Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

17.09.2011 Kattepis

Kære Vinvenner,

Da det er uhøfligt at vise en kat, mens den træder af på naturens vegne, har I her et billede af en kat, der strækker sig, lige efter fuldendt opgave:

Som de fleste af vinvennerne vil have gættet, handler denne mail om hvidvinen SAUVIGNON. I lighed med Moscato og Traminer er Sauvignon Blanc en taknemlig vin for deltagerne i blindsmagninger: vinen kendetegnes af en umiskendelig duft, der minder meget om kattetis. Hvorfor ikke hund eller hamster ditto, er en af Naturens store gåder. Det er kun franskmændene, der kunne finde ud af at sætte pris på en vin, der dufter af urin fra et husdyr. Noget vildt er der også ved druen, ihvertfald navnet: det skulle stamme fra “sauvage” og druen skulle stamme fra området omkring Bordeaux. Det vilde forvandles til det søde, da det netop er med sauvignon blanc, at man fremstiller en af verdens sødeste vine, Sauternes.

Udover et anstrøg af bemeldte dyrs ... signatur er der godt med hyldeblomst og citronmelisse i den gode Sauvignon Bianco 2010, som jeg fik fra Landbrugshøjskolen i San Michele All’Adige.

Papaya og mango er med på billedet for det kunstneriske udtryk, men I skal ikke regne med at finde megen eksotisk frugt i denne tørre og ranke DOC på 12,5%: vinen er stål- og flaskelagret, den byder på sprød elegance og ualmindelig ganeglæde. Udover de klassiske fiskeretter, vil dens afdæmpede frugtsyre være en lise til mellemlagrede oste. Smagspalettens bredde kan også klare og ledsage retter med ris, kalvekød og svinekød.

Landbrugshøjskolens vine er mange, men arealet hvor de bliver dyrket ret begrænset. Hver vin er svendestykket, diplomprøven fra eleverne på fjerde år. Produktionen er begrænset og vinene er meget efterspurgte, især lokalt. Det betyder, at jeg bestiller løs, men jeg får alligevel kun det antal flasker, som Højskolen kan afse. Af denne Sauvignon er der således kun kommet 150 flasker. Prisen er 89,- kr. pr. flaske og de kommer i seksstyks kasser. Hvis I er glade for Sauvignon, burde denne her ikke mangle i jeres samling af oplevelser eller på jeres bord.

For at bestille send en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “SAUVIGNON”i Emne/Subject og fortæl, hvor mange flasker I ønsker at købe. Pris: 89,- kr.

I kan også flette Sauvignon-bestillingen (mindst 2 flasker) ind i det tilbud, som vi sendte ud sidste Påske. og derved nyde godt af den gratis fragt :

  • 2 x Pinot Bianco 2009 Trentino DOC 89,-
  • 2 x Chardonnay 2009 Trentino DOC 105,-
  • 2 x Pinot Grigio 2009 Trentino DOC 89,-
  • 2 x Moscato Giallo 2009 Trentino DOC 89,-
  • 2 x Riesling 2009 Trentino DOC 89,-
  • 2 x Nosiola 2009 Trentino DOC 89,-

For at bestille send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
med teksten “SAN MICHELE” i Emne/Subject. Pris: 1.100.- kr. Fragt: 0,- kr.

http://www.carlomerolli.dk/index.php/alle-ugemails-mainmenu-93/2011-mainmenu-193/743-20042011-buona-pasqua

RØDVINE?

Ja, Landbrugshøjskolen fremstiller også rødvine og i samme sending var der:

  • 48 x Rebo 2009 Trentino DOC 89,- kr.
    (Vanedannende, hvis altså man kunne få flere af den!)
  • 108 x Teroldego Rotaliano 2009 DOC 89,- kr

Begge vine er værd at stifte bekendtskab med (d-e-j-l-i-g-e! i ordets bogstaveligste betydning) og ved køb af mindst to af hver kan de indgå i “SAN MICHELE” kassen med fri fragt.

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDERNE på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:

Lørdag den 17. september: LUKKET
OBS!!!!!søndag den 18. september: 13:00 til 15:00 OBS!!!
mandag den 19. september: 14:00 til 17:00 Auguri Papá!!
tirsdag den 20. september: 14:00 til 17:00 Tillykke Michael!
onsdag den 21. september: LUKKET p.g.a. Firmasmagning. Tillykke Karen! Tillykke Giuliano!
torsdag den 22. september: 14:00 til 17:00
fredag den 23. september: 14:00 til 17:00 Auguri Valentina Valeria!
lørdag den 24. september: LUKKET. Tillykke Sophie!
søndag den 25. september: 13:00 til 15:00

VM-cykelløb: fra torsdag den 15. september og en uge frem kan der forekomme forsinkelser i vores leveringer i Storkøbenhavn.

Ligeledes kan det være forbundet med trafikale vanskeligheder at nå frem til vores lager i Holte i dagene den 23., 24. og 25. september. For info om trafikken ring venligst: Tlf. 72 68 10 00

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10