Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

27.10.2013 Nedfaldsæble

Kære Vinvenner,

En nabo til vort lager har stillet et lille bord frem. På det er der to baljer fyldt med nedfaldsæbler. Til fri afbenyttelse og endda med nogle små plastikposer, så de forbipasserende nemmere kan tage æblerne med hjem. Gratis. Når jeg cykler rundt omkring, ser jeg en del nedfaldsfrugt. Jeg ved det godt, at man ikke kan forlange, at alle spiser mirabeller, kvæder, pærer og æbler hele dagen, men alligevel gør det mig lidt trist til mode, alt det spild. Derfor blev jeg glad for naboens initiativ: noget der hører en svunden tid til, da de gamle dage var unge. Det kan være, at jeg tager fejl, men i år har nedfaldsæblerne smagt mig bedre end de gode plantageæbler, jeg har smagt. Som hjælp til forbruget af æblerne men sandelig også til.....mejerierne, har jeg en dejlig opskrift på en skøn "pund til pund" æbletærte, som vi har fra én af vore danske venner.
Er I interesseret og ikke bange for kalorierne, send blot en svarmail med teksten "MELA" i Emne/Subject og jeg vil sende jer opskriften.

NEDFALDSVINE

Inspirationen var nærliggende, men desværre kan jeg ikke stille et bord med gratis nedfaldsvine frem. Og dog: prisen (750,- kr. i stedet for 1.022,50 kr.) på følgende tolv vine må være noget af det nærmeste, man kommer til det. Uden at vinene på nogen måde er ... ramponerede, halvt åbne eller prøvesmagt af fuglene. Faktisk vil det ikke overraske mig, hvis I blandt disse vine finder en af jeres kommende favoritter:

ELLERS........

......med den naturlige forsinkelse, der skyldes efterårsferie og jeres første forsigtige købsmønstre, begynder der at indløbe gode anmeldelser på den apuliske Negramaro, scoopet "ENNE". Anmeldelser som er des mere værdifulde, siden det er jer, der har købt og betalt for vinen, der indsender dem:

"Hej Carlo Jeg har nu fået smagt Enne 2011 og jeg må sige, at det er en utroligt flot Negroamaro. Den har frugten, den har strukturen og den har elegancen, der gør den til en dejlig vin med en flot ren eftersmag. Den viser Puglia, når Puglia er bedst og den er på ingen måde den kedelige, strukturløse marmelade som man kan blive udsat for.
Jeg er dog glad for at vi ikke åbnede flasken og smagte den på dit lager, for den starter lidt lukket og efter lidt tid i glasset åbner den op for posen for alvor. Den kan således godt klare nogle år i kælderen.
Den bragte også stor glæde blandt de gæster, der smagte den.

Jeg tager 12 stk. HC"

En anden vinven har nævnt ENNE i sin blog(*):

".......... lod mig blandt andet friste af denne vin: "Enne", en Apulisk vin lavet på negroamaro druen. Efter sigende lavet af to fyre, der ikke engang har deres eget aftapningsanlæg endnu. Men hvordan smagte denne apuliske kultfætter så?

Næsen var rimelig lukket, måske kunne man lugte en anelse finsk lakrids og lidt nuancer af sød pibetobak. I munden var den balanceret, forholdsvis kølig for en syditaliener og med en fin smag af solbær, finsk lakrids (igen), tobak og mint.

"Enne" er en spændende vin, som helt klart vil lukke mere op med tiden. Samtidig er det også en kultvin, som de fleste allerede nu vil finde drikbar og lækker.

Vinen vil fungere godt med krydret eller grillet kød, samt retter hvor man bruger lakrids som krydderi.

Vinen kan bestilles her:

CHIANTI CLASSICO 2011 DOCG Luiano

Ikke fordi jeg kimser ad de gode anmeldelser, der kommer fra vinskribenter rundt i verden: især når de bekræfter både........ jeres og mine indtryk. Jeg synes, at Luianos vine bliver bedre og bedre for hvert år, der går:

Fås også i halve flasker "nana":

Ciao, Carlo

(*) http://www.nebbiolisten.blogspot.dk/

Åbningstiderne på lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte:

I dag: Søndag den 27. oktober: 13:00 til 15:00
Mandag den 28. oktober: LUKKET
Tirsdag den 29. oktober: LUKKET
Onsdag den 30. oktober: LUKKET/Firmasmagning/København
Torsdag den 31. oktober: LUKKET/ Firmasmagning/Esbjerg
Fredag den 1. november: 14:00 til 17:00
Lørdag den 2. november: LUKKET
Søndag den 3. november: 13:00 til 15:00

Udenfor ovenstående tidspunkter: åbent efter nærmere aftale for afhentninger m.m...
Ring: 4585 1978 eller send en mail.
Ønsker du at framelde dig mine e-mails, brug venligst nedenstående link eller send mig blot en svarmail med teksten "Frameld" i Emne/subject:

http://shop.carlomerolli.dk/tilmeld-nyhedsbrev/

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10