Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

16.11.2014 Om Chianti

Kære Vinvenner,

En fynsk vinven skrev til mig angående Chianti og spurgte bl.a. om noget, der kan være af interesse for mange. Kort resumeret: "Giver det mening, at der er så mange distrikter med forskellige navne, når de allesammen er Chianti? Er det ikke mere et udtryk for lokalpatriotisme end for konkret smagsforskel mellem Chianti Classico, Chianti Rúfina, Chianti Montalbano, Colli Fiorentini, Chianti Colli Aretini, Chianti Montespertoli, Chianti Colline Pisane, osv. osv. ...."

Svaret kan være et rungende "Nej, det giver ingen mening." Den italienske regering udvidede i 1932 grænserne for Chianti Classico, den ældste del af distriktet (med kernen i kommunerne Radda, Gaiole og Castellina), og i 1967 blev grænserne igen bragt tilbage til de nuværende. Beslutningen i 1932 var et af mange tiltag for at bekæmpe den daværende økonomiske krise men også en anerkendelse af, at produktionen af Chianti i det oprindelige (classico) distrikt var utilstrækkelig for at tilfredsstille efterspørgslen.

På den anden side skal det også siges, at Chianti-territoriet strækker sig over cirka halvtreds kilometer i et meget kuperet terræn: fra Castellina i syd til Pontassieve i nord finder vi store forskelle, hvad jordbund, højde over havets overflade, nedbør og soldage angår. Hvis vi tager for eksempel Rúfina (vor ven havde købt I Veroni og skrev netop om denne vin(*)), har vi et meget specielt mikroklima, som påvirkes både af floden Sieve og af de bjergkæder, der omringer de ret højt beliggende vinmarker. Lige som i resten af Chianti er hoveddruen sangiovese (min. 80%

max. 100%), men her er det den geografiske ramme, der spiller den største rolle:

Chianti Rúfina (eller: Rúfina slet og ret som producenterne ynder at fremhæve) giver altid slanke, adrætte vine, "køligere" vine end andre Chianti. Kroppen, uanset alkoholstyrken, er mere atletisk end svulstig. Duften frisk, syrlig ("mineralsk" vil man sige idag) med typiske og straks genkendelige noter af kirsebær.

Den store difference mellem distrikterne finder vi, når vi går fra den unge vin til Riserva-typerne. Både varigheden af lagringstiden og typen af lagringskar er med til at præge og understrege forskellen på de forskellige Riserva typer og deres oprindelsesdistrikt. Som eksempel på en god Riserva-type ville jeg foreslå Pietro Majnonis økologiske 2011.

I Pietros produktionsfilosofi er Riserva et "oven-i-købet": ikke noget han nødvendigvis skal producere hvert år, ikke noget som skal optræde år efter år på vinlisten. Det er ikke kun et "etisk" valg: Pietros azienda agricola producerer afgrøder og avler dyr, der skal sælges. Den liflige tæskelækre Chianti, Tíntero eller Spareto - alle 2013 - er symboler på vine, der fremstilles det ene år og sælges næste år: en vinbonde lever af hvad han/hun producerer. En Riserva kræver mere arbejde: først i marken, så i kælderen og så skal der ventes et par år, før den er klar. "Time is money". Derfor laves der kun lidt Riserva, hvis der er belæg for det i druernes kvalitet.

RISERVA 2011: lige efter bogen, Pietros, mit og (snart) jeres hjerte

Der var kvalitet i druerne, i 2011, og Pietro har fremstillet en virkelig opsigtsvækkende god Riserva. Lidt gik til Julebasten© og det meste til flasken, som I ser på billedet ovenfor (bortset fra at det er en 2006 Riserva, som er afbildet: lidt fotogenbrug). I pagt med Pietros opfattelse af vin er prisen yderst fornuftig for en Riserva (105,- kr. flasken). Prisen bliver ikke værre af, at jeg har aftalt en minipromotion med ham: gratis fragt ved køb af minimum 12 flasker.(**)

FORUDBESTILLINGER:

2013 Nebbiolo Langhe DOC fra Cascina Cucco og Schiavenzas ældre Barolo blev leveret i fredags på lageret og kan hentes fra idag mellem 13.00 og 15.00. I løbet af søndagen skriver jeg rundt til de vinvenner, der har bestilt.

Barolo 2010 enkeltmark Cerrati og Barolo 2010 enkeltmark Vigna Cucco: sidste frist for bestilling til forudbestillingspris 125,- kr.: søndag den 23. november:

Ciao, Carlo

PS : Rúfina staves ikke med accent på italiensk i Italien, men her er vi ikke i Italien og accenten viser at det hedder ikke Rufína og at det har intet med vinfirmaet Ruffíno at gøre, ikke andet måske at familien Ruffíno stammede engang fra Rúfina.....

(*) I VERONI: blandt Rúfinas top tre og stadigvæk et af de absolut bedste valuta-for-penge vinkøb:
http://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=I+VERONI

(**) (Hvis den formastelige webshopside insisterer på at forlange fragt, så vælg optionen "Gratis fragt" eller "Afhentning fra lageret", men uanset hvad bliver fragtdelen IKKE godkendt og fragtbeløbet IKKE trukket, selvom den skulle optræde på jeres ordrebekræftelse.

Åbningstider på lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte

IDAG søndag den 16. november: 13:00 til 15:00
mandag den 17. november: LUKKET
tirsdag den 18. november: LUKKET
onsdag den 19. november: 14:00 til 17:00
torsdag den 20. november: 14:00 til 17:00
fredag den 21. november: 14:00 til 17:00
lørdag den 22. november: LUKKET
søndag den 23. november: 13:00 til 17:00

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10