Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

Uge 02 - 2001

Valbiferno 1999 DOC Biferno

Der er vine, der tager markedet med storm, andre som kommer ind, ubemærket i starten for langsomt at erobre den ene kunde efter den anden. Vine der starter på kattepoter og fortsætter i voldsom crescendo lige som i Stormen i Barbera di Siviglia, i Stravinskys Sacre du Printemps eller som i Ravels Bolero eller i Bedrich Smetanas Moldovien. Sådan en vin er den røde Valbifernos Biferno DOC 1999: zumfa zumfa zumfa tatazumfa zumfa zumfa.

Flere og flere er ved at opdage dens generøse trettenogenhalv procent og dens kødfulde frugt: zumfa zumfa zumfa tatazumfa zumfa zumfa.

For dem, der er synes, at ovenstående er noget vrøvl og for dem, der er mere tilhængere af rock og tekniske detaljer, befinder vi os i regionen Molise lige mellem Abruzzo og Apulien. Distriktet tager navn af Biferno floden og har været DOC siden 1983. Druerne er 60-70% montepulciano, 15-20% trebbiano toscano, 15-20% aglianico. Loven tillader, at vinen bliver solgt med så lidt som elleve procent i alkoholstyrke. Årgang 1999 vil huskes som en af de utæmmelige dernede: trettenogenhalvprocent er noget man kan mærke her i de grå januardage (men dagene er dog blevet længere, synes I ikke det ?). I nogle uger vil I ikke drikke andet end denne Valbiferno zumfa zumfa zumfa tatazumfa zumfa zumfa.
Drikke til hvad? Til alt. Det er den typiske vin, der blæser de gastronomiske begreber omkuld: den perfekte allrounder, tuttopasto, den går til alt, og et par restauranter har allerede sat den på kortet som glimrende Husets Vin.
Vinen kan kaldes Riserva, når den har lagret i tre år og når den har mindst tretten procent i alkoholstyrke: så hvis I køber den nu og gemmer den i tre år, har I jeres egen Riserva. Nemt nok ville man mene, men den går ikke: lagringen skal ske hos producenten. Og producenten har travlt med at sælge: kooperativet Valbiferno har altid solgt meget. Først i løsvægt til andre aftappere og vinproducenter og i de senere år på flaske til en større og større kreds af vinelskere zumfa zumfa zumfa.....nej musikken slutter her. Eller bedre sagt, den fortsætter med prisen. Fornuftig nok i forvejen men særdeles tiltalende nu i januar måned.

Prisen, 4.000 ITL x 0,0040

16,- kr.

.
Hjemtagelse 10,- kr.  
i alt   26,- kr.
Avance 35 %

9,10 kr.

 
ialt   35,10 kr.
25 % moms
8,77 kr.
 
i alt   43,87 kr.
Oprundet
44,00 kr.
 

MEN : JANUARTILBUD : 40,- kr. inkl. moms pr. flaske. Minimumkøb 12 flasker

Levering: 65,- kr. overalt i landet uanset kvantum

PS.: Som jeg skrev før, forhindrer blufærdigheden mig i at gengive etiketten her. Den ligner en god dansk designers værste mareridt, ikke mindst p.g.a. af den sælsomme kombination af rødt og lyserødt, der optræder som baggrund for en romersk (?) arena. Men som bekendt skal man ikke skue hunden på håret. Faktisk kan det virke befriende og opkvikkende her, mens dagene stadigvæk er grå eller til sommerens glade grilldage.

Alla Salute!

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10