Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

21.03.2012 Årsbonus

Kære Vinvenner

FIDELIZZAZIONE

Det betyder på italiensk “loyalisering”, dvs. de programmer, der bruges af mange firmaer for at knytte sig til kundernes præference. Når jeg nævner det, er det fordi i løbet af de seneste ti dage har jeg måttet slås – telefonisk - med to potentielle vinvenner, der startede med at spørge mig om jeg kørte sådan et loyalitetsprogram med bonus ved årets afslutning. Det hører til dette jobs muntre side at “dialogere” med kunderne. Jeg forklarede, at hvert firma sælger på den måde, det synes bedst om, og at det er sjældent tilstrækkeligt kun at vurdere ét element for at sige, om det kan betale sig at handle det ene eller det andet sted.

For filosofisk en forklaring: “Ja, men giver du bonus ved årets afslutning ??”

Jeg fremhævede også, at inddeling af kunderne i omsætningsklasser ikke hører til min måde at se verden på: ingen kunde er for lille og ingen kunde er for stor. Princippet er det samme: ingen diskrimineres pga. sex, religion, hudfarve, nationalitet eller indkøbsevne. Har tidligere diskrimineret kunder, der sagde, at de kom fløde i carbonara sauce og andre, at de gik med sokker i sandaler: alderen og historiske beviser har mildnet mit syn på sokker i sandaler. Fløde i carbonara er stadigvæk diskriminationsfremmende.

“Hvad er Fri Adgang, er det noget, der giver bonus ? Hvad med bonus hvis jeg tilmelder mig som Friadgangist ? ?”

“Det skal du passe på med”. Rigtigt nok er det mig, der burde betale Friadgangisterne for at lægge skærm til mine mails, men så vidt er det ikke kommet. Endnu. “Nej: Friadgang giver intet årsbonus, blot flere mails flere tilbud, snigpræmierer, få gratis indbydelser og ikke meget mere......”

“Vi er tre, der gerne vil handle hos dig, men via vort firma får vi op til tyve procent årsbonus hos den vinhandler, vi handler hos lige nu.....”

Nu var det anden gang, at jeg blev konfronteret med denne hersens bonus-ordning, så måtte jeg spørge, hvem den generøse kollega nu var og lovede at ringe tilbage. Jeg checkede kollegaens vinpriser på de vine der kunne sammnelignes. Det var pokkers..... ! Jeg ringede kunden tilbage og påpegede den lille detalje, altså at mine priser var fra tredive til tres procent lavere en den pågældende kollegas: “Hos mig får du bonus hver gang du køber, øjeblikkeligt, uden at vente til årets afslutning.”

“Ja, men det er mere praktisk for os at samle det hele engang om året, det er noget at glæde sig til...”

Afvæbnende logik som støtter teorien at verden vil snydes, og at den kritiske sans ikke er spredt lige jævnt over det ganske land i disse dage. Eller måske blot at hver sætter sin hat som han/hun vil, og at der er plads til alle, både til dem der kan regne og dem, der foretrækker at tro på bonus og julemanden.

Jeg er bange for, at den potentielle vinven og hans to kollegaer forbliver potentielle, lige som den anden, der også ringede og talte om årsbonus, godtnok kun på beskedent otte procent.

Nå: hvis jeg ikke tager megen fejl, var det officielt starten på foråret igår. Jeg fejrede det med en omgang træning, og en solid varmegivende ruskomsnusk af grøntsager, kartofler, bønner og stribet flæsk. Måske ikke lige den ret, der kalder på lette forårsvine, men som I udmærket ved: “Fra cornflaskes til creme brulée, fra spaghetti til solo, er der kun én vin, der dur: Barolo”.

ÅRSBONUS NU

Naturligvis hører jeg gerne fra Vinvenner, der er med i et bonusprogram og som har gode erfaringer med det. Diskretion en selvfølge. Ellers kan de selvsamme Vinvenner passende sammenligne deres årsbonus-ordning med følgende Barolo-tilbud, der dufter af forår: Det drejer sig om 48 sæt indeholdende:

1 x Barolo Serralunga 2007 Cascina Cucco 174,-
1 x Barolo enkeltmark Cerrati 2005 Cascina Cucco 174,-
1 x Barolo enkeltmark Cerrati 2007 Cascina Cucco 174,-
1 x Barolo enkeltmark Vigna Cucco 2007 Cascina Cucco 174,-
1 x Barolo enkeltmark Perno 2006 Schiavenza 234,-
1 x Barolo enkeltmark Prapó 2005 Schiavenza 230,-

I alt : 1.160,- minus ÅRSBONUS: 290 = Pris 870,- kr.

For at bestille send blot en Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “BONUS” i Emne/Subject. Fragt : 125,- kr pr. sæt. Fragt 2 sæt : 160,- kr. Fragt 3 sæt: 160,- kr. Fragt 4 sæt 180,- kr. Først til møllen og kassens sammensætning kan ikke ændres.

BEDSTE KØB

Vil I have årsbonus allerede nu, er der bare med at bestille: har I brug for seks ens flasker, er der Barolo 2007 enkeltmark Cerrati fra Cascina Cucco, der blev beskrevet fornyligt i Ekstra Bladets større Barolo-smagning:

“Mindre hus i Serralunga. Duft af brombær efterfulgt af en række af forskellige smagindtryk. Man får meget for pengene her. Bør gemmes et par år. Får en ekstra stjerne for prisen. 91/100 points: BEDSTE KØB Set hos Carlo Merolli til 169 kr.”

De 169,- kr. er nu blevet til 174,- pga af vinafgiftstigning men jeg har sikret mig endnu en portion af denne dejlige 2007 og kan derfor holde prisen på 139,- kr. ved køb af minds seks ens.

For at bestille den raske her&nu bonusgivende sixpack, send blot en Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “BEDST” i Emne/Subject. Pris : 834,- . (6 x 139,-) Fragt 125,- kr. Ved køb af 13 til 24 flasker er fragten 160,- kr.

Ciao, Carlo

PS: Billedets Olio Extra Vergine Majnoni høst 2011 (udløber juni 2013): 174,- kr.
Aceto Balsamico Tradizionale Giusti 12 år: 10 cl. 555,- 10 cl.25 år : 855,-

ÅBNINGSTIDERNE i butikken “Den lille Tykke” beliggende Øverødvej 79, 2840 Holte:

Onsdag den 21. marts: 14:00 til 17:00
Torsdag den 22. marts: 14:00 til 17:00
Fredag den 23. marts: 14:00 til 17:00
Lørdag den 24. marts: LUKKET
Søndag den 25. marts: 13:00 til 16:00 Stor Klokkestrengdag

Betalte vine kan afhentes efter aftale i tidsrummet 11:00 til 19:00 mandag til fredag, MEN husk venligst at give besked om, hvilken dag og hvilket tidspunkt I agter at afhente.

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10