Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

Uge 41 - 2000

OM PAVENS ÆDLE DELE (2) (Sante Lancerio hvid hedvin af verdicchio druer.)

2) CENERETO, den skræddersyede vin fra uge 37 (jvf. www.carlomerolli.dk : VINTILBUD pr. e-mail) er nu tilbage på lager til samme pris og samme årgang. En lille kioskbasker, der har fundet glade tilhængere fra Ishøj til Randers.

3) Mange af e-mail modtagerne efterlyse en hardcopy vinsmagning i Hovedlandet. Det må være en af mine nytårsfortsæt for 2001.

4) GAVEMBALLAGE: jo, vi vil helst sælge vin og kun vin, helt i hele pallets, men vi er også ferme i at pakke gaver både i gavekarton og trægavekasser. Spørg efter et tilbud. Gavepakkerne vil snart kunne ses på
hjemmeside www.carlomerolli.dk .

5) OM PAVENS ÆDLE DELE : Kan I huske den vin jeg omtalte i uge 32 ?
(jvf. www.carlomerolli.dk : VINTILBUD pr. e-mail ). Jeg har besøgt producenten, haft en samtale med ham og hans vinmager. Jeg er blevet en del klogere. Vinen var ikke en sød dessertvin, men en halvtør vin der kan bruges til alt andet end måske lige søde desserter. Bedst kan den bruges til at overbevise jeres venner om, at italienerne også kan lave hvide vine i verdensklasse, når de gider. Her et par suveræne anbefalinger for kombinationen af Sante Lancerio: lagret fåreost, ung blå- og hvidskimmel ost, krydret fiskesuppe, spaghetti med multerogn, moules mariniers, aperitif & solo. Fremragende til kogt oktopus. "Kogt oktopus??"
hvor ofte forekommer den ret på de danske borde fra Skagen til Gedser ?
Det ved jeg ikke. Men i 1973 kunne jeg få dybfrost blæksprutte ved at bestille den i forvejen hos den lokale fiskehandler i Birkerød ("Ellers er det noget, der bliver smidt tilbage vandet eller eksporteret til Spanien"). Idag kan jeg købe oktopus næsten hver fredag i min lokale ISO. Nederst en hurtig og træfsikker opskrift for tilberedelsen af oktopus. Vinen SANTE LANCERIO fremstilles af den grønne verdicchio-druen, der har tørret i kort tid.
Det er første gang, at vinen fremstilles: så I er med på en verdensnyhed. Vinen er meget blød, har 14,5% i alkoholstyrke og er meget holdbar. Endnu en af de store italienske vine, ganske få har hørt om. SANTE LANCERIO (1568 - 1549) var paven Paulus den 3.s private vinkyper.
Han skrev om de vine paven syntes om. Det blev til en lille afhandling om italienske vine.
Han nævnte også vinene fra Cingoli, Marche-regionen, hvor denne vin kommer fra. Han skrev: "Vinen har en gylden farve, en delikat duft, en smag der er blid uden at være sød med en anelse af moden kvæde".
Fire hundrede år efter passer beskrivelsen til punkt og prikke til vor SANTE LANCERIO bordvin. Prisen er 134,- kroner inkl. moms og pengene er meget godt givet, uanset hvad man måtte mene om hvidvin i det hele taget.
Vinen er ikke med i VinAbonnemnet ordningen, medmindre den enkelte vinabonnent mailer besked om det modsatte.

SANTE LANCERIO Vino da távola Tavignano

Indkøbspris 14.250 ITL x 0,0040 = 57,-
Hjemtagelse 11,-
ialt 68,-
avance 58% (*) 39,44
ialt 107,44
moms 25% 26,86,-
ialt 134,30
nedrundet 134,-

(*) den undtagelsesvis høje avance tjener som straf for dem, der taler ilde om italienske hvide vine: når endelig der er én, der er i verdensklasse, hvorfor skal den så koste mindre end en vilkårlig californier? Desuden er vi meget glade for vinen her i privaten, så............

5) LYKKEKASSE: mange spørger, om de kan bestille LYKKEKASSE, men i sagens natur går der nogen tid før der er vine nok til en ægte LYKKEKASSE. I skrivende stund er der fire stykker og enhedsprisen er
760,- kr. inkl. levering

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10