Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

27.10.11 Scoops & sæbe

Kære Vinvenner,

Denne mail kommer allerede i dag, tirsdag, da vi har lukket på torsdag (hvor jeg glæder mig til at hilse på vinvenner fra Esbjerg og omegn) og på mandag får vi jo besøg af Natale Simonetta fra Cascina Baricchi med sin syngende kæreste Simona, sine nye årgange af bl.a. Nebbiolo 2007 (møf møf), sin øl og hvad han ellers måtte have fundet ud af at fremstille imedens.

DELTAGERE SØGES!

Apropos Natales besøg mandag den 31. oktober på Annekset er der brug for mindst en tyve-tredive deltagere. Ellers risikerer det at blive en intim smagning. Ikke noget kedeligt ved det, men det ville være synd for Natale, hans syngende kæreste Simona, hans nye årgange af bl.a. Nebbiolo (møf møf), hans øl og hvad han ellers måtte have fundet ud af at fremstille imedens.

Har I holdt ferie, har I ikke fået programmet eller andet, tøv ikke med at skrive tilbage og forlange det. Send blot en svarmail med teksten “NATALE” i Emne/Subject.

HVOR MANGE SCOOPS??

Der har været lidt uenighed om antallet af årets scoops. Af ren “scoopglæde” er der faktisk sket en overlapning, således at der er kommet to Årets 3. Scoop. Herefter et resumé med situation og lagerbeholdning samt et SCOOP-tilbud til de distræte, de ferierende og til alle de vinvenner, der ønsker at forny “scoopglæden”:

Årets 1. Chianti 2009 Rúfina DOCG I Veroni, 75,- (ni karton tilbage)
Årets 2. Libenter 2007 Rosso Piceno DOCG Tavignano, 59,- (udsolgt)
Årets 3. Barolo CRU-kassen (2 x Cerrati 2006 + 2 x Cerrati 2007 + 2 x Vigna Cucco 2007), 714,- (p.t. udsolgt)
Årets 3. Chianti 2010 DOCG Majnoni, 75,- (rigeligt på lager)
Årets 4. Brunello di Montalcino 2005 Quercecchio. Et folkevalgt scoop. I har stemt med jeres dankort!, 131,- (ca. 180 flasker)
Årest 5. ???????????
Årets 6. Zanovello 2009 Veneto IgT, 75,-

SCOOP-KASSEN

3 x Årets 1. Chianti 2009 Rúfina DOCG I Veroni, 75,-
3 x Årets 3. Chianti 2010 DOCG Majnoni, 75,-
3 x Årets 4. Brunello di Montalcino 2005 Quercecchio, 131,-
3 x Årets 6. Zanovello 2009 Veneto IgT, 75,-

I alt 1.068,- kr. Fragt: 0,- kr.

For at bestille send blot en Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “SCOOP-KASSEN” i Emne/Subject.

BONUS: til de første femogtyve, der bestiller og betaler, følger en gratis.........sæbe! Den fremstilles af én af Pietro Majnonis venner med Pietro’s egen anden sorterings øko-olivenolie. Den smager... altså: dufter af lavendel. Navnet er Prima Materia, samme navn som det velgørenhedsprojekt, som Pietro bidrager til. Alm. pris for sæben er 30,- kr.

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDERNE på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:

IDAG: Torsdag den 27. oktober: LUKKET pga. smagning i Esbjerg
Fredag den 28. oktober: 14:00 til 17:00
Lørdag den 29. oktober: LUKKET
Søndag den 30. oktober: 13:00 til 15:00
Mandag den 31. oktober: LUKKET pga. smagning: Cascina Baricchi
Tirsdag den 1. november: 14:00 til 17:00

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10