Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

22.10.2014 Britannias Babette

Kære Vinvenner

Jeg sagde til den muntre chef de cuisine: "Næste gang vil jeg præsentere mine vine til det bedste Vesterhavs fisk du kan finde, til den ypperste flæskesteg, frikadeller og medister." Chefen blev lidt mindre munter og forklarede, at det havde kostet ham en uddannelsesvalfart til Toscana for at diske op med: porchetta, salsiccia e polenta, vitello tonnato, minicaprese og en velsignelse af andre italienske specialiteter, hvis mage, hvad smag og kvalitet angår, man kun finder på et fåtal af restauranter i Danmark.

Jeg prøvede at trøste den nu betuttede masterchef: "Ser du, jeg ville gerne have, at gæsterne smager mine vine til den mad, de kender bedst......." men kunne se, at jeg havde grebet det forkert an: gæsterne havde allerede kastet sig over de toskanske egnsretter og jeg kunne hverken høre protest over madkombinationen eller krav om de danske nationale retter, jeg og visse ministre efterlyser. Med det typiske jyske storsind sagde kokken: "OK, du har ret: næste gang laver jeg frikadeller, medister, flæskesteg og den friskeste søtunge. En lille tallerken. Kun til dig." Ah jysk humor (*) overtrumfede mine patriotiske madkrav. Køkkenchefen fra det navnkundige Britannia Hotel havde gjort sit absolutte bedste indenfor det toskanske køkken til stor tilfredstillelse for arrangørerne, gæsterne og vinhandleren her. Tak til alle der var med i Esbjerg i går og på gensyn næste gang, med eller uden "dansk mad". Den vin, der blev sat mest pris på, var ovenstående Ripasso fra 2009. Vinen kommer i original trægavekasse, og så længe lager haves (der er cirka halvtrreds kasser) sælges den til samme pris som igår i Esbjerg:

Esbjerg-turen er også skyldig i, at det bliver en kort mail idag. Jeg skal på lager nu for at checke Majnonis vine og har derfor kun tid til at henlede jeres opmærksomhed på de FORDBESTILLINGER, hvis bestillingsfrist udløber den 31. oktober. Lækre sager til humane priser:

Ciao, Carlo

(*) ikke mangelvare hos køkkenchefen Jacob Møller Justesen, Hotel Britannia, Esbjerg

Åbningstider på lageret Skovlutoften 1 2840 Holte

IDAG: onsdag den 22. oktober: 14:00 til 17:00
torsdag den 23. oktober: 14:00 til 17:00
fredag den 24. oktober: 14:00 til 17:00
lørdag den 25. oktober: LUKKET
søndag den 26. oktober: 13:00 til 15:00

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10