Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

18.09.2013 SCOOP Bianco

Kære Vinvenner,

Før jeg går videre med en præsentation af vores vistnok allerførste hvidvinsscoop nogensinde, vil jeg svare en af vinnvennerne, der skrev for at få lidt information om, hvordan vore vinsmagninger bliver afviklet, og om der er noget specielt han skulle belave sig på.

KOM & GÅ

“Kom som du er” - svarede jeg - mange foretrækker at komme ved åbningstid, da der er mere ro i salen. De fleste damper dog ind lige efter fyraften, direkte fra jobbet. Når du kommer ind, henter du et glas og vi forsyner dig med et smageskema og en bestillingsseddel. Den første til dine notater. Den anden er ikke ment som souvenir, men må gerne leveres tilbage, gerne i udfyldt stand. Det er som set den eneste salgsaktivitet, der foretages fra vor side. Vi anser deltagerne for at være voksne og intelligente: hvis vinene og priserne er gode, skal der nok blive bestilt. Efter at vi har hilst på hinanden og givet dig arkene til notering, finder du en siddeplads ved et af de mange borde. Så kommer du til udskænkning, peger på den vin, du ønsker at smage, går tilbage til bordet og “studerer” vinen. Ønsker du at stille spørgsmål, er vi til for at besvare dem. Ønsker du at smage samtlige vine, er du både velkommen og bliver nok beundret for din... fysiske kondi.(*) Vælger du kun at smage få vine, er det godt at vide, at vi sørger for, at der er vine i alle stilarter og alle prisklasser. Der er altid en bid mad,fordi som bekendt smager de fleste italienske vine bedre til maden. Et kvarter før lukketid slutter vi med at skænke vinene. Vi hilser farvel til hinanden og håber blot, at deltagerne kommer hjem fra smagningen gladere og også en smule klogere på italiensk vin, end da de kom. Game over, indtil næste smagning. Og nu over til en hvidvin, som jeg ikke tøver med at definere:

“EDDERPERKEMIGGOD”

Det er første gang, hvis jeg husker rigtigt, at vi har en hvidvin som SCOOP. Værdigheden opnås, når vinen smager ualmindelig godt, når der er nok af den og når prisen er, som man siger “centreret”. Arneis 2011 lever op til alle kravene og jeg ville sige, at prisen er særdeles fordelagtig. Især for jer.

"En køn én": det er, hvad “arneis” betyder på piemontesisk dialekt: “arneis” = redskab, “an item” ville man sige på engelsk. Det er fordi druen har et ujævnt modningsmønster og ikke altid giver de ønskede resultater som vin. Det har denne 2011 gjort til gengæld og næsten til overmål! En komplet-komplet hvidvin som I ikke burde gå glip af. Garanteret tilfredsstillelse: sprød, tør, ganevenlig og i perfekt balance. En god fangst, derfor særpris på seks flasker: 69,- kr. flasken. Men allerede ved almindelig pris (90,- kr.) giver denne Arneis 2011 fuld valuta for pengene. Vinen smager godt nu og vil holde sig i meget fin form frem til sommeren 2015. Hvordan kan jeg gætte på det? En smule erfaring hjælper men også sammenligning med en anden god årgang fra samme Hus, 2008eren, som er stadigvæk perfekt. Årgang 2011 er om noget endda bedre. Kan nydes solo og til alt, også til de retter hvor I ville være i tvivl mellem en let rødvin og en god hvid. Druerne komme fra vinmarker ved Roero-landsbyen Castellinaldo.

Ciao, Carlo

(*) Den foreløbige liste over de vine, der vil blive skænket ud, er ret lang: send mig gerne en svarmail med teksten “LISTEN” i Emne/Subject, hvis du vil “studere” den. Kan også læses her på tilmeldingslinket:

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/36-vinsmagninger/1701-tyren-og-ballerinaen-vinsmagning-den-30-september-2013/

OBS !! Bestillingsmodulen vil gerne opkræve “Fragt” for billetten: vent til slutningen af transaktionen og vælg så optionen “Afhentning fra lageret”. Så er fragten 0,- kr. og I skal naturligvis ikke hente noget fra lageret: ordrebekræftelsen er jeres billet.

ÅBNINGSTIDERNE: på lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte:

Onsdag den 18. september: 14:00 til 17:00
Torsdag den 19. september: 14:00 til 18:00 OBS! længere åbent
Fredag den 20. september: 14:00 til 17:00
Lørdag den 21. september: LUKKET
Søndag den 22. september: 13:00 til 15:00 Hvis godt vejr og ingen regn: smagning i gården.

Udenfor ovenstående tidspunkter: åbent efter nærmere aftale for afhentninger m.m... Ring: 4585 1978 eller send en mail

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10