)
Vinsanto Montescudaio DOC 2003 0,50 lt. 195,-
Hos Sorbaiano kan I bo godt og til en fornuftig pris centralt i Toscana og med ... gode vine lige ved døren: http://www.fattoriasorbaiano.it/ Hvis I skriver til Grazia, hils gerne fra mig.

ÅBNINGSTIDERNE på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:

MEN: husk altid at læse de relevante åbningstider for den kommende uge i bunden af den seneste ugemail. Lagerets åbningstider kan skifte noget i forbindelse med vore aktiviteter, smagninger, rejser o.lign.

I DAG: onsdag den 24. august: 14:00 til 17:00
torsdag den 25.august: 14:00 til 17:00
fredag den 26. august: 14:00 til 17:00
lørdag den 27. august LUKKET. Italiensk Marked på Thorvaldsens Plads
søndag den 28. august: 13:00 til 15:00

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10