Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

18.07.2012 Sommerquiz og Savignola

Kære Vinvenner,

Nej, det er ikke mig, der spiller guitar efter et velnydt glas “Il Fondatore”. Hvem er det så? Til de første tre Vinvenner, der sender en mail med det rigtige svar, sender jeg som præmie én flaske af denne flaskelagrede Lambrusco eller, alt efter vinderens valg, 10% rabat ved køb af mindst seks flasker, gerne blandet af ugens vine fra:

SAVIGNOLA PAOLINA

Garvede og loyale Vinvenner vil sikkert nikke genkendende til skønheden: jeg mener ikke billedet, som i øvrigt er genbrug. Jeg mener vinen: det er en annata fra den gode høst 2008. Ludovica Fabbri lod mig smage den og jeg bestilte straks. Som så mange gange tidligere blev jeg “ramt” af Savignolas klassiske, reserverede, nærmest aristokratiske stil. Det er ikke en Classico I tager fejl af. Den koketterer ikke med noget fremmed eller nymodens. Der er godt nok tale om en kort lagring i barriques ”....men det er tre og fire års gamle fade, som er praktiske at bruge, før vinen kommer på rustfri stål....” siger Ludovica. Druerne er 85% sangiovese og 15% lige dele af colorino og malvasia nera. Ved Riserva-udgaven er sangiovese 90% og colorino 10%. Barriquen har den samme rolle, som make-up har på en kvinde: det fremhæver skønheden uden at være markant synlig. Fælles for begge vine er den granatrøde farve, der som et vejskilt fortæller, at vi er i Chianti Classico: velkommen! Begge vine oser af stof og karakter. Der er en intensitet i Savignola Paolina Chianti Classico, som skyldes vinmarkernes beliggenhed og det lave udbytte, ja, men som også afspejler en vilje til at fremstille vine, der viser deres værd i tiden: 2008 er først nu parat til at blive nydt og vil holde sig i god form frem 2015-16, mens Riserva vil folde sig ud i mindst seks-otte år endnu.

Chianti Classico 2008 DOCG Savignola Paolina 99,-

Chianti Classico Riserva 2008 DOCG Savignola Paolina 149,-

For at bestille mit forslag (en sixpack med fire 2008 og to Riserva 2008) send blot en Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “SAVI” i Emne/Subject. Pris: 694,- kr. Fragt: 125,- kr. Ved køb af mindst tolv flasker, gerne blandet er fragten: 90,- kr. Ved køb af 18 flasker, gerne blandet er fragten: 0,- kr.

FERIEKASSE

Nu er der efterhånden mange, der har købt de “dubiøse” Feriekasser (aka Katten i Sækken og Lykkekassen): dog tror jeg ikke, at alle har nået at smage sig igennem de tolv vine. Hvis så, læser jeg gerne kommentarer, ris & ros: alt bliver loyalt og anonymt videregivet her på mailen til brug for andre vinvenner...

Hvad FERIEKASSEN indeholder, får I naturligvis ikke at vide “Kær kasse har mange navne” og tilbuddet kører juli måned ud. Som sædvanlig “understiger” kassens pris de enkelte vines samlede netpris. I alle kasser tolv flasker samt som bonusflaske fra det aktuelle scoop: én halv flaske Ghemme 2004. I alle kasser én rosévin og én hvidvin. Vinene stammer fra det almindelige sortiment: det er vor måde at rydde op på. Forvent alt fra gode overraskelser til lutter lagkage. I kan vælge imellem:

FERIEKASSE A: pris 750,- kr.

FERIEKASSE B: pris 950,- kr.

For at bestille send blot en Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “FERIE A” og/eller “FERIE B”.
Fragt: 1 kasse: 125,-kr.; 2 kasser: 160,-kr.; 3 kasser: 200,- kr. Fra 4 kasser og opefter: 0,-kr.

Carlo

http://www.savignolapaolina.it/

ÅBNINGSTIDERNE: på Lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte:

Onsdag den 18. juli: 14:00 til 17:00
Torsdag den 19. juli: 14:00 til 17:00
Fredag den 20. juli: 14:00 til 17:00
Lørdag den 21. juli: LUKKET
Søndag den 22. juli: 13:00 til 15:00

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10