Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

15.05.2015 "Facts, figures and logic...."

Kære Vinvenner,

Forleden forærede en god kollega mig en flaske hvidvin og sagde: "Lad være med at slå det op, smag den som den er og fortæl mig, hvad du mener." Hvidvin er nu så meget sagt: det var en af disse orange vine, som er så trendy især blandt de unge vinelskere idag. Jeg var alene hjemme og drak to glas af den til aftensmaden. Vinen smagte rigtig godt og naturligvis ville jeg vide mere om den. Gang i Google.

Når jeg nævner denne lille episode fra vinhandlerlivet, er det fordi I er faktasultne, når det gælder vine og det er også fint. Undertiden dog, stjæler al den information fokus fra det, der er i glasset. Det er det, der IKKE er sket med TABUI 2007 Barolo Riserva. De seneste kasser blev købt af nye vinvenner og af folk, der intet anede om vinens eksistens og proveniens. Derfor ville det være på tide med lidt fakta.

TRØFFELHUND

Det er det, navnet betyder på piemontesisk dialekt og etiketten blev mesterligt kreeret af håndtegneren Roald Als. Før eller efter indtagelse af vinen vides ikke, men det er nu en klassiker. TABUI er altid en Riserva Barolo, dvs. den lagret i mindst fem år. Dels på fad og del på flaske. Vinen fremstilles af 100% nebbiolo. Druerne høstes i Serralunga, Monforte og siden 2006 i La Morra, hvor producenten Cantine Gemma råder over tolv hektar vinmarker, dels egne dels lejede. Gemma's medejer og vinmager Giorgio Barbero foreslår nogle prøver hvert år og jeg vælger den, som jeg bedst kan li'. Så enkelt er det. Det betyder, at det er Carlo Merolli, I skal skælde ud, hvis I ikke synes om vinen. Rosen må jeg nødvendigvis dele med producenten.

OLD SCHOOL ?

Høsten, gæring og lagring af vinene bliver foretaget særskilt. Lagring foregår dels i barrique, nye og gamle, dels i 500-liters store fade, alt af egetræ. De færdige vine bliver blandet til årets Tabui. Indtil nu har der været fremstillet vin fra årgangen 1999, 2000, 2001, 2004, 2006, den aktuelle 2007, 2008, mens vine til Tabui 2009 og 2011 hviler på fade og på flaske i Gemma's lagringskælder i Serralunga. Den årlige produktion svinger mellem totusind og totusindfremhundrede flasker. Levetiden er ti til femten år. Visse årgange, som fx 2008, længere.

Hvorfor en "blandingsvin"? Det skylder jeg salig Bartolo Mascarello. Han forklarede mig en gang, at i de gamle dage var det almindeligt, at en vinbonde ejede små parceller forskellige steder i distriktet. For at kunne råde over et vist antal flasker, eller liter, hvis vinen skulle sælges i løsvægt, var det både praktisk og nødvendigt at blande det hele sammen. Der var også en anden grund: ved at blande vine fra forskellige zoner og vinmarker, kunne man nemmere rette op på eventuelle differencer fra naturens side og garantere køberen en ensartet, genkendelig Barolo fra år til år. Det reducerede vinbondens økonomiske og stilmæssige afhængighed af det vejrlige.

Sådan var betingelserne helt op til primo 1970erne: naturligvis har der altid været historiske vinmarker, cru, som gav de bedste druer men langt størstedelen af de Barolo, der solgtes, var blandingsvine. Det forklarer også, hvorfor man kunne finde glimrende Barolo også under negociant-etiketterne: mange vinbønder levede af at sælge druer til opkøberne og disse havde nemt spil ved at fremstille gode vine fra de bedste vinmarker.

Senere, under impulsen af den burgundiske tradition og af Luigi Veronellis skrivelser, blev begrebet "cru", enkeltmark, introduceret: Barolo fik en renæssance, der fangede interessen hos de nordamerikanske og nordeuropæiske vinskribenter og vinimportører...

HVILKET ER BEDST ?

