Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

13.12.2011 Forrentning

Kære Vinvenner,

DET SOM FATTER GØR...

Der er to ting, som jeg ikke rigtig har forstået her i livet og hvis der ikke er nogen, der kan give mig en overbevisende forklaring, vil jeg nok tage mine spørgsmål med i graven. Det første er det med slangen i Paradishaven. Nej, vi snakker ikke om den flotte botaniske have på Lolland ved Gisselfeld Slot, men om den rigtige, i hvert fald den allerførste, Paradishave, før det gik galt. Hvorfor en slange og ikke en grævling eller en giraf, det er der ingen teolog, katolsk såvel som luteransk, der har været i stand til at forklare mig. Jeg kan levende forestille mig den stakkels slange, der ser sig forbløffet omkring: “Hvad sker der??!! Hvor er de henne allesammen? Hun så sød ud: jeg gav hende bare et æble...”.

I øvrigt må der være flere slanger, der er dybt utilfredse med den uberettigede brug af deres “image”: man kan ikke ramme i flæng og udsige kollektiv straf. Var det en hugorm, en python eller måske en stor snog? Vi får det ikke at vide, men det er da klart, at anacondaerne, klapperslangerne og for eksempel de sorte mamba’er stiller sig uforstående over at være involveret i noget som med al sandsynlighed skete tusindvis af kilometer fra deres habitat. Nå, den anden gåde er forbundet med H.C. Andersens novelle “Det som fatter gør...”. Min udledning er, at lillemor ikke ville tabe ansigt over for fremmede og derfor var hun solidarisk med sin mand. Gad vide hvor meget bank lillefar fik af konen, da de to herrer var gået, men det fortæller eventyret ikke noget om.

DET SOM CARLO GØR...

Bank får jeg godt nok ikke men jeg har det en smule som manden, der kom hjem med en sæk rådne æbler. Forskellen er blot at mine æbler langt fra er rådne og at jeg, lige som manden, faktisk er ret glad for byttet.

Det forholder sig sådan, at for nogle år tilbage var der en kollega, der var ret forliebt i Le Ragoses topAmarone: Marta Galli, og han spurgte mig, om han kunne få Huset til at fremstille tredive magnum af den årgang, som han have smagt på almindelig flaske: 2003 (en kanonårgang, men det vender vi tilbage til). Vinen fandtes ellers kun i almindelige flasker, men Paolo og Marco Galli sagde OK og vinen blev solgt til en pris på Euro 50,53 dengang (377,46 kr.).

Hvad der videre skete med de tredive magnum ved jeg ikke, men i sidste uge ringede en anden kollega og spurgte, om jeg havde nogle 3-liters bag-in boks tilbage. Jeg sagde ja, at der var lidt mere end en palle og gav ham en god pris. Kollegaen nævnte, at han havde købt nogle magnum Amarone fra et byggefirmas konkursbo og om det var noget for mig. Jeg spurgte, hvad det var for nogen magnum Amarone, og da han sagde, at det var den legendariske Marta Galli 2003, endte det med at vi byttede lige over: en hel palle BIB mod de fireogtyve magnums han havde. Som nu er toogtyve, fordi den ene har jeg solgt og den anden skal ledsage gåsen på julebordet.

ET KLENODIE

Handlen medfører to ting: et, at BIB er udsolgt. Den vil komme igen, når jeg finder en vin, der er mig - jer og BIBværdig. I har været glade for den, men mest som sommervin til båden, camping og skovtur. To: de toogtyve flasker er nu til salg for liebhavere.

