Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

12.04.2015 MUTINA - en kort reminder

Kære Vinvenner,

På onsdag den 15. april er det sidste frist for at sikre sig årets forbrug af min, jeres, vores MUTINA: Lambrusco 2014 Grasparossa di Castelvetro. Prisbevidste jyske vinvenner har allerede hamstret. MUTINA er oplagt som velkomstdrik, til skovtur, til pastaretter, til.... alt det I vil. Alkoholstyrken er ikke voldsom og... nu er det nok! Jeg har tærsket emnet længe nok: bestil og nyd fordi som en vinven skrev: "Jeg har ikke smagt Lambrusco før og dine beskrivelser giver mig et billede af en vin, jeg ikke vil bryde mig om, men prisen er så fornuftig, at det ikke gør noget: send mig tolv flasker". MUTINA er lovet på lager uge 18 eller 19.

En god vinven har meget fornuftigt spurgt, om han kan regne med, at 2014 MUTINA vil holde den samme kvalitet som 2013, 2012 og så videre. Spørgsmålet er "velanbragt", da alle ved, at 2014 var noget, der vejrmæssigt ligner et minus år for Italien. Nu sker der bare det, at jeg er "Forbruger nr. 1", når det gælder Lambrusco og på etiketten står der også "Selezionato da Carlo Merolli." Så svaret er et utvetydigt og rungende "Ja!". Mutina 2014 smager lige så godt som i de tidligere årgange. Og der er også en god forklaring: naturligvis kan der være, og det er der, forskel på hvordan vejret teer sig fra år til år. Dog må man regne med, at Lambrusco produktionen er enorm, og de store producenter - som Chiarli - kan altid forsyne sig med egne druer men også fra et meget stort bagland, som inkluderer både kontrakt med private vinbønder og med store kooperativer. Så problemet er kun, hvor meget man vil betale for de bedste druer! De producenter, der udelukkende arbejder med egne druer, kan måske have oplevet en markant variation i smagen. Med Mutina er det lige som med den berømte øl: den smager godt hver gang!

Jeg kan ikke love det, men hvis MUTINA når hjem allerede den 29. april, vil den være med på Vinsmagningen. Programmet er ret interessant og der er noget for alles smag og pengepung:

Der er også en anden vigtig grund til at være med den 29. april, men den vil jeg fortælle om i mailen på tirsdag!

Ciao, Carlo

Åbningstider på lageret Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
Udenfor følgende åbningstider sende en mail eller ring 4585 1978:

IDAG: søndag den 12. april: 13:00 til 15:00
mandag den 13. april: LUKKET
tirsdag den 14. april: LUKKET
onsdag den 15. april: 13:00 til 16:30 OBS!!!!!
torsdag den 16. april: 14:00 til 17:00
fredag den 17. april: 14:00 til 17:00
lørdag den 18. april: LUKKET
søndag den 19. april: 13:00 til 15:00

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10