Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

28.04.2013 Skvalderkål

Kære Vinvenner,

Som billedet viser, har jeg lige smagt den nye årgang – 2009 af Cerrati – enkeltmarken Barolo fra Cascina Cucco. Den vil komme senere på året, men lige nu koncentrerer vi os på årgang 2008 af samme vin og på én af årstidens delikatesser, som også er afbildet ovenfor, inde i skålen: “ægopodium podagraria”, almindeligt kendt som “skvalderkål”.

ROMERNE OG MUNKENE

Det er nok den mest forhadte plante i de danske haver. Udbredelsen i Nordeuropa må skyldes de romerske legioner, der ville sikre sig hurtig og rigelig adgang til velsmagende grønt og efter dem, de katolske munke, der plantede den som lægeurt mod gigt og podagra.

En effektiv måde at komme af med skvalderkålen på er at...spise den. De unge skud er faktisk meget velsmagende og kan bruges på samme måde som stuvet spinat. Dog mister de noget af deres smag, når de koges eller bruges i omeletter. Bedst er de rå i salater eller som ingrediens i pesto i stedet for basilikum. I en salat med tunfisk forenes det “søde” fra fiskekødet og det krydrede fra ukrudtets ubestridte konge. Hvis de spises rå, er det tilrådeligt at rense de spæde skud i en skål med salt og koldt vand først. En hurtig opskrift med, ja, godt gættet, maccheroni (de korte rillede pastarør) vil fremhæve skvalderkålens fine krydrede smag. Ingredienser: en skål renset skvalderskål- skud, tre skiver bacon, et halvt glas hvidvin, en knivspids sennepspulver. Snit flæsket i små firkanter à 1 x 2 cm og lad dem stege i deres fedt, til de er næsten tørre-sprøde: sådan lidt à la stegt flæsk. Halvvejs i stegningen hældes hvidvinen i. Tag bacon af panden, læg den til side og hold den lun. Når maccheroni er al dente, si dem grundigt og hæld dem på den varme pande sammen med 25 gram smør og sennepspulver. Kom nu den stegte bacon og skvalderkålen ved, vend rask rundt og servér. Buon appetito!

UFATTELIGT

Som sagt, prøvede jeg Cerratis 2009 Barolo og den gik fint. Det samme vil den tilbudsaktuelle 2008 gøre. Den vil passe fint, ja, næsten til alt. Det er nemmere at skrive, hvad den ikke vil passe til: morgenkaffe, rødgrød med fløde, silderetter og rejecocktail, selv om jeg kender nogen, der ikke ville tøve med at nyde denne dejlige Barolo også til disse retter!

Selvom der er forholdsvis mange flasker, burde I ikke være sene med at bestille, da bryllups-, konfirmations- og grillårstiden snart er over os:

En vinblogger, der var med til smagningen den 22. april, skrev om denne Barolo:

“Detta vår vårt första smakprov av 08:an. Minst lika bra som tidigare årgångar. Är nu prissänkt till 125 kr. En skitbra Barolo för det priset. Ofattbart.” (*)

DISTANT FRIENDS

Jeg hører gerne fra de “distant friends”, der har bestilt kassen med den gratis fragt
og allerede måtte have forbrudt sig på den:

Og så en kort meddelelse: Ripasso I Galli Valpolicella 2009 Classico Superiore er p.t udsolgt. Der er 1.200 flasker på vej babu-babu og jeg vil skrive om det, såsnart den er hjemme.

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDERNE: på lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte:

Søndag den 28. april: 13:00 til 15:00
Mandag den 29. april: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 30. april: 14:00 til 17:00
Onsdag den 1. maj: 14:00 til 17:00
Torsdag den 2. maj 14:00 til 17:00
Fredag den 3. maj: 14:00 til 17:00
Lørdag den 4. maj: LUKKET
Søndag den 5. maj: 13:00 til 15:00

Udenfor ovenstående tidspunkter: åbent efter nærmere aftale for afhentninger m.m... Ring: 4585 1978 eller send en mail.

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10