Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

09.08.2017 Rosekrigen og ufavoritter

Kære Vinvenner,

For nogle dage siden var der en del ballade, eller måske en debat, om rosévinene. Debatten antog toner af mere eller mindre drillende seksualitet, noget der traditionelt dukker op hver gang man omtaler rosévine. Hele repertioret bliver spillet, fra "rosé er en vin til kvinder" til " rosé er for mænd, der bliver tiltrukket af andre mænd". Hvilket naturligvis er noget vås også fordi det lader os tilbage med det spørgsmål "Hvad med kvinder, der bliver tiltrukket af andre kvinder, er de også til rosé ?" For ikke at nævne de kønsneutrale: kun rosé ?

Begge debattører, en mandlig fremtrædende vinskribent og en lige så fremtrædende kvindelig vinblogger gav den hele armen men begge to glemte at fortælle deres læsere at rosé er ikke bare rosé. I Italien dækker farve- og smageskalaen fra de sarte og lyse Chiaretto fra Gardasøen til de mørke Cerasuolo fra Abruzzerne. Det er en verden for sig som fortjener ikke den generalisering den almindeligsvis får. Alle blådruer kan bruges til at fremstille en rosé, men det er sandelig ikke alle blå druer, der giver gode rosé.

FUÈ

Nu vil de mere vakse vinvenner tænke "Ah, der er et tilbud på en rosé på vej..." Hvilket er godt gættet men det ligger mig på sinde at understrege at følgende rosétilbud skyldes ikke den lamme forestilling af en sommer vi har haft. Med andre ord, det er ikke nogen rosé jeg er brændt ind med. Det er en rosé som I har været glade for, købt op og "tvunget" mig til at hjemtage igen.

Det er den apuliske "FUÈ af 100% negramaro druer. Vinen har været en succes også i Italien og de trehundredeogtres flasker, der er lovet på lager på onsdag den 9. august er også de sidste fra producenten La Torretta. De apuliske rosé hører til Italiens og verdens bedste og er fremragende som ledsagere til skinke, skaldyr, fiskesupper og grill- og ovnstegt fisk.

For alle jer, der ikke har problemer med jeres......... seksuelle orientering er der en fair og tiltalende samling italienske rosé :

FAVORITTER/UFAVORITTER

Åbningsbilledet viser fire vine. To som I er vilde med og bestiller både en detail og engros (*) og to, som I dårligt nok aner de eksisterer. Det sidste er naturligvis min skyld. Det er altid vinhandlerens skyld. Enten glemmer jeg at promovere vinene på en ordentlig (læs: insisterende) måde, eller er det vine fra ukendte hjørne af Støvlelandet eller er prisen for høj, både absolut og set i lyset af vinenes ry eller mangel på samme.

Det kunne også være, at vinene smager simpelthen ikke godt og de vinvenner der har smagt dem kommer ikke igen for at købe flere. Det er afgjort ikke tilfældet med de to: 2011 COLPO D'ALA Monferrato Rosso DOC, Incisa og den økologiske 2012 Vino Nobile di Montepulciano Riserva DOCG fra Pinzi Pinzuti.

COLPO D'ALA ("Vingeskud") er en fyldig rød af lige dele barbera og merlot. En komplet, personlig vin, der er velegnet til især rødt kød og lagrede og mellelagrede oste. Årgang 2011 begynder at være drikkeklar nu og vil holde sig i god form frem til 2020. Jeg valgte den, fordi det er en dejlig vin men man kan ikke vinde hver gang vel ? Derfor hakker jeg noget fra prisen af og satser på, at jeres vinnysgerrighed er hermed vækket. Kombinationen barbera/merlot er ikke så almindelig og allerede dét, skulle kalde jer til dåd:

Det er ikke fordi, der er så mange flasker på lageret af denne gode VINO NOBILE RISERVA 2012 DOCG: kun 77 men det har taget lang tid at sælge den og bortset fra prisen kan jeg formode, at det er det noget strenge karakter, som har holdt jer væk. Tænk på, at jeg valgt denne Vino Nobile netop fordi den lignede ikke alle de andre moderne Vino Nobile i den toskanske pleaserstil. Vinen er ufiltreret, lidt lukket og selv den flaske jeg tog hjem til "eftertest" skulle bruge det bedste af to timer før den "gav sig". Til gengæld klarede denne 2012 Riserva vinduestesten med bravour: vinen i den åbne flaske blev ved med at smage godt og yde fine sangiovese oplevelser hele tre dage efter åbningstid. En karakterfuld rød, med visse ambitioner til storhed: hvis det var et mere kendt producentnavn - (eller hos en dyere vinhandler...) ville prisen være helt i orden. Derfor når der er så få flasker tilbage ville det næsten være en fornærmelse at slagte prisen. Jeg foretrækker at hakke lidt af avancen af og give gratis fragt til dem af jer, der har forstået hvad jeg mener med old school sangiovese og med "en karakterfuld og god vin":

Ciao, Carlo

(*) ENGROS listen bliver længere og længere og de første vinvenner har allerede studeret den grundigt og "nappet". Proceduren er ret enkel: I bestiller de mindst 120 flasker I bedst synes om (gerne blandet), betaler med dankort og jeg nedsætter beløbet til det viste engros pris.

Har i brug for en faktura, eftersender jeg den gerne.

ÅBNINGSTIDER på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:
Udenfor nedenstående åbningstider: send en mail eller ring til 4585 1978

IDAG: onsdag den 9. august: 14:00 til 17:00
torsdag den 10. august: 14:00 til 17:00
fredag den 11. august: 14:00 til 17:00
lørdag den 12. august : LUKKET
søndag den 13. august: 13:00 til 16:00 Vinsmagning i gården på lageret: Barolo & nyanskaffelser

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8