Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

06.09.2015 Det mistede får

Kære Vinvenner,

Ikke noget om religion som sådan men om det næstekærlige ved denne hersens business. Minder denne sætning om noget? "Lad være med at sælge til andre, den vin du ikke selv ville drikke." Flot, men også lidt halvfarligt: jeg drikker og kan lide masser af vine, men det er ikke sikkert, at alle ville synes om de vine, jeg kan li' (øv! hvem sagde Lambrusco?). Så selv med de bedste intentioner er det ikke sikkert, at princippet vil give gode resultater hver gang. Dog kan det stadigvæk bruges som generel indstilling og ledestjerne. Behandl vinvennerne som du selv vil behandles. Hvor svært kan det være?

Det går straks bedre med lignelsen om den gode vinhandler, altså den gode hyrde: jeg ville næppe sætte mit liv på spil for en flaske vin, men idag vil jeg for et øjeblik glemme alle de andre vine for at "redde" den rødvin, der for vild. Det behøvede jeg sådan set ikke, fordi jeg har ikke mere end ca. halvfems flasker på lager, men det triggede mig, at ingen af jer har reageret på tilbuddet om den gode Etna Rosso 2009 DOC fra Tornatore.

DET MISTEDE FÅR

Skal vi kalde den "Det mistede får"? For at være sikker og med en grundigkheit, som er en tysk biltester værd, trak jeg den flaske op, som jeg havde brugt til foto'et sidste uge. Hvis vinen smagte godt og var sin pris værd, ville jeg bare skrive om det. Hvis jeg kunne finde svagheder i den, ville jeg "slagte" prisen på de sidste flasker. For at "støtte" smagningen lavede jeg en vegetarlasagna med minder og dufte fra Sicilien. Det lyder meget flot, men i realiteten var ingredienserne det, der var i køleskabet: det grønne fra forårsløg, salvie, rucola, rasp, ost, saltede kapers. Resultatet var mere end velsmagende (bravo Carlo!) og man kan kun blive glad ved at se på farvekontrasterne på tallerkenen. Glæde: sæt jer ikke til bords hvis appetiten og glæden ved maden mangler. Nå, til vinen: lad os starte med farven. Nerello cappuccio og nerello mascalese, som Etna Rosso fremstilles af, er tyndskallede druer: det er ikke megen farve, de afgiver til mosten og dermed til vinen. Rød med lilla toner, som i visse pinot noir fra Alsace, en - hvis man kan sige det sådan - ret "tam" farve, med noget sortladen og reserveret. Det reserverede finder vi også i duften, der først begynder at åbne sig efter en ti minutter i glasset. Delikate nuancer af blommer og kirsebær, næsten afstemt med duften. Vinens fjorten procent hilser os velkommen på en varm og fast måde. Jeg skriver om procenten, fordi jeg blev nødt til at vende flasken om og læse etiketten. Sin varme til trods, byder denne Etna Rosso sig med et ret rank og kompakt væsen, næsten nordisk i sin stil. Til maden var den suværen og fruen sagde: "Du skal skrive, at det er en rigtig god vin og at det er mig, der har sagt det." Godt: I kan ikke få en bedre anbefaling og selvom jeg - naturligvis - er enig, kom jeg på andre tanker.

DEN OPLAGTE KUNDE

Jeg kom til at tænke på, hvem af jer der vil sætte pris på denne modne men langt fra færdige Etna Rosso 2009? Et signalement kunne lyde på: en vinven der har en passende portion nysgerrighed men som stadigvæk holder sig til klassiske veldrejede vine. Ikke en "etiketdrikker" men én, der ofte køber nye flasker og nyder dem til maden. En moden og halverfaren vinelsker, der ved, at vinverdenen er smuk, fordi den er varieret. En der kan li' at drille og overraske sine venner med noget de vil have det svært med at gætte. En prisbevidst vinven, der ved, at Etna er et modedistrikt lige nu, og at prisen 115,- kr. her, er langt lavere end hvad der findes på det danske marked, eller i ihvert fald blandt de mest fornuftige.

For den vinven, der har lyst til at lægge et par flasker i kælderen, vil vinen holde sig i god form fra nu til 2018-2019. Serveringstemperaturen igår var atten nitten grader, men fruen mener, at vinen også vil have det godt ved at blive nydt til en temperatur på fjorten til sytten grader. Et herreglas vin til solid og gerne lidt rustik og krydret mad.

DE ANDRE VINE

Det er i denne weekend, at jeg godkender jeres betalinger, og på mandag sender jeg pengene til både Cascina Cucco og til Fru Schiavenza. I har som sagt hele søndag til de sidste bestillinger og så er det vindue lukket. Vil I sikre jer gode og top Barolo til de lange vinteraftner til en fornuftig pris, så er tiden nu.

Der vil være mere tid til gengæld for forudbestillinger af den gode, folke- og gymnasielærere-kære Zanovello 2012. I finder alle links herefter og I finder mig ved mailen, hvis I skulle have nogle spørgsmål.

Cascina Cucco: forudbestilling: NU. Levering: uge 38/39

Schiavenza: forudbestilling NU Levering uge 38/39

Zanovello 2012:

VINSMAGNINGEN: Cascina Cucco, La Raja, Tavignano

Sidst men ikke mindst et par ord om smagningen på La Vela torsdag den 24. september. Cascina Cucco vil være til stede, repræsenteret ved den nye ejer, Piero Rossi Cairo. Caterina Atuna vil skænke vinene fra Tavignano: Libenter, Verdicchio og Rosso Piceno, men også den røde Lacrima di Morro d'Alba, og de hvide Pecorino og Passerina.

Tavignano bekræfter sit ry som leverandør af virkelig fine "brugsvine". I regionen Marche anses huset som en af de bedste, hvis ikke den bedste leverandør af virkelig god valuta for pengene. Jeg er ved at "oversætte" priserne og kan ikke lade være med at blive forbløffet over, hvor godt forholdet er mellem pris og kvalitet. Det bliver emnet for næste uges mail: noget der vil glæde de mange trofaste vinvenner, som Tavignano tæller her i landet. Især distant friends vil nyde godt af Tavignanos perlerække af røde og hvide vine.

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDER på lageret Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
Kør venligst helt ind i gården på højre side af den røde bygning.
Uden for nedenstående åbningstider: send en mail eller ring 4585 1978.

IDAG: søndag den 6. september: 13:00 til 15:00
mandag den 7. september: LUKKET
tirsdag den 8. september: LUKKET
onsdag den 9. september: 14:00 til 17:00
torsdag den 10. september: 14:00 til 17:00
fredag den 11. september: 14:00 til 17:00
lørdag den 12. september: LUKKET
søndag den 13. september: 13:00 til 15:00

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10