Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

Uge 04 - 2001

Fårekyllingevarmer

Fårekyllingevarmer: det er den nøjagtige oversættelse af navnet SCALDAGRILLI, ugens absolutte nyhed.

I vil kaste jer over denne vin, som den, der har været i ørkenen i en uge, vil kaste sig over en kande med isvand. Det er den bedste vin jeg har smagt i år. Nemt nok, vil nogen mene, da året er lige startet: så lad os sige, at det er den bedste Toscana vin, jeg har smagt. Punktum. Men før jeg begynder at svæve ud i poetiske tillægsord, et signalement af vinen.

Det er en Carmignano DOCG. Carmignano er et af de mindste distrikter i Toscana og et af de ældste. Mange vinkendere mener, at det også er det bedste distrikt.
Hvorfor hører vi så ikke mere om Carmignano vine ? Fordi den samlede produktion, hvis det går rigtig godt, ikke overstiger de femhundredetusinde flasker. Vi befinder os i provinen Prato, lige nord for Firenze. Vinene fra Carmignano er DOCG: der er nu mange DOCG i Italien, og man kunne godt skrive en artikel om, hvordan statsmærket DOCG bliver tildelt.

I Carmignano sker det ved en offentlig smagning. Det er en regional lov, og den er med til at garantere den kvalitet, der har præget Carmignano-vinene siden dengang i 1726, da Storhertugen af Toscana lod nedskrive den lov, der var den første vinlov i det moderne Europa: dyrkningsgrænserne for Chianti og Carmignano.

I vedtægterne for Carmignano - først DOC fra 1975 og siden DOCG fra 1982 - finder vi et andet kuriosum: anvendelsen af cabernet druen. Idag er det næsten reglen, at der er cabernet i toskanske vine. Sådan var det ikke i 1975, og det var det heller ikke før det. I Carmignano har man altid - siden middelalderen - haft cabernet druen: oprindelig cabernet franc også kaldet "uva francesca",- dvs den franske drue. Idag er det enten cabernet franc eller cabernet sauvigon. De må udgøre mellem ti og tyve procent af vinen, enten hver især eller blandet. Men oprindelig var det udelukkende cabernet franc. Carmignano DOCG skal fremstilles af: min. 50% sangiovese, max. 20% canaiolo, mellem 10% og 20% cabernet, max 10% af de grønne druer trebbiano toscano, canaiolo bianco og malvasia del chianti -igen hver for sig eller blandet. Det er et meget intelligent mix, da sangioveses strenge garvesyre blive spædet op og balanceret af til dels canaiolo og til dels de grønne druer, mens cabernet runder det hele af og ophøjer vinen til verdensklasse.

Carmignano kan frigives til salg efter den 1. juni af det andet år efter vinhøsten. Fårekyllingvarmer her er fra 1998: drikkemoden nu og holdbar til........det kunne vi ikke blive kloge på hverken mine medsmagere eller jeg. Men hvor længe vil denne flotte flotte vin kunne gemmes, var ikke det der optog vore tanker: hvis der på bordet havde været mere end den ene prøveflaske, ville vi ikke have gemt den.

SCALDAGRILLI er en vin, der vil sættes til livs. Alt det I kender fra de store supertoscanere til flere hundrede kroner plus et umiddelbart væsen, der svaler i ganen, en harmoni der vil få jer til at gå over gevind. I et stykke tid vil I ikke drikke andet end denne pragtfulde Carmignano. Glem alt om den tørre garvesyre, om den bitre kaffegrums-smag, der ofte bliver smuglet med som tegn på en vin af klasse.
Her er der rødvin, der vil drikkes: rundhed, frugt, kød og en forening af lethed og alkoholstyrke. Basta! En vin af klasse er en vin, som ingen forklaring behøver: knap op og nyd!

I finder ikke Scaldagrilli nogen steder, endnu. Om et par år - hvis Huset fortsætter med at arbejde på dette niveau - vil den være en af de mest efterspurgte Toscana vine. Produktionen er lille og tildelingen begrænset: jeg ville have købt hele dynen, men Scaldagrilli-folket har bedt mig om at holde lidt igen. Til gengæld har jeg fået ti procent rabat. Derfor bliver denne vin hjemtaget kun til dem, der bestiller den nu. Levering medio februar, måske før. Bestil i rigelige mængder, drik nu eller gem tre-fire år fra dato. Vær ikke bange med at bestille i overmål: der ydes TOTALGARANTI for denne vine. Hvis I ikke synes om den, er der blot pengene tilbage.

SCALDAGRILLI Carmignano 1998 DOCG

Prisen, 12.000 ITL minus rabat 10% 1200 ITL = 10.800 ITL 10.800 x 0,0040

43,20 kr.

.
Hjemtagelse 10,00 kr.  
ialt   53,20 kr.
Avance 25 %

13,33 kr.

 
ialt   66,50 kr.
25 % moms
16,62 kr.
 
ialt   83,12 kr.
nedrundet
83,00 kr.
 

Som sagt gælder denne pris kun for de stærke i troen, dvs. ved forudbestilling.
Efter at vinen er på lager, og hvis der er noget tilovers, vil prisen være 98,- kroner, hvilket efter min beskedne mening stadigvæk er mindst en halvtredser under, hvad vinen er værd.

Der er ikke minimumkøb. Levering 60,- ex. moms/75,- inkl. moms overalt i landet.
Levering senest medio februar 2001.

Vinen er en del af VinAbonnement: Scaldagrilli bliver tilsendt automatisk til de vinabonnenter, der er ajour med deres betaling.

De venligste hilsener, Carlo Merolli

PS: Sidste uges Valbiferno 1999 DOC Biferno Rosso modtog igår en sølvmedalje i BT. Igen: ikke at man hver gang skal tro på, hvad aviserne skriver, men der har været fingerpeg nok. Husk at den også for jer favorable pris på 40,- kroner vil gælde januar ud. Fra den 1. februar vil prisen være de averterede 44,- kr.

PPS Pervini, firmaet i Manduria, Apulien, der gør det meget i Primitivo, er den eneste ikke-californiske producent, der er med i Zinfandel Festival, som afholdes fra den 25. til den 27. januar i San Francisco. Billetterne kan bestilles hos (415) - 441 -3687 eller ved at klikke på www.zinfandel.org.

Alla Salute!

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10