Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

02.08.2017 Brexit's følger og lækre solister

Kære Vinvenner

Den ti år gamle rødvin, der hygger sig her ved siden af en matriciana, lidt pecorino og lidt Taleggio, behøver måske ingen introduktion. For nye vinvenner er det naturligvis nyttigt at vide, at vinen, Rosso delle Miniere 2007 DOC, har været en af vore succesrige julescoops.

Producenten, Grazia Picciolini fra Sorbaiano, var i gang med at sælge sin gård til en engelsk hotelkæde og jeg fik vinen til en særdeles favorabel pris, som man siger: en slags "end of bin". Køberne ville forvandle hendes ejendom til et luksus feriecenter efter det bedste toskanske forbillede, som englænderne nu har af regionen: natur, gastronomi, kunst. Hvem kan klandre dem for det!

Forhandlingerne varede længe - gården er 200 hektar stor - men Brexit kom til at sætte et stop for salget. Om igen med det hele og nu har ejerne, Grazia Picciolini og hendes søn Paolo, behov for at komme på banen igen og jeg har fået til opgave at "trykke på speederen". Derfor er der særtilbud på de sidste 528 flasker af scoop'et 2007. Dette er formodentlig det bedste vinkøb I kan gøre, når det gælder klassiske toskanske vine:

I kan købe så meget, som I vil men: prisen ved 120/1 flasker gælder også ved køb sammen med andre vine fra ENGROS-listen, blot det samlede antal købte flasker er 120. Er det for meget? Har I ingen venner? Ingen naboer? Ingen arbejdskollegaer? Ingen sportskammerater? ENGROS-listen finder I her:

LÆKRE SOLISTER

Under den aktuelle status er der dukket en del lækkerier op "fra dybet". Restpartier for det meste. Antallet af flaskerne er indikeret ud for hver vin i webshoppen. Dem finder I her:

HVAD JEG MENER OM....?

En god vinven sendte en mail fra det funklende Djursland og spurgte, hvad jeg mente om... Spørgsmålet handlede om den måde, som en kollega - og andre - solgte deres vine på nettet på. Naturligvis har jeg en mening, men den holder jeg for mig selv. Enhver sælger sin vin, som han/hun vil, og enhver har forskellige måder at appellere til sine kunder på. For mig er det mere interessant at prøve at finde ud af, hvad det er, der trigger kunderne til at købe hos en bestemt vinhandler på en bestemt måde: udvalget, rabatterne (mere eller mindre fiktive), fri fragt osv. Selvom jeg ikke vil ud med min mening, hører jeg gerne jeres: skriv hvis I har tid og lyst og husk at fortælle mig, om I vil have jeres kommentarer behandlet med fortrolighed eller med navns nævnelse. For eksempel er I blevet meget glade for forudbestillingerne, nok fordi I kan se, at de giver følelige prisnedsættelser. De aktuelle forudbestillinger finder I her:

Tøv ikke med at skrive hvis der er spørgsmål!

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDER på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:
Udenfor nedenstående åbningstider: send en mail eller ring til 4585 1978

IDAG: onsdag den 2. august: 14:00 til 17:00
torsdag den 3. august: 14:00 til 17:00
fredag den 4. august: 14:00 til 17:00
lørdag den 5. august: LUKKET
søndag den 6. august: 13:00 til 16:00 Vinsmagning i gården på lageret

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8