"This is not a game of who the f..... are you", ville Darth Vader råbe ud i sin kantine. Eller måske er det nemlig det, der er. Der findes fremragende eksempler på begge metoder. Jeg er så heldig at samarbejde med Giorgio Barbero, som er vinmager hos flere små producenter og har et dybt kendskab til sit bagland: de færdige vine bliver blandet for mig af en person, der har fulgt høsten og modningen hele vejen igennem. Det er den metode, som kræver, at der bag vinen er både gode druer og en erfaren vinmager. Der findes naturligvis store Barolo fra cru, både de historiske og dem af nyere dato: vore vinvenner kender Prapó, Cerretta Broglio, Cerrati. Andre klassiske vinmarker er Vigna Rionda, Cascina Francia, Cannubi, Sarmassa, Ginestra, Bussia og mange andre. Alessandro Masnaghettis bog er "state of the art" for at finde ud af dette og lære Barolo at kende, sådan rent teoretisk(*). Vinbondens muligheder for at rette op på en mindre god årgang er begrænsede, når man fremstiller vin kun med druer fra samme vinmark. Dog må man sige, at "skaden" er til at overse og de samvittighedsfulde producenter vælger som regel kun at høste de druer, der garanterer den høje kvalitet, som vinmarken er kendt for.

Hvis I har flere spørgsmål af teknisk karakter, er I velkomne til at sende mig en mail. Hvis I er blevet nysgerrige efter at vide, hvor god denne TABUI Riserva 2007 smager, er vejen kort:

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/55-forudbestillinger/2148-2007-tabui-barolo-riserva-docg-cantine-gemma/

CRU/ENKELTMARK

Hvis I hælder mere til cru-vine, så er søndag den 17. den sidste frist for at sikre sig Schiavenzas cru vine til den billigere forudbestillings og -betalingspris. Vinen er lovet på lager uge 23, den første uge i juni:

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=schiavenza+T

OBS: Dolcetto og Barbera anbefales kun til hardcore italianofiler gerne med lettere vinmasokistiske tilbøjeligheder. De smager naturligvis godt begge to, men de kan ikke løbe fra, at de begge er fra en årgang, 2014, som rangerer blandt den mindst heldige i den seneste tid. Begge vine spiller på sund og frisk frugtsyrlighed: de er glimrende madvine og endnu bedre tørstslukkere, men hvis I forventer ganekærtegnere med lang eftersmag og "sexede tanniner", så er det ikke her I skal bruge jeres kroner. Baroloerne fra 2011 kan I til gengæld købe en masse og med bind for øjnene.

Nu er det nok om Barolo. Lad os koncentrere os om noget, der er lige så vigtigt (for den italienske vineksport faktisk langt vigtigere!): vi taler naturligvis om Lambrusco og om den forestående Lambrusco Festival. Blandt nyhederne vil der være vine fra Puianello: den berømte Scorza Amara og den økologiske Reggiano DOC:

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/36-vinsmagninger/2146-lambrusco-festival/

Ciao, Carlo

(*) Bogen er p.t. udsolgt men kan bestilles her på nedenstående link, da der netop er sendt nye forsyninger fra Alessandro Masnaghetti. Postforsendelse til Sverige andrager 135,- DKK i porto + 20,- DKK i emballage.
http://shop.carlomerolli.dk/produkter/49-kort-over-vindistrikter/2118-barolo-mga-/

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDER på lageret SKOVLYTOFTEN 1 i Holte

IDAG: fredag den 15. maj: 14:00 til 17:00
lørdag den 16. maj: LUKKET
søndag den 17. maj: 13:00 til 15:00
mandag den 18. maj: LUKKET
tirsdag den 19. maj: LUKKET
onsdag den 20. maj: 14:00 til 17:00
torsdag den 21. maj: 14:00 til 17:00
fredag den 22. maj: 14:00 til 17:00
lørdag den 23. maj: LUKKET
søndag den 24. maj: 13:00 til 15:00

Udenfor ovenstående åbningstider send en mail eller ring 4585 1978.

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10