Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

01.07.2012 Arbejdsbordet

Kære Vinvenner,

Egentlig havde jeg planlagt et tilbud på to vine, der passer enormt fint til fisk, skaldyr og grøntsagsretter: Verdiccho Classico og Passerina, fra Tavignano, Marche. Men så nåede jeg ikke at cykle ud til Kim Bo Christiansens “Skaldyrsklubben”(*) i Vedbæk, så derfor blev det en helt anden vin og noget helt andet mad, som I kan se fra billedet ovenfor.

Det er tre vine, som jeg ikke havde smagt i lang tid og jeg ville checke deres “kondition”. Med lidt hjælp fra en provolone piccante ost, lidt spansk(**) “lomo curado”, dvs luftørret svinekam, gik jeg ombord i de tre, som “you do not want to miss”:

1Dolcetto d’Alba 2010 DOC Cascina Baricchi 80,- Dyb rubinrød farve, seriøst charmerende duft, rund smag, delikat efterbid: en fuldendt vin. Jeg måtte ringe til Natale Simonetta for at bestille flere flasker og love ham og mig selv, at det er absolut sidste gang, at jeg sælger sådan en perle af en vin til så lav en pris. Den pris, I ser nu i webshoppen (80,- kr.), vil kun gælde juli måned ud.

2Sassonero 2007 Merlot Colli Euganei DOC Zanovello 115,- Det kan være, at I hører til blandt dem, der kimser ad merlot. Fint: spring straks over! Men hvis I hører til dem, der kan li’ merlot, vil I elske denne her Sassonero. Den er fyldig, kødfuld og den har en lang og varm finish. Den vulkanske jordbund og årgang 2007s lange soldage på de Euganeiske bakker ved Padova har været med til at skabe dette mesterværk af en vin. Nyd den nu til rødt kød og grillet kød af alle slags. Solo er den en lise. “Sasso Nero” er navnet på en stejl lille bakke ved landsbyen Arquá Petrarca. “Nero” er de basaltsten, som ligger under den røde jordbund på de to hektar merlot vinmark, som denne vin stammer fra. Udbyttet er ret lavt og lagringen foregår i 500 liters store egetræsfade. Holdbarhed: 2007 til 2017.

3Girapoggio 2007 Cabernet Colli Euganei DOC Zanovello 115,- Dette er Franco Zanovellos anden øjensten: sammen med Sassonero “abonnerer” de to vine på vinguidernes og vinelskernes ros. Girapoggio betyder “rundt langs bakken”, som er en måde at anlægge en vinmark på. Druerne er 50% cabernet sauvignon + 50% cabernet franc. Saftig og intens, Girapoggio byder på den harmoni og den spændstighed, der kendetegner de mest vellykkede eksemplarer af disse to verdensdruer. Vinen åbner med et delikat “grønt” bid, typisk for cabernet franc: den begynder straks at åbne sig og bliver mere og mere afrundet. Den vulkanske jord bidrager med en dimension af mineralitet, der støtter vinens frugt og giver den dybde. Vinen kan klare alle de retter, den bliver serveret til, uden tøven og med fuld træfsikkerhed. Drik nu og inden 2020.

Mit forslag er (mindst) en kasse med to af hver af ovenstående vine.

For at bestille send blot en Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “ARBEJDE” i Emne/Subject. Pris: 620,- kr. (2 x 80,- + 4 x 115,-). Fragt: 125,- kr. Ved køb af fire af hver er prisen 1.240,- og fragten 60,- kr.

Girapoggio 2007 og Sassonero 2007 sælges også som sæt, tre af hver, i den originale trægavekasse: 690,- kr. Flot og repræsentativ gave.

Ciao, Carlo

(*) Kim Bo Christiansen er ikke en Herr Hvemsomhelst udi fisk & vildt. Som han selv siger, er han søn af Højbro Fisk & Vildt og de diplomer, der hænger i butikken, er ikke noget, man får foræret. Jeg glæder mig allerede til mit næste besøg. Lidt men godt. Billedet her med den franske opskriftsbog fra 1927 var ment som lidt af et drilleri til ham. Verdicchio’en er til gengæld en alvorligt forbløffende god vin: bestil den fra webshoppen og nyd godt af 5% rabat ved køb af mindst tolv ens flasker. (I skal ikke være bange, hvis webshoppen ikke viser rabatten. Den bliver fratrukket af mig ved godkendelsen af købet)

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/9-marche/1095-2010-verdicchio-dei-castelli-di-jesi-classico-superiore-doc/

Kim Bo Christiansen og hans hårdtarbejdende kone Lisbet kan I se her: http://www.skaldyrsklubben.dk/

(**) Der bliver ikke noget væddemål om hvem, der vinder finalen, Spanien eller Italien. For mig er det nok, at vi – igen - har sagt aufwiedersehen til Tyskland. Men hvis Italien skulle gå hen og blive Europamester, kommer der sikkert et par glædestilbud eller to.......

PS: Montiano 2006 og Marciliano 2006 fra sidste mail er ved at være udsolgt. Det, der måtte være tilbage, vil blive fjernet fra listen mandag den 9. juli.

ÅBNINGSTIDERNE: på Lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte:

Søndag den 1. juli: 13:00 til 15:00
Mandag den 2. juli: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 3. juli: 14:00 til 17:00
Onsdag den 4. juli: 14:00 til 17:00 “Oh say can’t you see...”
Torsdag den 5. juli: 14:00 til 17:00
Fredag den 6. juli: 14:00 til 17:00
Lørdag den 7. juli: LUKKET
Søndag den 8. juli: 13:00 til 15:00

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10