Vinen kommer ikke i originale trækasser men i Le Ragoses standard brune karton, fordi som Paolo Galli siger “Vi putter det gode IND i flasken.” Og god er den: årgang 2003 som blev kåret af alle de vise vinskribenter som “en varm årgang” var ja, varm, men Marta Gallis kvalitet, finesse og balance har overrasket alle. Til en vis grad også Paolo Galli, der sagde: “Vi kunne se, at vi høstede druer, der var på randen til eksplosion, så modne var de, og havde bange anelser, om 2003 ville leve op til vore vines berømte holdbarhed.” Bange anelser som er blevet gjort til skamme, fordi denne 2003 har nydt godt af Le Ragoses høje beliggenhed og af anvendelsen af alle de druer, der dyrkes på godset: oseleta, dinadarella, pelara, forselina, sangiovese, barbera montepulciano, merlot, cabernet. De indgår i den af DOC-loven tilladte “15% andre druer”. Marco Gallis kendte omhu i dyrkning af vinmarkerne og det strenge udvælgelsesarbejde har gjort resten.

Så her har vi et veritabelt samlerobjekt, som smager godt både nu og vil holde sig i form til omkring 2020. Prisen er 1.500,- kr. pr. magnumflaske. I forhold til de oprindelige 377,46 (godt nok før fragt, vinafgift, avance og moms) er det et bedre afkast end statsobligationer, italienske, tyske og danske, og en investering i smag og livsglæde, som ingen bank kan slå. Leder i efter en kærlig, varm og eksklusiv gave, har I fundet den.

For at bestille send blot en svarmail med teksten “OK” i Emne/Subject. Prisen 1.500,- kr. Fragt: 0,- kr.

NYANSKAFFELSER

Lige mens jeg skriver denne ugemail, er Majnons nye høst af olivenolie 2011 (169,- kr.) ankommet på lageret sammen med flere af hans glimrende 2009 Chianti (85,-), og en ny sending Sforzato fra Le Strie (275,-). Jeg er i gang med at skrive en mail om olivenolie, fakta og myter. Ja, olivenolie er også sund, meget sund endda, men jeg bruger den fordi den smager godt. Hvor godt? Så god som min mor, der skreg ud af vinduet “Caaaarlooooo, kom op og spis noget!” Det var i de lange sommerdage, når vi legede nede i gården fra morgen til solnedgang. “Spisen” var som regel et stykke brød med lidt olivenolie og salt og/eller et stykke med smør og sukker. Og så fra fjerde sal løbende ned igen for at lege med et æble eller en appelsin i lommen.

Nå, mit forslag er: stift bekendtskab med Pietro Majnonis traditionelle, velsmagende og trygge sangiovese Chianti-hånd og bestil en Majnoni-kasse indeholdende:

1 x Olio Extra Vergine 2011 Majnoni 0,75 169,- DKK/SEK
1 x Julebast 1/1 liter Chianti DOCG 2009 95,- DKK/SEK
1 x Chianti Riserva 2008 DOCG 95,- DKK/SEK
1 x Chianti 2009 DOCG 85,- DKK/SEK
1 x Chianti 2010 DOCG (scoop) 75,- DKK/SEK
1 x Tintero 2010 1/1 liter Toscana IgT 85,- DKK/SEK
samt
1 x Sforzato 2007 DOCG Le Strie 275,- DKK/SEK

I alt: 879,- kr. Fragt i DK : delvis sponsoreret af Pietro Majnoni: 50,- kr.

For at bestille send blot en svarmail med teksten “MAJNONI” i Emne/Subject.

Ciao, Carlo

Arbejdet med at sætte skik på detailbutikken ‘Den Lille Tykke’ (Øverødvej 79, 2840 Holte) fortsætter i højt tempo:
Vi satser stadigvæk på åbning nu på torsdag, men husk at vi samtidig har åbent almindeligvis på lageret på Skovlytoften 1 i Holte: kig venligst på åbningstiderne herefter i mailen.

ÅBNINGSTIDERNE på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:

Onsdag den 14. december: 14:00 til 17:00
Torsdag den 15. december: 14:00 til 17:00
Fredag den 16. december: 14:00 til 17:00
Lørdag den 17. december: 11:30: til 14:30 OBS OBS OBS. Alle lørdage i december før Jul: operation stressløs!
Søndag den 18. december: 13:00 til 15:00

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10