Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

Uge 19 - 2000

Nero d´Avola 1998 

DEN SÆDVANLIGE MAIL FRA CARLO MEROLLI
@-verdnen har ligget noget underdrejet i sidste uge. Det har jeg også med vinfestival, leverandørbesøg og smagning af nye vine. Blandt disse de nye årgange fra Forti Terre di Sicilia: en meget god 1999 og en flot nyhed : Nero d’Avola 1998. Især den sidste har gjort indtryk med sine 13%, den nænsomme barriquelagring og en smag, der er noget ukendt for italienske vine men ædel og klassisk i sin stil. Mere om både den ene og den anden, når priserne er forhandlet færdig og vinene er på vej hjem. Jeg har også smagt en usædvanlig god vin fra samme hus: druerne er inzolia og catarratto. Jeg agter at tage nogle ganske få karton hjem, fordi denne hvide fortjener at blive smagt også af dem, der ikke kender gode italienske vine eller har berettigede fordomme om dem.

Costozza er nu landet og lever helt op til sit ry. En cabernet vin der er sin egen, men som er en oplevelse, cabernet fans ikke skal gå glip af. Kig tilbage blandt sidste uges tilbud og køb på en anbefaling: I vil ikke fortryde det.

Danmark har vist sig fra sin bedste side til de italienere, der var på besøg i weekenden. Torsdag aften smagte vi på nogle forskellige vine, og det faldt mig ind at spørge dem om deres mening om en Chianti, jeg havde fundet. Da ingen af italienerne var fra Toscana, med undtagelse af Erik Banti, fik jeg en meget fin beskrivelse af vinen fra uvildige fagfolk. Modsat vinskribenterne - især de engelsksprogede - plejer vinproducenterne ikke at stryge bevingede beskrivelser og tillægsord om den vin de smager. Erik Banti (producent af Morellino “God Chianti, masser af extrakt, holdbar”, Umberto Notarnicola (Frascati producent) “Bel Chianti” (hvor “bel” står igen for “smukt lavet, god”), Gregory Perrucci (producent af Primitivo-vine) “God, fuld af smag: er det een af vore kunder??” (Det var sagt som en spøg, naturligvis). Enzio Lucca (ejer af Dessilani og producent af nebbiolo, Gattinara m.m.) : “Ren, smuk farve, fyldig smag, hænger godt sammen. Hvad koster den?”

Dessilanis spørgsmål om prisen er typisk for ham: hans størtse bekymring er at placere sig “fuori mercato” udenfor markedet. Han har ikke meget tilovers for alle de producenter, der rider på en bølge og skruer priserne langt over det, vinens smag kan bære. Han praktiserer også det han siger: hans nebbiolo vine byder på optimale forhold mellem pris og kvalitet. Vi sluttede med en af hans Fara DOC 1974. Sprællevende, ren og velsmagende: fin som en stor nebbiolo-vin kun kan blive.

Jeg kan ikke love, at denne 1996 Chianti Majnoni Guicciardini vil kunne holde seksogtyve år. Snarere tre fire år fra dags dato. Men jeg kan love, at vinen svarer fuldt ud til italienernes rosende beskrivelse, og at den er optimal valuta for pengene. Ovenikøbet sælges vinen med en lavere avance end sædvanlig, da den op- rindelig var tilbudt et større firma herhjemme.

CHIANTI DOCG 1996 Majnoni.
Den type Chianti, der blive tilbudt her, kommer sjældent udenfor kredsen af gode italienske restauranter og feinschmeckere. Ikke fordi det er een de helt store vine, men fordi produktionen er begrænset og særdeles efterpurgt p.g.a. af det gode forhold mellem pris og kvalitet.

1996 fremstår som meget fyldig og moden med god bæraroma i duften og en tør men bestemt afrundet smag. En klassisk Chianti som man drømmer om, når man er langt væk fra de gode spisesteder i Firenze. Jeg spurgte Paolo Majnoni, hvorfor hans vin er så populær. Han gav mig et ærligt svar: "for det første fordi der ikke er så meget af den: det er en gammel historie, men den er sand: "Vi udvælger de bedste druer og sælger de andre til mange aftappere, som også har ry for at lave gode vine! Det næste er, at vi har en meget trofast kundekreds af italienere både i Firenze og Rom, men også så langt væk som Milano, af folk der drikker vin til maden hver dag. Vor Chianti forener den klassiske lethed og rundhed med den fyldighed, der gør den anvendelig som daglig vin og den varme, som du kun kender fra de bedre toskanske vine. Mange kommer og henter deres forsyninger direkte fra vingården. Vi har mange små kunder også fordi vi har en produktion, som vi med vilje holder dér, hvor kvaliteten ikke ændrer sig. Jeg kan godt lide at være repræsenteret i hele verdenen, men det er tit svært at sætte et samarbejde i gang, når min tildeling er så begrænset. Hvis du havde bedt om den dobbelte tildeling, kunne jeg ikke have fulgt med."

Derfor er vinen her : Chianti Majnoni 1996 DOC

 

Prislistepris, 4.800 ITL x DKK 0,0040
19,20 kr.
.
Hjemtagelse
10,00 kr.
.
ialt
29,20 kr.
avance 20% 5,84 kr.  
ialt   35,04 kr.
moms 25% 8,76 kr.  
IALT   43,80 kr.
oprundet   44,- kr.

(OBS detailpris for denne vin ville være mellem 59,- og 65,- kroner)

Prisen er for vinene afhentet i Virum efter nærmere aftale. Levering 50,- kr. ex. moms/68,75 inkl. moms i Storkøbenhavn; 85,- ex. moms 106,25 inkl. moms resten af landet. Minimumkøb: 12 flasker.

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10