Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

02.08.2012 Tabui

Kære Vinvenner,

Det gamle engelske råd til vinhandleren “Buy on apples, sell on cheese” blev noget tilsidesat idag. Æblerne er med på billedet, men det var brød, der var ledsager til smagningen. Formålet med smagningen var at finde en Barolo Riserva, der skulle leve op til de glorværdige og folkekære 1999, 2000, 2001 og derfor kunne prydes med TABUI etiketten. Der blev smagt (blindt, dvs uden at vide hvad der var i glasset) Barolo Riserva 2004, 2005 og 2006. Gemmas enkeltmarks Giblin 2004 og Ioppas enkeltmarks Balsina 2004 var med som reference (også blindt). Resultatet? Tja, det tygger jeg endnu lidt på: 2006 overbevisende men stadigvæk alt for ung og 2005 noget af en overraskende elegantier, ja men TABUI etiketten værdig? Det ved jeg ikke.

TAK FOR SIDST !!

Det jeg ved er, at det ikke er ved et tilfælde, at Toscana har den plads den har på verdens vinscene. Jeg har mit hjerte i Piemonte (og Lambrusco vil nogen påstå!), men to af smagningens “vindere” i torsdags på La Vela i Vedbæk blev to toskanske producenter:

CAMPI NUOVI: MONTECUCCO DOC

En af smagningens storfavoritter var Campi Nuovi: det blev bekræftet (deltagerne stemmer med...dankortet!), at vi virkelig har med en “rising star” at gøre: især Riserva 2007 blev sammenlignet med Brunello’er, der koster det dobbelte. Rendyrket sangiovese. Stilen er i familie med Montevertine og Soldera, hvilket er ingen overraskelse, da producenten Daniele Rossellini har arbejdet som vinmager hos Soldera og har haft salig Giulio Gambelli, chefvinsmager hos Montevertine, som læremester.

Distriktet Montecucco DOC (snart DOCG) er ikke så kendt endnu, men sangiovese-elskere burde notere navnet Campi Nuovi. Ikke så meget standard udgaven (sangiovese + 20% cabernet+ 10 % merlot) til 99,- kr. men snarere den rene Sangiovese 2009 ( 119,- kr.) og den på alle måder fremragende Riserva 2009. Responsen fra deltagerne har ikke ladet vente på sig og eventuelle bestillinger på Riserva 2009 modtages med forbehold for antallet: vinen er næsten udsolgt.

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/8-toscana/1346-2009-sangiovese-montecucco-doc/

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/8-toscana/1347-2007-sangiovese-montecucco-riserva-doc/

SAVIGNOLA PAOLINA Chianti Classico 2008 og 2008 Riserva Chianti Classico

Her er gode råde billige og ordfattige: er I til Chianti Classico, skynd jer med at købe. Basta!

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/8-toscana/1338-2008-chianti-classico-docg/

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/8-toscana/1339-2008-chianti-classico-riserva-docg/

DEN SYMPATISKE ZANOVELLO 2009

I begyndelsen af næste uge modtager jeg de sidste flasker af denne årgang direkte fra gården i de smukke Euganeiske bakker ved Padova.

Vælger du at bestille vinen inden den lander her på lageret i Holte, kan du regne med engros prisen på 67,- kr./flasken UANSET hvor mange du bestiller.

Ikke nok med det: ved køb af mindst 12 flasker er fragten kun 75,- kr.

Men skynd dig hvis du er interesseret, fordi dette tilbud gælder kun, indtil vinen er på lageret i næste uge (uge 36).

Prisen er naturligvis uændret og vinen kan du se og bestille her:

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/16-veneto/625-2009-zanovello-igt-/

Ciao, Carlo

PS

RABAT 10%

Alle vinene kan bestilles fra webshoppen med 10% rabat. Brug blot ovenstående links.

Ved bestilling fra webshoppen kan du vælge betaling med dankort eller ved kontooverførsel. Ved dankort: nedsætter jeg beløbet ved godkendelse af transaktionen. Ved kontooverførsel: skal du selv regne den korrekte pris ud på vinen og fragten.

Vælger du at afhente vinen, vælg: “afhentning fra lageret”-optionen ved endt transaktion.

ÅBNINGSTIDERNE: på Lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte:

Søndag den 2. september: 13:00 til 15:00
Mandag den 3. september: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 4.september: 14:00 til 17:00
Onsdag den 5. september: 14:00 til 17:00
Torsdag den 6. asptember: 14:00 til 17:00
Fredag den 7. september: 14:00 til 17:00
Lørdag den 8. september: LUKKET

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10